Tema: Studieretningsprojektet og større skriftlige opgaver i samfundsfag

Ideer til studieretningsprojekter samfundsfag/matematik

Der kan tages udgangspunkt i Aalborg Universitets surveybank over vælgeradfærdsdata, jvf omtalen af disse på metodesiden. Den samfundsvidenskabelige metode består i at opstille hypoteser og teste dem. En hypotese kan f.eks. være, at vælgerne stemmer efter sociale klassetilhørsforhold. Det kan undersøges ved, at der laves krydstabuleringer (partiernes andele af afgivne stemmer og vælgernes fordeling efter socioøkonomiske kendetegn).. Dataene kan fra surveybanken ved et klik på et ikon øverst i skærmbilledet lægges over i excel, og der kan lave forskellige slags statistiske bearbejdninger og tests, f.eks. Qi2-test.

Valgsystemer og deres påvirkning af mandatfordeling og partisystemer kan danne grundlag for samarbejde mellem de to fag.

Der kan laves undersøgelser over økonomisk og demografisk vækst, hvor eksponentialfunktionen isoleres og dens egenskaber undersøges i matematik. Når man har en tidsserie i excel, f.eks. den reale økonomiske vækst over en periode, kan man lade excel tegne en tendenslinje, der indeholder eksponentialfunktionen (se et eksempel her ). I økonomi ser man på forskellige opfattelser af vækst. Væksten kan bruges til udbygning af velfærdsstat - her kan man altså se på velfærdsmodeller - eller til en samfundsmodel med større privat sektor.
I samfundsfag ser man på konsekvenser af økonomisk og demografisk vækst, f.eks. m.h.t. ændret magtfordeling i Verden. - Hvordan ser Verden ud i 2050, hvis væksten i de to asiatiske stormagter, Kina og Indien fortsætter? Her kan i samfundsfag inddrages international politiks magtbalanceteori og teorierne fra den realistiske skole.

M.h.t. statistik i excel: Der kan laves korrelationsanalyser (X-, Y- Punkt-diagrammer) af to variable (se et eksempel her. Og læs her om Pearson correlation coefficient ). Det samfundsfaglige bidrag, ud over tilvejebringelse af observationsdata og kritisk analyse af variabeldefinitioner, kan bestå i teorier om de to variables samvariation, eller mangel på samme, og i videnskabsteoretisk/metodisk diskussion af forholdet mellem samvariation og kausalitet.

Et emne kan være index, f.eks. Laspeyre og Paasche. Samfundsfag kan bidrage med undersøgelse af inflationsudvikling, og hvad inflation og rente betyder for den økonomiske udvikling. Kronekursindekset og dets matematiske egenskaber kan danne udgangspunkt for et projekt om international økonomi, hvor man ser på valutakursers udvikling, valutakurstilpasning, herunder forholdet euro/dollar og konkurrenceevneforhold.

Index kan også udbygges i retning ad undersøgelser af aktieindeks' udformning. Det kan evt. føre videre til undersøgelser af bear/bull-markedsforløb, aktiebobler og aktiekollapser, f.eks. Wall Street 1929 eller 1987. Når en betydelig del af en befolkning ejer aktier, kan der være en påvirkning fra udviklingen på aktiemarkedet til den økonomiske konjunktur via forbrugsforventninger og forbrugsfunktionen, samt til investeringerne. Hermed er vi ovre i Keynes-modellen (links andre steder på denne side) og kan altså se på, hvordan virkningerne af aktiekursudviklingen forgrener sig til andre steder i økonomien.

Cost-benefitanalyser: I cost-benefit-analyser forsøger man at beregne nutidsværdi eller internt afkast af samfundsmæssige investeringer. Det kunne f.eks. være et broprojekt, eller det kunne være investeringer i miljøforanstaltninger. Matematisk kan man tage udgangspunkt i en simpel model for beregning af nutidsværdi eller internt afkast. I samfundsfag kan man se på forudsætningerne. Resultaterne afhænger ofte af de forudsætninger, der er lagt ind i beregningerne. Det er vanskeligt at skønne over fremtidige (indtægter/benefits) og udgifter (costs). Sådanne undersøgelser er f.eks. lavet på det miljøøkonomiske område, f.eks. FN's klimapanel, hvis projektioner og cost-benefit analyser af virkningerne af CO2-udledning der er fri adgang til at benytte. Der kan også henvises til Bjørn Lomborgs Copenhagen consensus, der indeholder 10 cost-benefit analyser af crisis scenarios.

Prisdannelsesteori: Matematik: Hvordan ser ligningen for efterspørgsels- og udbudskurvens skæringspunkt ud? Samfundsfag: Hvad betyder efterspørgsel og udbud for økonomisk allokering? Man kan bruge boligsektorens økonomi som eksempel.

Fordelingen af produktionen kan undersøges v.h.a. Lorenzdiagrammer, hvor de matematiske egenskaber kan belyses i matematik. En sammenligning af indkomstfordeling lande imellem kan foretages v.h.a. Human Development Reports indikatorer.

Keynesmodellen: Simpelt beskrevet er med forbrugsfunktion og multiplikator. Matematik: Ligevægtsindkomstens dannelse i Keynes-modellen. Samfundsfag: Økonomiske virkninger, det økonomiske kredsløb og økonomisk politik.

Boligsektorens økonomi: Matematik: Hvordan ser formlerne for annuitet, rentes rente/eksponentialfunktion m.v. ud? Samfundsfag: Økonomiske virkninger af forskellige lånemodeller. Her kan den amerikanske subprimelånekrise og optrækket til begyndende finanskrise i 2007 inddrages, og man kan se på den efterfølgende amerikanske pengepolitik, samt reaktionerne fra den europæiske centralbanks side. Endelig kan de konjunkturmæssige virkninger analyseres med udgangspunkt i Keynesmodellen eller anden makroøkonomisk teori.

Spilteori og international politik: Der kan tages matematisk udgangspunkt i matematikeren John Forbes Nash' løsning (Nash Equilibrium) af en spilsituation (f.eks. "prisoners' dilemma"), hvor ingen af de to eller flere parter parter opnår en gevinst ved ensidigt at ændre strategi. Spilteoretiske situationer kendes f.eks. fra økonomien, når to eller flere virksomheder har det, man kalder duopol eller oligopol markedsdominans: Skal man sætte prisen ned for at vinde markedsandel fra de andre? Gør man det, sætter de andre måske også prisen ned? Hvordan vil de andre reagere, hvis man stiltiende lægger op til at lave et kartel, der sætter konkurrencen ud af kraft? Situationen - og og de mulige løsninger - kendes også fra politiske forhandlins-/spilsituationer, hvor man forsøger at bluffe hinanden, f.eks. Cuba-krisen i 1962. Spilteori kan illustrere - og bruges til at analysere - magtbalancesituationer i international politik, hvor parterne er nødt til at inddrage i overvejelserne, hvad andre vil gøre, når de foretager et strategivalg. I hvilket omfang spillede f.eks. Saddam Hussein i metaforisk forstand "poker" med de to præsidenter Bush, først i 1990/91, da han angreb Kuwait, og dernæst i 2003 før Irakkrigen?

Generelt om velfærdsstat m.m. kan henvises til Torben Andersens glimrende oversigt velfærd på formler, der indeholder matematiske metoder og tilgange til en række økonomiemner, de fleste omkring velfærdsstat, skat, m.m. Samfundsfagsrelevant materiale fra matematiks SR-konferencer efteråret 2007: Bent Fischer-Nielsens ppt, Marianne Kesselhahns ppt.

Samarbejde engelsk/samfundsfag

Der kan tages udgangspunkt i et stykke skønlitteratur, f.eks. en novelle, et digt eller en roman. Man kan bede om en analyse og fortolkning af en novelle, f.eks. Her Real Name af Charles D'Ambrosius. Der bruges f.eks. en af de gængse novelle/digt-analysemodeller, eller dele deraf. Analysen/fortolkningen bruges som afsæt for en samfundsfaglig undersøgelse, analyse, vurdering, diskussion. I forbindelse med den nævnte novelle kan det f.eks. være amerikanske værdier, det religiøse højre, en piges socialisationsproces og identitetsudvikling, hvor det er muligt at inddrage forskellige typer af samfundsfaglig teori og metode.

Et andet eksempel: Novellen Wasps af A.L. Kennedy, der kan danne udgangspunkt for analyser af kønsroller, kernefamilie med problemer, drenges identitetsudvikling, og hvad der kan forårsage ubestemt frygt/angst hos mennesker i moderniteten/postmoderniteten.

Et tredje eksempel: Joyce Carol Oates' novelle Landfill kan bruges som udgangspunkt for undersøgelser af og analyser af hispanics i USA/immigrantproblemer m.v. Novellen bygger på virkelige hændelser, som kan undersøges via Internet (skriv f.eks. "landfill by Joyce Carol Oates" i Google). En projektopgave ville altså kunne forgrene sig ud i dels en undersøgelse af immigrantproblemer i USA, dels hvordan en forfatter bygger på "virkeligheden" i sin udfoldelse af det skønlitterære produkt.

Et emne som Det multikulturelle Samfund kan belyses ud fra et eller flere stykker litteratur, f.eks. novellen I Understand af Roddy Doyle. Den beskriver en indvandrers møde med en dyster side af det irske samfund. Der kan suppleres med mere litteratur, f.eks. skriver samme Roddy Doyle løbende et kapitel om måneden på en roman i indvandreravisen Metro Eireann. I samfundsfag kan man se på teorier om integration af indvandrere, det multikulturelle samfund, m.v. Det irske samfund kan i det hele taget være oplagt som emne (den "Keltiske Tiger", historien om landet, der i løbet af nogle år udviklede sig fra et af EU's fattigste til et af de rigeste).