Inspiration til Inuit
Her på siden finder du forløb, nyttige links og filmklip fra YouTube om inuit. Har du selv inspirationsmateriale kan du sende det til redaktøren pouljes@post5.tele.dk
Inuit
Om
Forløb i inuit
Et paradigmatisk eksempel. Gennem forløbet opnår eleverne kendskab til eskimoernes grundsyn på tilværelsen. Der arbejdes med eskimoernes kosmologi og naturopfattelse samt eskimoernes opfattelse af at leve i tætte relationer til alt i naturen. Desuden vises, hvorledes eskimoernes religion var særligt knyttet til fangstdyrene, som hele deres eksistens afhang af, og hvorledes den shamanistiske kult var helt central for religionen. Afslutningsvis arbejdes der med kulturmødet og koloniseringen i Grønland.
Forløb af Lone Daugaard, GU i Aasiaat i Grønland, med hovedvægt på verdensopfattelse/kosmologi, ritualer ved fødsel og død, forholdet til dyrene, angakoq'en og kultursammenstødet.
Forløb af Tom Koch Svennesen, GU i Aasiaat i Grønland. Ud over teksterne er der forslag til arbejdsformer og kommentarer til de enkelte moduler.
Forløb af Jørgen Jensen, Horsens Gymnasium, med hovedvægten lagt på samfundet, dyrene og den primitive virkelighedsopfattelse.

Nyttige links

Nationalmuseet
Eskimoiske skatte. Hovedpunkterne er Eskimoerne - Grønlands udforskning - Søgemulighed i det etnografiske skattekammer - Eskimoiske lege og spil - Virtuelt museumsbesøg.
Karale Andreassens tegninger
Fotogalleri med tegninger fra den grønlandske mytologi.
Østgrønland
Under menupunktet "Nature and people" finder du spændende sider om Iniut History - Inuit Religion - The Shaman - Inuit Mythology - Amulets - The Inuit Drum - Inuit Masks - Tupilaks mm.
Ilulissat Museum
Se specielt under menupunkterne "Knud Rasmussen" og "Sermermiut".
Arktisk Institut
Her finder du verdens største samling af billeder fra Grønland og Arktis. Der er også kunstsamlinger, dokumentarkiv (også med dagbøger) og meget andet spændende.
Tidsskriftet Grønland
Du kan søge i 50 årgange af tidsskriftet. Søger du på "frugtbarhedsmyte" findes fx. artikelen Frugtbarhedsmyten Qivaaqiarsuk, eller på Inua, hvor bl.a. Jens Rosings "Fortællinger om Inua" findes. Eller søg på "Tupilak".
Videoer på YouTube
Nedenstående links bringes efter vores opfattelse i overensstemmelse med siteejers og rettighedshavers regler. Skulle der alligevel være ophavsretslige problemer, bedes man henvende sig til EMU-redaktøren (se dennes e-mail-adresse nederst på siden) eller til EMU-redaktionen: info@emu.dk.
Complete Inuit shaman life story 1922 (14:28 min.)
Beretning om en angakoq, hans undfangelse, fødsel, første jagtdyr og ånderejse. Han fortæller om sine to hjælpeånder og betydningen af at overholde riterne. Også forholdet til dyrene kommer han ind på.
The Journal of Knud Rasmussen" (113:07 min.)
Historic clash between Inuit Shamanism and Christianity in 1920's Baffin Island arctic community (Isuma Productions).
Eskimo Hunters 1949 (19:52 min.)
Beretning fra NV-Alaska om eskimoernes livsbetingelser. Man ser dem fiske, gå på både sæl og renjagt, tilberede mad og tilvirke værktøj og beklædning. Afsluttes med trommedans og -sang.
Klip fra "Palos brudefærd" (3:00 min.)
Kan anbefales. Den findes som salgsvideo med danske undertekster. Filmen handler om to fangere, Palo og Samo, som begge er forelsket i Navarana. Hun foretrækker Palo, man de de to bejlere udkæmper en rituel kamp på trommedans om hendes gunst, trækker Samo kniven og er tæt på at slå Palo ihjel. Han overlever ved åndernes mellemkomst, men i mellemtiden har resten af fangersamfundet forladt bopladsen. Palo vil imidlertid ikke opgive Navarana, så han trodser elementernes rasen og sejler alene i sin kajak ud på det oprørte hav for at bringe Navarana hjem som sin brud.
Inuit wife swapping party 1922 (4:35 min.)
Under stor latter ankommer mand iført maske …Senere vendes latteren til gråd. Scene fra "The Journal of Knud Rasmussen"
Inuit take communion 1922 (8:18 min.)
Umik optages i den kristne menighed. Klip fra "The Journal of Knud Rasmussen". Se fortsættelsen her!
Narwhale hunting - A Boy Among Polar Bears - BBC (3:52 min.)
Moderne inuit jager narhval.

Nanook of the North, Robert FLAHERTY, 1921
Film delt op i 8 dele. Søg på "Nanook Of The North" på YouTube eller følg nedenstående links.
Del 1 (10:35 min.): Indledning og præsentation af Nanook og hans familie. 5 personer og 1 hund kan der være i hans kajak! Rejse til handelsstationen.
Del 2 (10:00 min.): Nanook og hans familie drager til handelsstationen for at sælge ræv- og isbjørnepels. Der er fine scener med hans børn og hundehvalpe og mødet med grammofonen. Denne del indeholder også en sekvensen, hvor Nanook vandrer over isflagerne for at fiske.
Del 3 (10:22 min.): Hvalrosjagt
Del 4 (10:09 min.): En slæderejse med familien over isskruninger påbegyndes. Undervejs fanger Nanook en sneræv og han begynder at bygge ne igloo.
Del 5 (10:51 min.): Iglooen færdigbygges og der sættes isklump i som vindue. Familien kan nu flytte ind.
Del 6 (10:50 min.): Nanook fanger en sæl.
Del 7 (10:50 min.): Sælen parteres og spises rå på isen. Også hundene får mad, men det ender i hundeslagsmål, som forsinker familien, som også overraskes af dårligt vejr på vej hjem til iglooen. Heldigvis finder de en forladt igloo på vejen.
Del 8 (5:06 min.): Her overnatter de, mens uvejret raser uden for.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

































