Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Undervisningssoftware

Der findes en række gratis eller billige programmer til russiskundervisningen. Nogle af disse programmer er frikøbt til undervisningsbrug af Undervisningsministeriets Mediekontor

CFU logo © CFU
 

Software

Hot Potatoes v. 6

Hot Potatoes er en suite på 6 programmer, der sætter forfatteren i stand til at lave forskellige sprogøvelser. Disse kan vises og afvikles i webform, men det er også delvist muligt at printe dem ud på papir. Programmet understøtter nu fuldt ud unicode (utf-8) og dermed både russisk og dansk.

MaxAuthor v.2.5

MaxAuthor er et gratis forfatterprogram, der giver mulighed for at konstruere øvelser med tekst, lyd og billeder. Se vores eksempler.

Quia

Quia er et underviserværktøj til fremstilling af webbaserede undervisningsprogrammer. Det er en betalingsservice, men den kan prøves af gratis i en 30-dages periode. Der ligger enkelte russiskprogrammer til fri afprøvning. Se også links på vores inspirationsside.

IT-støttet undervisning

Nyttige undervisningsprogrammer til russisk. Enkelte af dem er af Mediesektionen i Undervisningsministeriet frikøbt til undervisningsbrug i de gymnasiale uddannelser.

Den russiske Glosetræner træner gloseindlæring med og uden lyd. Programmet er stadig under udvikling.

WordConv v. 1.7. er udviklet af Ozwix Data. WordConv er et program, som kan konvertere tekster fra en standard til en anden. Version 1.7 kan konvertere til moderne unikodetekster, som kan læses og redigeres i fx Word97/2000. I øvrigt kan programmet også beregne normalsidetal.

TICK-TACK er et undervisningsprogram udgivet af David Sephton. TICK-TACK sætter eleverne i stand til at producere fremmedsprogede sætninger lettere og tidligere, end de ellers ville kunne, men ikke uden sproglig efterbearbejdning. TICK-TACK-russisk indeholder en række sætninger på dansk og på russisk. Sætningerne er fordelt på tre programmer: Starter, Everyday og Business, og hvert program er underinddelt i emner, så man kan vælge sig passende sætninger.

SKAZKI er en suite af små programmer med russiske folkeeventyr. Skal helst anvendes på en ældre, ikke for hurtig computer.

Disse programmer ligger til download i programmappen under Russisk på SkoleKom.

Elektronisk fotoalbum

JAlbum

JAlbum er et gratis værktøjsprogram til fremstilling af "fotoalbum" websider. I modsætning til andre programmer kan man indsætte kommentarer og andre tekster på russisk. Programmet er oven i købet let at anvende.