Sekulariseringen og new age.

Gennem forløbet får eleverne kendskab til sekulariseringsprocessens baggrund og udvikling i Europa og Danmark samt den tendens til ”afsekularisering”, der ses i det postmoderne samfund. Der arbejdes med new age dels som et eksempel på denne tendens til afsekularisering og dels som et markant eksempel på den individualisering af det religiøse, som præger det postmoderne samfund.
I den forbindelse belyses de centrale filosofiske grundtanker i new age samt et udsnit af de ritualer, som er kendetegnende for new age.
Forløbet afvikles på ca.16 timer, og der læses i alt ca. 60 sider tekster og lærebogsstof.

1) Sekularisering, modernitet og postmodernitet.
Der læses fremstillingsstof og arbejdes gruppevis med sekulariseringsprocessens baggrund og udvikling samt tendensen til afsekularisering i det postmoderne samfund.

2) Religionskritik med Nietzsche som eksempel på en religionskritiker.
Der arbejdes induktivt, idet eleverne først læser Nietzsches tekst ”Mordet på Gud” og ud fra denne tekst søger at belyse Nietzsches syn på mennesket og på religion. Dernæst læser eleverne lærebogsstof om Nietzsche og andre religionskritikere og diskuterer, hvorvidt deres konklusioner fra teksten passer med teoristoffet. Desuden diskuteres det, hvilken betydning religionskritikerne har haft for sekulariseringsprocessen.

3) New age – dens baggrund og udvikling.
I grupper arbejder eleverne ud fra baggrundsstof med new age’s baggrund og udvikling, og det diskuteres efterfølgende, hvorvidt der er en sammenhæng mellem sekulariseringsprocessen og new age’s opståen.

4) Introduktion til de filosofiske grundtanker i new age.
Eleverne arbejder gruppevis ud fra lærebogsstof og forskellige new age-tekster med new age’s forestillinger om holisme, monisme og udvikling. Grupperne fremlægger for hinanden i plenum. Teksterne kunne fx være tekster af Eileen Caddy og Fritjof Capra samt tekster fra bladene Nyt Aspekt og Ikon nr. 46 2004 (temanummer om new age).

5) Praksis i new age – ritualer, levevis og etik.
Miniprojekt, hvor eleverne gruppevis arbejder med én type af ”alternativ adfærd” set dels indefra og dels udefra med inddragelse af religionsfænomenologiske betragtninger. Eleverne kan her inddrage internettet og eventuelle personlige kontakter til det alternative. Der fremlægges for de øvrige i klassen, og det diskuteres, hvorvidt de fundne indefra-betragtninger passer med teorierne i lærebogsstoffet.

6) Forskelle og ligheder mellem new age og forskellige religioner.
I klasserummet diskuteres, hvilke forskelle og ligheder, der er mellem new age og de religioner, man har beskæftiget sig med i løbet af året. Her kan evt. inddrages tekster, hvor forskellene mellem new age og kristendom vurderes fra forskellige synsvinkler, fx Berlingske Tidendes kronik 19. november 1991 eller Ikon nr. 46, februar 2004, s.4-9.

7) New Age som religion eller religiøsitet.
Der læses baggrundsstof om Ninian Smarts religionsmodel og om individualiseringen i det postmoderne samfund – her kan man, evt. i samarbejde med samfundsfag, inddrage Thomas Ziehes teorier. Desuden læses en indefra-tekst, der belyser der eklektiske i new age-bevægelsen. I klasserummet diskuteres det dels, hvorvidt new age kan betegnes som en religion, og dels, hvorvidt new age’s opståen og udvikling hænger sammen med samfundsudviklingen fra det moderne til det postmoderne samfund.