• Indhold

Studieretningsprojektet

Faget religion kan indgå i studieretningsprojektet på B-niveau - i kombination med et studieretningsfag på A-niveau. Faget kan indgå i fagkombinationer og projekter, hvor religiøse- eller religionskritiske aspekter og forhold er til stede.

Fagkonsulent Martha Haahr har udarbejdet materialet på denne side i forbindelse med de to SRP-konferencer sommeren 2011.

Se hele fagkonsulentens beskrivelse af fagets særtræk her!

Obs! også eksemplerne i undermenupunktet!

Der henvises endvidere til EMU-siden om studieretningsprojektet.

Studieretningsprojektet

Om

Fagets genstand.

- religioner, herunder menneskets religiøse forestillinger og identitetsdannelse, adfærd, organisation og produkter samt teorier om religion og religionsfaglige metoder. Uddybning af genstandsområdet: Religiøse refleksioner, intentioner, bevidsthed, tro ang. gud, mennesket, samfund og natur. Religiøse normer, værdier, argumenter, kommunikation, tekster, tradition, kultur, historie - nationalt og globalt. Religiøse ritualer, symboler, billeder, kultgenstande, arkitektur, æstetik. Religiøs praksis, sociale relationer, organisering, magtstruktur og samfundsmæssig relation

Fokus

I religionsfaget er der overordnet to fokus: hvad og hvordan: Hvad-fokus: Karakteristik af og redegørelse for genstandsfeltet ud fra religionsfaglige begreber, metoder og teorier. I karakteristikken kan der ligge dyberegående analyser. Hvordan- og hvorfor-fokus: I analysearbejdet arbejdes der med, hvordan og/eller hvorfor empirien fungerer og er på bestemte måder vha. religionsfaglige metoder og teorier.

Empirien

1) Kan være data og informationer, som eleven selv indsamler ved feltstudium via kvalitativ metode såsom pilotundersøgelse vha. en lille fokusgruppe mv.
2) Kan være tekster forstået bredt som skrevet prosa, lyrik, musik, billeder og film af både dokumentarisk, sagprosa og fiktiv art mv. med religiøst indhold.
3) Kan være religionsfaglige teorier og metoder, der fx redegøres for, analyseres og diskuteres ud fra konkret religiøs empiri.

Metoder

Religionsfagets metoder skal eksplicit anvendes i studieretningsprojektet med religion B. Faget har mange metoder til fælles med andre fag – specielt tekst- billed- og film-læsningsmetoder, men har også egne teorier og metoder, der kontinuerligt gøres tilgængelige for eleverne ved udgivelser om emnet.
  Den hermeneutiske metode er oftest meget generel, og ved en konkret stillet opgave fører de analysemæssigt konkrete metoder dybere og længere ind i den valgte empiri.
  Nedenstående er primært religionsspecifikke teorier og metoder - med enkelte undtagelser. Opremsningen er ikke komplet, hvilket viser fagets metodemæssige rigdom.

1. Argumentationsteori. Den pragmatiske kommunikationsmodel med speciel fokus på afsenderinstansen – leder over i:
2. Tekstlæsningsmetoder: Ydre og indre synsvinkel og videre med den indre synsvinkel bl.a. -
   - den fundamentalistiske metode til tekstlæsning. (Ordret – bogstav for bogstav)
   - den moderne teologiske metode til tekstlæsning. (Fortolkende ifht nutidens samf.)
   - normative og deskriptive udsagn
3. Ninian Smarts model ved bl.a. karakteristik af tekstens tema
4. Ved karakteristik af position i forholdet religion - videnskab: Konflikt-uafhængigheds- og dialogtesen
5. Den religionsfænomenologiske teori og metode (mana, tabu, kult, religiøs specialist, ritual, mytetyper, gudstyper mv) herunder Van Genneps model for overgangsritualer
6. Feltarbejde som metode med bl.a. spørgeskemaundersøgelser, interviews og deltager-observation i sammenhæng med kvalitative eller kvantitative undersøgelser
7. 7. Religionssociologiske teorier, religionskritik og civilisationsteorier. De klassiske positioner og de moderne teoretikere med bl.a. P.L. Berger, P. Bourdieu, A. Giddens, R. Girard, S. P. Huntington og A. Sen
8. Religionspsykologiske teorier

Hvad kendetegner en god vejledning, når faget indgår?

Af mange relevante forhold nævnes her to aspekter.
Metodebevidsthed: Det er tilfældet, at fagene har mange metoder til fælles. Derfor er det vigtigt, at vejlederne tydeliggør for eleven, at metodevalg også skal tones fagspecifikt og konkret, således at de to fags kernestof træder tydeligt frem.
Strategi for valg af empiri: Valg af empiri eller undersøgelsesgenstand kan være omfattende for den enkelte vejleder med mange elever. Det er umuligt med forberedelsesfaktoren at nå at gennemlæse alt det materiale, som eleverne løseligt foreslår og ofte forventer, at vejlederen så læser og godkender. En situation de fleste har prøvet – at blive skubbet fra vejlederrollen over i en forhåndsgodkendende og -bedømmende rolle. Samtidig ved vi også, at mange elever først lige er gået i gang med at sætte sig ind i materialet og heller ikke kan vurdere, om det valgte empiri er fyldestgørende. Eksempelvis: er der nok religionsfagligt indhold i et fremmesprogligt skønlitterært værk? For at imødekomme en afklaring af usikkerheden, kan man evt. som vejleder bede eleverne om at fremskaffe anmeldelse eller omtale af værket i danske eller fremmedsprogede aviser eller lignende, som så kan danne grundlag for elevens vurdering af materialets egnethed. Hvis der senere i censurering af elevens opgave fremgår, at materialet ikke var religionsfagligt relevant, har eleven ved ovenstående strategi haft muligheden for at fravælge eller tilvælge materiale og tage ansvar for valget.
I bilag 7 for Studieretningsprojektet er der to formuleringer, der støtter denne strategi. Under 1 Formål står der: skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og videre under 2. Mål skal eleven – udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale.