Religion i det sekulariserede samfund

Der er god mening i at tematisere sekulariseringen i gymnasiets religionsundervisning, idet den erforudsætningen for den måde, vi fagligt beskæftiger os med emnet på. Desuden er det et fælles vilkår for alle, der tilhører den vestlige kultur, at vi p.gr.a. sekulariseringen kun kan have et brudt forhold til de religiøse traditioner, også vores egen – helt uanset hvad vores personlige overbevisning i disse sager er. Også fundamentalismen (kristen såvel som islamisk) er et barn af sekulariseringen.
De brogede forhold på dagens religiøse og livsanskuelsesmæssige marked er et direkte udslag af sekulariseringen, og derfor lægger emnet op til en beskæftigelse med dette ”marked” fra en sociologisk synsvinkel, evt. i samarbejde med samfundsfag. Emnet giver således lejlighed til at inddrage feltarbejde og lægger i det hele taget op til mere praktiske, elevaktiverende arbejdsformer. Det er dog vigtigt, at dette arbejde er grundigt forberedt gennem etableringen af en solid teoretisk ramme.
Tidsforbrug og tekstmængde: Det er vanskeligt at opstille en nøjagtig tidsramme for dette forløb. Den indledende teoretiske del vil kunne afvikles over ca. 9 timer á 60 minutter. Feltarbejde kan let komme til at sluge megen tid, hvis ikke det styres stramt. De her nævnte tekster udgør ca. 41 ns.

1) Sekularisering og religionskritik.
Sekulariseringsbegrebet introduceres og sættes ind i sin historiske kontekst gennem lærer- eller elevforedrag på baggrund af diverse fremstillinger i grundbøger og leksika.
Nogle af flg. tekster: Aug. Comte: Menneskeåndens tre stadier. Ch. Darwin: uddrag af Arternes oprindelse. L. Feuerbach: uddrag af Kristendommens væsen. K. Marx: af Indledning til Kritik af den hegelske retsfilosofi. S. Freud: af En illusions fremtid.

2) Religionsvidenskab og religionssociologi.
Udviklingen fra religionskritik til religionsvidenskab (lærerforedrag).
Tekster: Peter L. Berger: af Religion, samfund og virkelighed (Lindhardt og Ringhof 1974), uddrag af kap 1: Religion og verdenskonstruktion, og kap. 5: Sekulariseringsprocessen.
Introduktion til religionssociologisk metode, fx gennem lærerforedrag eller læsning af Margit Warburg og Morten Warmind: Religiøse minoriteter og hvordan man studerer dem. (Introduktion til Tim Jensen (red.): Minoritetsreligioner i Danmark. Columbus 1991)

3) Feltarbejde.
Opgaven er nu at undersøge det religiøse landskab i et sekulariseret samfund som det danske. Det kan gøres i form af feltarbejde i skolens lokalområde, ved at man definerer og udvælger forskellige religiøse grupperinger, man opfatter som repræsentative for området. Det er vigtigt, at feltarbejdets metode introduceres grundigt med særlig opmærksomhed på arbejdsformens faldgruber.
Man kan først inddele feltet i majoritetens religion og minoriteternes religioner. Majoritetens religion repræsenteres af Den danske Folkekirke. Her kan man inddele i forskellige undergrupper, f. eks. 1: præster, 2: aktive folkekirkemedlemmer, der går ofte i kirke, 3: mennesker, engageret i frivilligt kirkeligt arbejde, 4: medlemmer af menighedsråd, 5: folkekirkemedlemmer, der kun lejlighedsvis benytter kirken (”kulturkristne”).
Minoriteternes religioner kan inddeles i flg. undergrupper: 1) kristne frikirker og sekter, 2) ikke-kristne religiøse grupper (herunder både konvertitter til ”fremmede” religioner som buddhisme og islam, og tilhængere af ”nyreligiøse” bevægelser, 3) indvandrere fra lande med ikke-kristen majoritetsreligion (fx islam eller buddhisme) og deres umiddelbare efterkommere. Man undersøger, hvilke religiøse grupper i lokalområdet, der falder ind under disse kategorier, og smågrupper af elever vælger, hvilke grupper de vil undersøge, og samler materiale om den pågældende religiøse bevægelse / kirke, fx via bevægelsens / kirkens hjemmeside og trykte præsentationsmateriale. Eleverne tager dernæst selv kontakt (evt. med hjælp fra læreren) til informanter fra den pågældende gruppe. Det er vigtigt at få kontakt med ”almindelige” lægfolk fra det pågældende religiøse samfund og ikke blot præster eller andre ”professionelle”.
Man forbereder interviewet med informanterne meget grundigt. Da synsvinklen er sociologisk, bør spørgsmålene bevæge sig så lidt som muligt ind på det læremæssige indhold, men koncentrere sig om, hvilken rolle religionen og medlemskabet af den pågældende religiøse gruppe spiller for informanten i hans eller hendes hverdagsliv.
Arbejdet kan munde ud i en projektopgave eller en mundtlig fremlæggelse for klassen med efterfølgende diskussion.