Den Europæiske Union (EU)
Om
Introduktion til EU
Europa.eu er den europæiske unions officielle internetportal. Siden indeholder informationer om, hvordan EU fungerer, ligesom man på siden bl.a. kan finde traktater og lovtekster i deres fuldstændige længde.
EU-oplysningen er det danske Folketings internetpotal om EU. Siden indeholder ligesom europa.eu oplysninger om, hvordan EU fungerer, herunder en præsentation af EU's vigtigste institutioner samt beskrivelse af lovgivningsprocesser i EU. EU-oplysningen har desuden særligt fokus på Danmarks position i EU, og således tilbyder EU-oplysningen viden om bl.a. de danske forbehold, danske EU-folkeafstemninger, og om hvordan det danske Folketing behandler EU-sager.
Oplysningsforbundet DEO tilbyder et varieret idekatalog med en tilhørende materialesamling til tematiserede forløb om EU, og således giver DEO idekatalog mulighed for at arbejde med bl.a. klimapolitik, asyl- og indvandringspolitik samt udvidelse af EU.
Eurobarometeret tilbyder surveyundersøgelser om EU-befolkningernes holdninger til alt fra EU's udvidelse til det økonomiske samarbejde, ligesom Eurobarometeret afdækker europæernes holdning til sundhedsricisi og syn på minoritetsgrupper samt meget andet.
Europa-Huset samler både Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark. Med EU som omdrejningspunkt danner Europa-Huset rammen om en række informationsaktiviteter som bl.a. seminarer, debatmøder, udstillinger og kulturelle, som er relevante for bl.a. gymnasieskoler.
Foredrag og debat om EU
Københavns Hovedbibliotek og Altinget i EU sætter fokus på EU's historie, nutid og fremtid ved en række foredrag i marts, april og maj 2012. Se præsentationen her (pdf).
Div. organisationer for og imod EU
Ny Agenda
Ny Agenda er en fond, der udgiver en række rapporter, som har til formål at skabe debat om EU’s virke ud fra et demokrati- og medborgerskabsperspektiv. Deres rapporter kan bestilles gratis – også som klassesæt. Fondsmidlerne betaler forsendelsesomkostningerne, så gymnasielærere kan omkostningsfrit skaffe sig materialerne.
Nyt Europa
Nyt Europa er en bevægelse, der hviler på et centrum-venstre politisk grundlag. Den grundlæggende opfattelse er, at virkeliggørelsen af det gode samfund forudsætter en politisk regulering af økonomien.
Europabevægelsen
Europabevægelsen arbejder for et tæt og forpligtende samarbejde i Europa. De mener at Danmark skal deltage aktivt i EU - uden forbehold. På Europabevægelsens webside finder man 'Talernetværket', 'Tænketanken' og meget mere.
Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU, som ønsker et Danmark frigjort af EU, har en hjemmeside med aktuelle artikler og kampangematerialer.
