• Indhold

Eksamen i religion

Eksamen!

Her på siden kan du få gode råd og finde nyttige links, der kan ruste dig til eksamen.

Se også EMU'en om generelle forhold til eksamen og henvisningerne til alle læreplaner og vejledninger!

Religionslærerforeningen har udarbejdet eksamensvideo - se den her!

Eksamen

2 eksamensformer på stx-C og hf-enkeltfag

Man kan vælge mellem lang og kort forberdelsestid:

Vælger man 24 minutters forberedelsestid og 24 minutters eksaminationstid (alt incl.) kan eksamensteksten (plus evt. andet materiale) på stx være op til 2,5 normalsider - på hf som hidtil på 2,0 normalsider. Se læreplanen §4.2.
Vælger man lang forberedelsestid på 48 minutter og 24 minutters eksaminationstid kan eksamensteksten være op til 4 normalsider - både i gymnasiet og hf-enkeltfag. Eksamensteksten skal som hidtil være ukendt - uanset om man vælger den ene eller den anden form.

Det er den enkelte skole (rektor), der afgør hvilken form der vælges, men det er selvfølgelig vigtigt, at både lærer og elever fra skoleårets start arbejder med den valgte eksamensform.

Eksamen på B-niveau!

Der er afsat 30 minutter både til forberedelse og til eksamination. Eksaminanden prøves både i projektet og i den ulæste tekst, som højst må have et omfang på 2 normalsider.
Selve eksaminationen "består dels af en kort fremlæggelse (ca. 5 minutter) og en drøftelse af projektopgaven, dels af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst" (Læreplanen §4.2).

Eksamen i kultur- og samfundsfag på hf

Den mundtlige eksamination foregår på baggrund af et ukendt bilagsmateriale på 8-12 normalsider. Materialet udleveres 3 timer før den første eksaminand i gruppen eksamineres. Eksaminationen er individuel og er fastsat til 45 minutter. Derer nu også mulighed for at vælge en prøveform med (mindst) 24 timers forberedelse og et bilagsmateriale på 10-15 normalsider (se her for yderligere information, §4.2 ).

Fagkonsulent Jakob Schow-Madsen ( og fagkonsulenterne i samfundsfag og historie) har givet uddybende svar på ofte stillede spørgsmål som:

Er forberedelsen individuel eller i grupper?
Skal censor være til stede, når eksamensspørgsmålene trækkes?
Hvordan skal bilagsmaterialet sammensættes?
…og mange andre spørgsmål.

Svarene kan findes i fagkonsulenternes PowerPoint-præsentation, hvori de giver en grundig orientering om forholdene ved eksamen i kultur- og samfundsfag. Se den her!

FAQ - besvaret af fagkonsulenten!

Er der mulighed for at et spørgsmål kan gå igen 2 gange?
Afgørende er at undervisningsbeskrivelsens emner er dækket ind af spørgsmålene. Er dette tilfældet, er der ikke noget i vejen for at spørgsmål kan bruges 2 gange. Det er selvfølgelig mest nærliggende i forbindelse med meget store eksamenshold. Alle spørgsmål lægges frem fra prøvens begyndelse – et spørgsmål må altså ikke lægges tilbage i bunken på et vilkårligt tidspunkt. (De særlige regler for KS om ”gengangerspørgsmål” findes direkte i den relevante læreplan).
Antal spørgsmål til sidste eksaminand?
4 (fire) spørgsmål, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 11 stk. 4. 3.
Paralleltekster til eksamen?
Hovedreglen er at der er tale om ukendt tekst, jfr. læreplanen pkt. 4.2, som eleven gennem under-visningen har opbygget en række kompetencer til at kunne behandle. Det beror på et skøn hvornår en evt. paralleltekst er ”ukendt” – en nærmest synonym synoptisk evangelietekst kan ikke siges at opfylde dette krav.
Længde på eksamensteksten?
2,0 / 2,5 henholdsvis 4,0 normalsider (prøveform a og b), hvor 1 ns. = 1.300 bogstaver (mellemrum og tegn tælles ikke med). De 2,5 normalsider på stx og 2,0 sider på hf-enkeltfag er max. og må ikke overskrides.
Hvad må eleverne have med?
Alt materiale, både i forberedelses- og eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 14 stk. 1. Pc’er kan også medbringes, men eksaminanden må ikke kunne komme på internettet eller på anden måde i forbindelse med omverdenen.
Hvordan er det med eksamensspørgsmål i forhold til supplerende stof?
Det er de faglige mål, der er læreplanens vigtigste afsnit (2.1). Her er anført, hvad eleven skal kunne leve op til. Kernestof og supplerende stof skal tilsammen dække de faglige mål. Eksamensspørgsmålene skal dække undervisningsbeskrivelsens områder, nogenlunde proportionalt med den undervisningstid, der er medgået til det enkelte emneområde. Det giver derfor ingen mening at skelne mellem kernestof og supplerende stof, når det drejer sig om hvordan og i hvilket omfang der skal stilles eksamensspørgsmål.
Må der stilles supplerende spørgsmål til eksamensteksten/teksterne?
Det kan ikke anbefales med supplerende spørgsmål, da man risikerer at ”tage brødet ud af munden” på eksaminanden, men der er ikke noget til hinder for supplerende spørgsmål.

Projektet på Religion B

"Som bekendt er det kun den mundtlige del, der tæller til eksamen – på samme måde som fx synopsen til KS-prøven heller ikke tæller selvstændigt med. Eksamenssektionen i ministeriet har afgjort, at man ikke kan nægte en eksaminand at gå til eksamen, selv om et projekt ikke foreligger. Jeg ved at dette kan virke frustrerende for lærerne, men det er altså vilkårene. ALLE elever har jo været i gang med et projekt, enten individuelt, på gruppeplan eller som klasse. Derfor er der ikke noget i vejen for, at man ved eksamensbordet hører hvad den pågældende elev har at sige om sit (manglende) projekt! Det skal i den forbindelse erindres, at censor ikke har pligt til at læse projektet forinden – selv om mange af os nok vil konvertere noget af vores forberedelsestid til netop at gennemse projektet. Karakteren beror som bekendt på en helhedsvurdering. Man går derfor ikke ud og siger at ”projektet var til minus 3 og tekstdelen var til 7, så du får 02”. Men i voteringen er det jo helt naturligt, at man indbyrdes mellem eksaminator og censor prøver at afveje de to dele af eksamen – og selvfølgelig får det afgørende betydning for helhedsvurderingen, og dermed karakteren, hvordan projektdelen er forløbet. Det er selvfølgelig mit håb, at det kun bliver undtagelsen, at eleverne / kursisterne ikke afleverer projektet. Problemet er klart størst på hf / VUC: I gymnasiet er det jo kun rimeligt at lade projektet tælle i forbindelse med årskarakteren, så her har man altså en sanktionsmulighed." (Fagkonsulente Jakob Schow-Madsen i Nyhedsbrev feb. 2009)

Eksamen i K&S-faggruppen

"Husk at det er læreplanens fællesfaglige mål, kursisten skal måles på – ikke de enkeltfaglige mål i de 3 enkeltfagslæreplaner! Baggrunden er de fællesfaglige problemstillinger, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen. Det giver med fællesfaglige mål ikke mening, at én lærer – eller censor – isoleret siger, at ”mit fag var til 10”, mens en anden siger at ”mit var til 02”. Selv havde jeg som censor sidste år stort udbytte af at spørge til gini-koefficienten (illustrerer indkomstfordelingen i et samfund!), hvis jeg syntes dette var tåget, og det er jo ligefrem et bedømmelseskriterium i K&S-læreplanen, at eksaminanden kan ”fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde”. Jeg ville da også blive rigtig glad for en historie- eller samfundsfagslærer, der godt ville høre lidt til skellet mellem sunni og shia, hvis det var relevant i forhold til et af de udleverede bilag! Med andre ord: Der skal gives én karakter ”ud fra en helhedsvurdering” – og selvfølgelig kan dygtige lærere i enten historie, samfundsfag og / eller religion godt vurdere, hvordan eksaminanden har klaret også den faglige del for de fag på henholdsvis B- og C-niveau, der ikke er ens eget. Er man helt blank, så briefer man som lærer selvfølgelig hinanden indbyrdes under den efterfølgende votering. Jeg vil gerne stærkt opfordre til, at især vi, der ikke til daglig er hf-lærere, meget nøje er klædt på til at være censor ved KS-eksamen: Det må kunne tages for givet, at man har sat sig grundigt ind i både læreplan og vejledning. Mere end én gang har jeg hørt fra ret fortvivlede KS-lærere, der berettede at deres censor nærmest gjorde en dyd ud af ikke at kende noget til hverken læreplan eller vejledning! Jeg foretrækker at tro, at den slags henvendelser ikke længere kan tænkes her hvor reformen er i sit 4. år." (Fagkonsulent Jakob Schow-Madsen i Nyhedsbrev feb. 2009)