Globalisering

Undervisningsforløb om globalisering

HISTORISK PERSPEKTIV
Undervisningsforløb om globalisering kan tage et historisk udgangspunkt. Så undersøger man, hvordan globaliseringen er opstået, f.eks. med udgangspunkt i opdagelsesrejser og kolonisering. Igennem koloniseringsprocessen og senere intensiverede handels- og investeringsstrømme udviklede Verden sig i stigende grad til et sammenhængede økonomisk system. Det, der skete ét sted i systemet, fik hurtigt konsekvenser for det, der skete andre steder i systemet.

DISKURS ANALYSE
Et andet udgangspunkt kan være, at man ser på forskellige diskurser om globalisering. Her tager man altså udgangspunkt i, at der ikke er én, men flere "sandheder" om globalisering, og det sete afhænger af øjnene, der ser. Det ene synspunkt kan f.eks. repræsenteres af New York Times kommentatoren Thomas Friedman, der har fået stor omtale af sin bog ”The World is Flat” (”Jorden er flad”).

Denne bog er af flere blevet omtalt som emblemisk for globaliseringens tendens. I denne bog siger Friedman, bl.a., at Verden er gået fra ”Globalisering 1.0”, fra 1492-1800, hvor det var rå magt mellem landene, der var afgørende, til ”Globalisering 2.0” (1800-2000), hvor det var multinationale virksomheders kamp om markeder og arbejdskraft, der var drivende, og hvor udviklingen var præget af gennembrud på hardwareområdet (dampskibe, tog, telefoner og computere.

I det 21. århundrede er vi på vej ind i ”Globalisering 3.0” fasen. Nu er det software (edb-programmer) og et globalt fiber-optisk net, som vil forbinde Verden, og som vil frembringe virksomheder inden for ”intelligent” service. Hvor de to første faser var domineret af europæere og amerikanere, vil mennesker af alle racer og kulturer kunne være med i den tredje globaliseringsfase, fordi internet og hurtige kommunikationsforbindelser nedbryder grænsernes forhindringer.

Et alternativt synspunkt kunne repræsenteres af Nobelpristageren Josoph Stiglitz, der i bogen "Making Globalization Work" ("Få globaliseringen til at fungere") gør sig til talsmand for en globalisering, der i højere grad tager de fattige landes behov i betragtning. Det kan gøres ved f.eks. at lave "retfærdig handel" i stedet for "frihandel".