• Indhold

Billedforbud - og den såkaldte Muhammedkrise!

Billedforbud

Muhammed-krisen opstod som følge af, at Jyllandsposten (30.9.2005) bragte en artikel med navnet: "Muhammeds ansigter" og en serie satiriske tegninger af profeten Muhammed. Artiklen førte til voldsomme demonstrationer, afbrændinger af det danske flag og angreb på danske ambassader i muslimske lande.

Herunder bringes en vifte af links og fakta, som forhåbentlig kan bidrage til at kaste lys over sagen og (måske) indplacere den i en undervisningsmæssig sammenhæng.

I den forbindelse kan henvises til Allan Poulsen, Kolding Gymnasium, som i Gymnasieskolen nr. 8 2006 under titlen: "Muhammedkrisen kan ikke undgå at få konsekvenser i gymnasieundervisningen …" har behandlet emnet.

Også Rigsadvokatens gennemgang af Jyllands-Postens artikel "Muhammeds ansigt" (10 s.) kan have relevans for sagen. Den kan læses her - Obs! at bilag 1 omfatter diverse retsregler (10 s.)og at bilag 2 er en beskrivelse af Islam og profeten Muhammed ( 5 s.).

Nederst på denne side kan læses relevante paragraffer om ytringsfrihed, fra Grundloven (§77), fra Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (Art. 10), fra FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (Art. 19) og fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Art. 9).

ORDBOG

Billedforbud: (billeddyrkelse, billedstrid, idol, ikonoklast) Monoteistiske religioner forbyder ofte fremstilling af billeder, skulpturer m.m. især af Gud og andet, der hører til den himmelske verden, men ofte også af mennesker og dyr. Forbudets formål er at forhindre afgudsdyrkelse.
Blasfemi: ( af græsk: blasfemia) Bespottelse eller grov forhånelse af det, som i en religion anses for helligt eller ophøjet. Det kan være humoristiske udtalelser, hvor det hellige inddrages i en banal/plat sammenhæng, der stemples som blasfemi. I Danske Lov fra 1683 er straffen udskæring af tungen og derefter halshugning for den, der kendes skyldig i »at have lastet Gud eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter.« I 1683 var kun én religion tilladt i Danmark, og paragraffen tog udelukkende sigte på at beskytte Gud mod krænkelse. I den gældende paragraf (se pink boks) er det derimod religiøse menneskers ret til at have deres religion i fred for spot og forhånelse, der skal beskyttes. Paragraffen anvendes sjældent på grund af vanskeligheden ved at fastlægge ytringsfrihedens grænser.

Idol: (af gr. eidolon: syn, billede, gudebillede). Konkretisering af det hellige i form af billede eller andet, som tilbedes og dyrkes.

Billedforbud i islam

Generelt hersker der billedforbud inden for islam. Dette betyder, at man ikke bruger billeder af mennesker eller dyr til fx udsmykning. Derimod anvendes der kalligrafiske gengivelser af Koran-citater og geometriske mønstre. Forbudet mod naturlige gengivelser af mennesker og dyr findes ikke i Koranen, men stammer fra retslærdes udlægning af hadith-steder, som tilskrives Muhammad. Årsagen til forbudet skyldes frygt for, at der kan opstå en tilbedelse af de afbildede personer, hvilket er i modstrid med troen på Allah som eneste Gud og dermed den eneste, der bør tilbedes. Billedforbudet har forbindelse til begivenheder i tidlig islam, hvor muslimerne ved erobringen af Mekka fjernede alle afgudsbilleder fra Kabaen og erklærede denne for centrum for tilbedelse af Allah alene. På trods af billedforbudet findes der i nyere tid en udbredt brug af billeder i den muslimske verden, bl.a. i bøger og i politiske og kommercielle sammenhænge.
Læs i øvrigt Aminah Tønnsens artikel om billedforbudet i islam (fra islamstudie.dk)

Billedforbud i jødedom

I jødedommen er der under henvisning til 2. Mosebog 20, 4 forbud imod afbildninger af Gud, fordi man mener, at enhver afbildning vil indebære en begrænsning af Gud, der opfattes som ubegrænset. I 2 Mosebog 32 gælder det især billeder som er genstand for tilbedelse og dyrkelse.

Billedforbud i kristendom

De Ti Bud i Det Gamle Testamente forbyder enhver fremstilling og tilbedelse af billeder, fordi det ses som et skridt på vejen til afgudsdyrkelse. De kristne var med henvisning til dette bud fra begyndelsen skeptiske over for kunstnerisk udsmykning, men omkring år 200 begynder de at udsmykke katekomber og sarkofager, og med tiden udvikles en meget omfattende billedudsmykning af de kristne kirker, og i både Den Romersk-katolske Kirke og Den Ortodokse Kirke får religiøse billeder (helgenbilleder og ikoner) stor betydning. Ved et kirkemøde i 787 blev det bestemt at billeder af Kristus, Maria og helgenerne måtte æres, men ikke dyrkes. Billedforbudet udgår i de middelalderlige katekismer fra afsnittet med De Ti Bud, og for at bevare 10-tallet deles det sidste bud (forbudet mod at begære næstens hus, hans hustru og ejendele) i to. Luther ændrede ikke ved denne opstilling i Den Lille Katekismus. Derimod genindførte de reformerte menigheder billedforbudet, hvilket også kom til at præge indretningen af kirker af calvinsk observans.

Billedforbud i sikhismen

Sikhreligionen har billedforbud da deres grundlægger Guru Nanak understregede, at Gud som altophøjet væsen er oplyst ved sig selv og ikke kan afbildes. Det er Guds navn, man skal meditere på, idet han som tidløs mere er et princip end et væsen. Den måde, Gud har manifesterert sig på, er i guruerne og i deres hellige ord, som står nedskrevet i sikhernes helligbog Adi Granth.

BLASFEMI

Om BLASFEMI

Islam

I islam anses blasfemi for at være en af de alvorligste synder, og det kan ifølge islamisk ret straffes med døden. I Koranen betegnes personer, som begår blasfemi, kafir, der ofte oversættes med »vantro« eller »fornægter«. Blasfemi kan fx bestå i at sætte nogen eller noget ved siden af eller over Allah (afgudsdyrkelse: shirk) eller at tale nedsættende om profeten Muhammed.

Kristendom

Blasfemi skal ifølge Det Gamle Testamente straffes med stening. I Det Nye Testamente tillægges Jesus et udsagn om, at »al … bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives« (Matthæus 12,31). Udsagnet er uklart, men meningen er formodentlig, at en fornægtelse af Kristus som frelser naturligvis udelukker det menneske, der på denne måde afviser Kristus, fra at få del i frelsen. I øvrigt hævder Det Nye Testamente, at jøderne anså Jesus for at optræde gudsbespotteligt, og at han til sidst blev anklaget og dømt for blasfemi. I nyere sprogbrug er der en dobbelthed i betegnelsen blasfemi, idet den ikke blot dækker forhånelse af Gud, men også krænkelse af religiøse menneskers følelser og forestillinger, hvorved blasfemi kan opfattes som en slags diskrimination, som den borgerlige lovgivning forventes at give beskyttelse imod.

Blasfemi i Den danske straffelov

§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

MUHAMMEDSAGEN I DANSKE MEDIER

DIVERSE

Muslimske religiøse populærbilleder

bl.a. med bidrag af Richard Natvig, Universitetet i Bergen, en artikel om billedforbudet af Ingvild Flaskerud og flere gode billeder.

Faktalink om Muhhamed tegninger

Kræver UNI.LOGIN. Introduktion til tegningerne, sagens forløb, debatten for og imod, perspektiver på debatten, samt kilder. Opdateret d. 22.02.06

OIC

Den Islamiske Konferenceorganisation, herunder hører Islamic Educational, Scientific and Cultural Organisation (ISESCO)

Explore the life of Muhammad

Undervisningskampagne initieret af Muhammed tegningerne. Iværksat af The Council On American-islamic relations (cair).

Ytringsfriheden

Grundig leksikonartikel fra wikipedia.org. Du kan bl.a. læse mere om ytringsfriheden og dens begrænsninger i Danmark; lovgrundlag, historie og mediernes ansvar.

DR undervisning

Siden bygger bl.a. på indhold sammensat fra dr.dk Islams Ansigter på P1 og DR Undervisnings tema om Islam.
De nyeste artikler, som alle bygger på forskning og rapporter, er lavet i samarbejde mellem DR Nyheder, DR København og to islamforskere.

Islamisk æstetik

Artikel af Geir Winje ansat på Høgskolen i Vestfold.

Troens Træ (pdf)

Hvad ved man egentlig om baggrunden for de tre store mellemøstlige religioner, som nu i stigende grad mødes i Danmark: JØDEDOMMEN, KRISTENDOMMEN, ISLAM. Hvad har de til fælles? Hvor adskiller de sig fra hinanden? Hvordan opfatter de hinanden? Download undervisningsmaterialet om Troens Træ. Målet med materialet er at give nogle af svarene på disse spørgsmål i en tid med voldsomme religiøse brydninger. © Jyllandsposten

Buddha sælger varen

Artikel: "Creme og kildevand, futoner og gulvbrædder, rejser og badetøj har solgt sig selv som produkter, der harmonerer med Østens visdom. Men hvor går grænsen for blasfemi?" © Jørn Borup

Ytringsfrihed

Grundloven § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.
Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder:
Artikel 10, Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og partiskhed.

Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder:
Artikel 19: Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
Artikel 9 Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.
Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed."