Universets, jordens og livets udvikling i et religiøst og naturvidenskabeligt perspektiv

Deltagende fag: Studieretning med fysik (A/B) og naturgeografi eller biologi (B).
Religion er det obligatoriske C-niveaufag, da faget sjældent vil indgå som studieretningskonstituerende fag.

Mål
Forløbet har som mål, at eleverne skal kunne
- opnå viden om emnet ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder
- anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem
- vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
- diskutere på et sagligt grundlag, hvorvidt naturvidenskabens og religionernes tilgang til verden supplerer eller står i opposition til hinanden

Beskrivelse
Igennem forløbet får eleverne kendskab dels til udviklingen i naturvidenskabens forståelse af, hvorledes Universet, Jorden og livet er opstået og har udviklet sig, dels hvordan og hvorfor de forskellige religioners syn på denne erkendelsesmæssige udvikling har ændret sig gennem tiderne.
Om religion og (natur)videnskab står i opposition til hinanden eller opererer sideløbende med forskellige tilgange til virkeligheden, er et andet vigtigt spørgsmål at få belyst.
Det skitserede emne er så omfattende, at det vil være nødvendigt (også) at arbejde særfagligt med stoffet - en uges arbejde i AT-regi vil således kunne afslutte en sådan beskæftigelse, evt. organiseret som et projektarbejde.
Der er tænkt på en studieretning, hvor fysik (A/B) og biologi eller naturgeografi (B) indgår. Man vil sjældent have alle naturvidenskabelige fag repræsenteret, og nedenstående forløb må derfor rettes til efter de deltagende fag.
Religion vil sjældent optræde som studieretningskonstituerende fag, så der er tale om det obligatoriske fag på C-niveau.
Klassetrin: 2. eller 3.g, mest velegnet til 3.g.

Forløb
Timetal: De deltagende fag vil arbejde med emnet særskilt, hvorefter forløbet afsluttes med en uges AT-projekt.
Her vil ugens timer deles mellem fysik, biologi / naturgeografi og religion, formentlig med en vis skævdeling til fordel for fysik
Den faglige introduktion i religion kan bestå i en gennemgang af forskellige religioners skabelsesmyter og nutidige tolkninger af disse samt forholdet mellem mytisk-poetisk og rationelt sprog. Er der en modsætning mellem religion og naturvidenskab, eller er der tale om forskellige, ikke-konkurrerende ”sprog”?
Der kan arbejdes med kristendommens gennem tiderne ændrede syn på forskellige naturvidenskabelige paradigmeskift, fx skiftet fra geocentrisk til heliocentrisk verdensbillede og Darwins udviklingslære. Desuden inddrages nutidige kristne retningers forskellige opfattelser af naturvidenskaben, fx fundamentalistiske kristnes afvisning af dele af naturvidenskabens erkendelse kontra de store kristne kirkeretningers accept af de selv samme videnskabelige landvindinger.
Forholdet mellem en deterministisk og en ikke-deterministisk tilværelsesforståelse kan inddrages.
I geografi arbejdes der med store geologiske paradigmeskift, fx Niels Steensens grundlæggelse af palæontologien og geologien, Wegeners teori om kontinentaldrift og den senere udfoldelse i pladetektonikteorien. Desuden arbejdes der med geologisk aldersbestemmelse – herunder radioaktive dateringsmetoder og disses anvendelse på bestemmelsen af jordens alder. Jordens geologiske udvikling gennemgås med vægt på pladetektonikken og vulkanismens betydning for udviklingen af betingelserne for liv – herunder fremkomsten af CO2 og vanddamp i atmosfæren og kontinenternes fremvækst og skiftende placering på jordkloden. Palæontologien og dennes betydning for at beskrive arternes udvikling belyses i samarbejde med biologi, hvor dette fag også kan inddrages.
I fysik gennemgås større paradigmeskift i relation til forståelsen af Universets og Jordens udvikling: De klassiske verdensbilleder skitseres. Keplers og Newtons love omtales sammen med den celeste mekanik og dennes betydning for et deterministisk verdensbillede. Der kan evt. arbejdes med radioaktivitet og radioaktive dateringsmetoder (bestemmelse af jordens alder). Fra nyere tid inddrages opdagelsen af universets udvidelse (Hubbles lov), stjernernes udvikling, herunder sorte huller, den kosmiske baggrundsstråling, big bang hypotesen samt de eksisterende hypoteser for universets videre udvikling (”big crunch”, fortsat udvidelse etc.).
I biologi kan den faglige introduktion bestå i en gennemgang af skiftende tiders forståelse af livets opståen. I en historisk gennemgang nævnes teserne om spontan genese og vitalisme samt disses afvisning. Moderne teorier gennemgås.
Endvidere omtales spekulationerne om og søgen efter liv andre steder i Universet. Opdelingen af de levende organismer i arter og højere niveauer samt spekulationer om disses slægtskabsforhold gennemgås. Dette leder frem til erkendelsen af arternes udvikling, hvorunder palæontologiens betydning fremhæves i samarbejde med geografi. Desuden arbejdes der med evolutionsteorier med inddragelse af Lamarck, Darwin samt nyere (neo)darwinistiske teorier.

Materiale
Religion:
1.Mosebog kap 1-3
Snorre Sturlasson ”Gylfaginning” (indledningen) findes bl.a. i U. Hartvig Larsen: Vikingernes religion og livsanskuelse (1990)
Purusha Hymnen fra Rigveda X, 129 (findes i relevante tekstsamlinger)
Diverse avisartikler fra Kristeligt Dagblad november 2004 om intelligent design, fx kronikken den 16. november: Kejserens nye intelligent designede klæde
Se nedenfor under fysik/religion og biologi/religion

Geografi:
Afsnit om kontinentaldrift og pladetektonik fra aktuelle lærebøger
Stephen Jay Gould:”The titular bishop of Titiopolis” (kap. 5 i S. J. Gould: Hen´s Teeth and Horse’s Toes, (p,69-78, 1983) (om Niels Steensen og hans grundlæggelse af geologien)
R. Miller: Jordens hemmeligheder – Kontinenternes drift (1992)

Biologi:
Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer og Henrik Stangerup: Naturens Historiefortællere, Gad 1996
B. Christensen m.fl.: Biologisk forskning – Serie A, bind 1 – Evolution og samspil (1978)
Richard Dawkins: Det selviske gen, Fremad 1977
Benedict Gullach: Livets oprindelse og udvikling, Systime 1991

Fysik:
Timothy Ferris: Mælkevejens Krønike, Gyldendal 1993
Donald Goldsmith: Det kosmiske puslespil, Fremad 1995
Olaf Pedersen og Helge Kragh: Fra Kaos Til Kosmos, Gyldendal 2000

Fysik og religion:
Svend Andersen: Menneskets møde med universet – religion og fysik, Gad 1983
Ove Nathan: ”Fysikken og Guds eksistens”. Side 67-70 i: Ove Nathan: Stakkels Einstein og andre fortællinger om fysik, Gyldendal 2000

Biologi og religion:
Dan Frederiksen: ”Kampen om menneskets oprindelse” (side 38-62 i: Dan Frederiksen og Lars Peter Jepsen: Bedst af alle verdener, Fremad 2000)
Andre ressourcer:
Der kan aflægges besøg på Geologisk Museum og Planetariet (i København eller Århus).