Spansk efter gymnasiereformen

1. Regeringen har nu forelagt sine planer mht. en gymnasiereform. Reformen bliver debatteret første gang i Folketinget 26.2.03. Det er planen at høringsrunden skal være afsluttet inden sommeren 03, sådan at lovforslaget kan fremsættes oktober 03 til vedtagelse foråret 04. Forslaget ligger på ministeriets hjemmeside.

   Hvad angår fag, især begyndersprogene, står der meget lidt. Og det ser ud til, at mange ikke forestiller sig, at begyndersprog skal kunne findes i introduktionsåret. Det har Gymsprog ellers plæderet for (se Gymsprogs brev til ministeren andetsteds i bladet eller på spanskkonferencen). Og GLs formand har svaret undertegnede at han er uenig med Rektorforeningen desangående (se Gymnasieskolen, nr. 2, 2003). Hvad partierne og ministeren angår er det ikke på nuværende tidspunkt til at vriste substantielle svar ud af dem. Ministeren skriver i sit svarbrev til Gymsprog at hun første senere vil diskutere fag, ”Men jeres idéer og ønsker har jeg videresendt til Uddannelsesstyrelsen til orientering og inspiration i det videre arbejde med gymnasiereformen.” 

   Det er karakteristisk for debatten og debatniveauet p.t. Foreningen har stillet følgende spørgsmål til Dansk Folkeparti, SF, RV og Socialdemokraterne, Dansk Industri (DI) og Dansk Handel og Service (DHS): 

Hvordan forestiller dit parti sig begyndersprogenes (herunder spansk) status i det ny gymnasium?

Mener dit parti/din organisation  at det fortsat skal være muligt for gymnasieelever at lære spansk i 3 år, og dermed på højt niveau?

Der er i skrivende stund ikke kommet svar fra RV og DHS. I de svar vi har modtaget, fremgår det at man ikke på nuværende tidspunkt vil diskutere fag eller at man ikke forestiller sig frie valgfag i 1.g.

2. GL afholdt en konference om reformen d. 4.2. hvori næstforkvinden og undertegnede deltog. Konferencen gav ikke afklaring på ret mange punkter. Dog fremgik det tydeligt at det bliver svært for Ulla Tørnæs at få sit ½-års introforløb igennem. Alle der ytrede sig om introforløbet, talte om et helt år. Og RV, ved Marianne Jelved, slog fast at hvis partiet skal være med, skal der afsættes store beløb til efteruddannelse. Et forhold som også blev fremhævet af GLs formand.

3. I det fortsatte arbejde forestiller Bestyrelsen sig en dobbeltstrategi: at vi via Gymsprog fortsætter debatten med de politiske partier og med andre interessenter, og at spansk selv gør reklame for sig selv nationalt og især lokalt.

   Så ja: svar til flere: benyt jer af alle de argumenter I har. Skriv i pressen. Få andre, fx elever og forældre til at gøre det. Begynd allerede nu at tænke i fagpakker hvori spansk kan indgå. Og hvis det ikke lykkes, så som frit valgfag. De af jer som har indflydelsesrige rektorer må gerne presse på der også.

4. Flere kolleger taler om at vi skal se at få faget ind i Folkeskolen. Det er en gammel tanke som jeg er helt enig i!

5. Hvis faget ikke kommer med i fagrækken i 1.g – og det er i skrivende stund stadig usikkert – må vi gå ind for at det bevares i 2. og 3. g. – med udvidet timetal.

Jan Damskier

Formand for spansklærerforeningen

Fra GYMSPROG til Undervisningsminister Ulla Tørnæs

Henvendelse vedr. den kommende reform af de almene gymnasiale uddannelser

I de allerfleste debatoplæg vedr. de kommende reformer af det almene gymnasium og hf fremhæver mange interessenter de sproglige - og ikke mindst de fremmedsproglige - kompetencers afgørende vigtighed for at kunne begå sig i den moderne, stadig mere internationaliserede verden.

Blandt flere oplæg kan således fremhæves Dansk Industris udspil Gymnasiet i forandring, der klart giver udtryk for behovet for sprog som den første af de kompetencer, der er nødvendige for at danske virksomheder kan gøre sig gældende i den globale konkurrence. (Gymnasiet i forandring, DI,  aug. 2001, p. 7ff)

Derfor vil GYMSPROG (de sproglige faglige foreninger) fremhæve følgende:

Sproget er en indgang til forståelse af et lands kultur, og sproglig formåen udvider de personlige, mellemmenneskelige og sociale kompetencer. Beherskelse af flere sprog fremmer et menneskes handlefelt i forhold til såvel egne som fremmede forudsætninger og underbygger desuden den individuelle beherskelse af modersmålet.

Derudover udvikles og styrkes gennem arbejdet med sprog en bred vifte af evner og færdigheder, f.eks. den analytiske og kombinatoriske sans, koncentrationsevne, præcision, overblik og vedholdenhed - men også evnen til udsyn, tolerance og selvforståelse.  

Sådanne kompetencer er i sig selv vigtige almendannende evner og færdigheder, men er desuden helt afgørende for at kunne ”[forbedre] de unges reelle studiekompetence og dermed styrke grundlaget for, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse” (jf. UVM's oplæg Bedre uddannelse).

Med henblik på de kommende reformer af gymnasiet og hf/VUC betyder dette, at alle kommende gymnasie-, hf- og VUC-elever, uanset studieretningen af deres gymnasiale uddannelse, bør have mindst to obligatoriske fremmedsprog. Disse kunne planlægges som ’sprogbånd’ parallelt med de studieretninger, der  opereres med i de eksisterende forslag.

I de naturvidenskabelige studieretninger bør der således indgå mindst et moderne sprog ud over engelsk. I studieretninger, der sigter målrettet på forøgede sproglige kompetencer, og i de foreslåede samfundsfaglige studieretninger bør der indgå to fremmedsprog ud over engelsk, ganske i overensstemmelse med intentionerne i EU's Sprogår 2001 og jf. regeringens oplæg Bedre uddannelse til den kommende gymnasiereform.

 I et lille sprogområde, som Danmark, er der overordentlig megen brug for  at de unge har så gode og så forskellige sprogkundskaber som overhovedet muligt, da de i fremtiden skal sørge for, at Danmark forbliver et velfungerende og dynamisk land med succesfulde kontakter rundt om i hele verden.

En sprogpolitik som den ovenfor skitserede bør derfor naturligt indgå som et af de centrale principper for en gymnasiereform.

Med venlig hilsen

GYMSPROG:

Dansklærerforeningen, Engelsklærerforeningen, Fransklærerforeningen, Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen, Spansklærerforeningen, Tysklærerforeningen. 

Kontaktperson:

Henny Lihn Jensen, Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500  Valby

hl@sankt-annae.dk       privat tlf.: 4588 3354

Kopi til:

Partiernes uddannelsespolitiske ordførere, Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Industri, Dansk Handel og Service

Kære kolleger.

Følgende kan jeg ikke gøre kort, så ha' lidt tålmodighed med mig.
Det er godt nok hårde tider vi er befinder os i, hva’?
Haues udtalelse i Gymnasieskolen nr.5 (s.7) stempler i grunden ham selv og hans afhandling, HVIS han mener, at spansk (og italiensk) er interessefag og hverken er almendannende eller styrker studieforberedtheden. Han pakker udtalelsen ind i ’nogle har f.eks. peget på;’. Om Haue selv er med i disse ’nogle’, er lidt svært at få styr på, især når der i hans definition på ’almendannelse’ (s.8) bl.a. står: ’ …med henblik på elevernes modning og refleksion over deres eget forhold, medmennesker og omverden.’ Umiddelbart har jeg svært ved at se den store forskel på de 2 nævnte sprogs og fransk/tysks bidrag selvom at de eksisterer på fortsætterniveau p.t..
Det leder mig så hen til den egentlige grund for dette indlæg: Jans (formand) ønske om overvejelser til et svar til Tørnæs (og gerne også til rektorformand Kuhlman). Jeg kan helt tilslutte mig tidligere indlæg her på konferencen om Spansks fortræffeligheder, og jeg vil gerne bidrage yderligere:

Det virker som om at stort set alle (ikke-spanskfolk), der ytrer sig om reformens struktur og fagsammensætning, ikke har det mindste begreb om, hvor stærkt Spansk egentligt står som valg- og sprogfag i det nuværende gymnasium, samt hvad faget kan bidrage med. Faget er ikke længere et par mindre hold, der holder til i depotrum og i de mindste klasseværelser pga. holdstørrelsen, men derimod et stort veletableret sprogfag, der både er populært og givende for eleverne.

Jeg vil tillade mig at påstå, at Spansk (sammen med Samfundsfag og Psykologi) er de 3 største succeser i det nuværende valggymnasium. Vedhæftet er det kommende skoleårs planlagte holdfordeling på mit gymnasium (der er også hf hold udover). Antallet af spanskelever på mit gymnasium er ca. 300, og de har mange forskellige grunde til at vælge netop vores sprog. Her kommer Haues interesseformulering ind; men det er så vores (lærernes) opgave både at almendanne og studieforberede eleverne via undervisningens indhold og metode.

Tørnæs bør derfor få at vide at:
1) Spansk er et fag, der repræsenterer en kulturkreds, der spænder vidt i rødder, værdier og kontakter – f.eks. USA's spansktalende befolkning, mellem-og sydamerikas oprindelige befolkning og den nuværende blandingskultur, det europæiske Spanien samt den arabiske verden, som den mødes i Spanien. Kendskab og viden til disse forhold kan ikke kun varetages af Historie (der også synes at blive et 2-årigt fag) men derimod af ’kittet’ mellem yderpunkterne; nemlig sproget. Yderligere at nævne internationaliseringens/globaliseringens dagsorden om viden og kommunikation skulle vel være overflødigt at nævne, men nu er det gjort.
2) Begyndersprogsstatus ligestiller eleverne på et gunstigt tidspunkt set ud fra et indlærings- og modenhedssynspunkt. Vi lærer dem at lære på et tidspunkt, hvor de i stigende bliver mere og mere bevidste om indlæring.

Dét er da at leve op til §1 i den gældende bekendtgørelse for gymnasiet om almendannelse og studieforberedelse, og som nok skal overleve i den næste. Jeg mener, at faget har bevist og til stadighed beviser sin berettigelse i den danske gymnasieskole, også efter en reform.
At lære et sprog tager tid, og derfor må faget have en mulighed for at være nå et 3-årigt niveau. I stedet for Kuhlmans forslag om at 2.fremmedsprog skal være et fortsættersprog, så lad eleverne selv vælge mellem et fortsætter- og et begyndersprog ved gymnasiestarten. Dét kommer jo ikke til at betyde flere timer eller fag for den enkelte elev i introduktionsperioden/-året.

Nå, men jeg ville i denne svære stund blot bidrage med nogle af de argumenter jeg lige havde på hjerte. Brevskriverne ønskes alt muligt held og lykke

Mvh
Claus Pedersen
Slagelse Gymnasium

Økonomiske og geopolitiske fakta.

I EU er Spaniens økonomi den 5. største.

I verden er Spanien blandt verdens 10 største økonomier i BNP.

Tæller man Spaniens uformelle økonomi med, er Spaniens økonomi større end Canadas, som er med i G-8 gruppen. Landene i G-8 er en  eksklusiv gruppe af rige industri-nationer.

I Spanien har de økonomiske vækstrater i de sidste 10 aar generelt ligget over de øvrige EU-lande.

I USA er hispanic-americans den største og hurtigst voksende minoritetsgruppe p.t. Om ca. 35 aar forventes en fjerdedel af den amerikanske befolkning at være hispanics eller af spansktalende oprindelse. Denne gruppe skønnes da til ca. 75 millioner.

34 procent af alle hispanic-americans bor i Californien, og det er den stat, der indtil videre har afgjort præsidentvalgene i USA. (Den 10-ende største stat i  Staterne i økonomisk formåen)

36 procent af the hispanics-americans er under 18 aar. Dels er de som en ungdomsforbrugergruppe meget stor og det er bl.a. den, vi ser slaa igennem i musikken, fast-food i en  hispanic version (nachos-tacos etc) og indirekte med-trendsættere i Europa og elsewhere. (Shakira, Jennifer López, Ricky Martin, Gloria Estefan). Og dels vil de som forbrugergruppe slaa mærkbart igennem i USA, naar de bliver en del af det etablerede samfund.

Aase Kledal

Breve informe acerca del proyecto de ley de la reforma de enseñaza secundaria en Dinamarca, y unas consideraciones al respecto

Hasta ahora en La Secundaria Común (Det almene gymnasium) se han estudiado básicamente dos ramas: la de Ciencias y la de Letras. El Parlamento y el Ministerio de Instrucción Pública pretende abolir esta división. Supuestamente en el Parlamento hay consenso al respecto.

   No sólo se pretende abolir la histórica división sino también se intentará implementar ½ año (o un año entero) de curso de introducción. Este concepto se está discutiendo, puesto que a varios partidos les parece controvertido.

   En el primer año no se estudiarán lenguas que no se hayan estudiado en la primaria. Lo cual excluirá la asignatura del castellano. Todos los organismos que hasta ahora se han manifestado al respecto, hablan de que los alumnos estudiarán inglés como primera lengua extranjera y, además, la llamada segunda lengua y/o lengua a nivel para intermedios (fortsættersprog). Lo cual se traduce al alemán, o, en pocos casos, al francés. 

   Asimismo, por parte de muchos organismos,  se intentan realzar las ciencias. Por lo tanto se estudiarán en el primer año: matemáca, física y química, junto con una serie de asignaturas obligatorias.

Y todo esto, ¿hace que los estudios del castellano queden marginados? La respuesta es que sí y que no.

Sí: una manera en que se podrá estudiar la tercera lengua extranjera, en nuestro caso, el castellano, sería como asignatura libre, es decir no coordinada con “los paquetes” (véase abajo). Y se estudiará en el segundo y tercer año

No: en el segundo y tercer año se pretenden realzar los estudios interdisciplinarias: por ejemplo mediante ”un paquete” de por ejemplo matemática, física y química, otro de por ejemplo filosofía, latín y la segunda lengua extranjera, u otro de geografía, ciencias políticas y la tercera lengua extranjera.  Al mismo tiempo se seguirán estudiando las asignaturas obligatorias, entre ellas el danés y el ingles.

Es muy difícil predecir cómo elegirán los futuros alumnos. De igual manera no está claro en qué medida a los alumnos se les obligará a estudiar determinadas asignaturas y en qué medida tendrán campo libre para elegir a su antojo las llamadas asignaturas libres. Tampoco se puede fijar con certeza el número de “paquetes” que puedan ofrecer cada colegio. Esto último variará según el tamaño y la posición geográfica de cada colegio.

   Pero seguro que se impondrá un limite a las lecciones semanales.

El nivel político está bien informado de la trascendencia y los logros del castellano. Y también sabe que en 2003 el castellano en la enseñanza secundaria es un éxito rotundo. De hecho es la tercera lengua más estudiada en Dinamarca. Es decir que supera el francés. Y en algunos casos supera el alemán.

   Los partidos políticos y El Ministerio han recibido información sobre el estado e importancia mundiales del castellano, pero, según parece, hay muy poca voluntad de discutir y concretizar por parte de dichos organismos.

   La Asociación ha tratado de establecer un diálogo con el organismo importantísimo que es la Dansk Industri (la organización más importante de la patronal danesa). Pero hemos tenido poco éxito. Parece que todo el mundo está a la expectativa y es de suponer que por el momento muchos partidos estén llevando a cabo debates internos.

En una carta a El Ministerio hemos subrayado que no limite las posibilidades de estudiar el castellano ni reduzca el número de las lecciones, todo esto para mantener el nivel profesional de estudios. También insistimos en que a los alumnos se les dé la posibilidad de estudiar el castellano como segunda lengua. 

Escribiendo esta no sé qué nos dirá el jefe de sección del Ministerio en una conversación (del 22 del presente) en que se nos permita entrar en detalles al respecto.

De eso espero que les podremos hablar Michael Holm Nielsen y el suscrito en la reunión del 29 del presente.

Atentamente, Jan Damskier, Presidente de la Asociación Danesa de Profesores de Español.    

 Copenhague, el 21 de abril de 2003

Møde d. 22.4. mellem Michael Holm Nielsen, Jan Damskier og Torben Christoffersen i UVM.

Vi fremførte, at

· spansk både kan være valgfag over 3 år og altså valgt inden eleverne begynder på gymnasiet. Faget kører så parallelt med introundervisningen i sit eget ”bånd”.
· spansk kan være en del af en pakke.
· spansk kan arbejde på tværs med stort set alle fag – kun fantasien sætter grænser.
· spanskkolleger kan byde ind på almendannelsen – både som sprogvidenskabeligt redskab (almen grammatikundervisning) og som en søjle i europæisk idehistorie/filosofi o.m.a.
· spanskkolleger vil kunne påtage sig at undervise på seminarieniveau, når/hvis sproget skal introduceres i folkeskolen.
· faget bidrager via sin tekstanalytiske/historiske/medie/it m.m.m. dimension allerede til almendannelse og metalæring. Faget er ikke kun verber isoleret set.
· spansk siden sin introduktion i gymnasieskolen har været stadig stigende tilslutning og er det største 3.fremmedsprog for 3. år i træk. Fagets status er således ikke blot et fag, der er ”interessebetonet”, men resultatet af et bevidst valg blandt eleverne.
· at vi finder det mærkeligt, at en liberal regering vil tvinge elevernes fremmedsprogsvalg til snævert at være et valg mellem tysk og fransk uagtet spanskfagets aktuelle og historiske status.
· at vi ikke kunne forstå, hvorfor man vil lukke en succes.

Torben Christoffersen svarede bl.a., at

· ministeren ikke havde besluttet sig endnu vedrørende 3.fremmedsprog
· hun ikke var decideret imod
· og at der blev forhandlet nu.
· at han kunne ikke se,at der skulle være noget til hinder for vores forslag, men at det jo er en politisk afgørelse.
· hvis eleverne ikke fremover vil kunne vælge spansk fra 1. g vil der "rejse sig et folkekrav om at få spansk i folkeskolen"
· det vil være ”for snævert et sprogbillede med kun fransk og tysk”
· hvis eleverne vælger spansk fra 1. g, bliver det i 3 år med skriftlig dimension.
· almenstudieforberedelse bliver en pulje, hvorfra timer søges, hvor fagene byder ind på emner/temaer på tværs med fagenes kærnefaglighed – ikke en tværfaglig dimension

Jan og Michael vurderer, at uvm har rådet ministeren til at lade det være muligt at gøre sådan, som Spansklærerforeningen foreslår. Men intet er afgjort.

Det videre forløb er, at Torben Christoffersen forventer forhandlingerne afsluttet pr. 5.6.03, at der er en offentlighedsfase frem til d. 20.6 og en høringsfase frem til ultimo august. Her kommer Spansklærerforeningen ind.

Referat af møde på den spanske ambassade tirsdag 29. april 2003

Til stede repræsentanter fra Århus Universitet, Københavns Universitet, Odense Universitet, Handelshøjskolen, Århus og København, forlagene: systime, Gyldendal, GAD, fagkonsulent Lene Kirk-Sørensen samt Spansklærerforeningens bestyrelse

Orientering om mødet m. Torben Christoffersen, Ministeriet for Børn og Undervisning

Runde med idéer til hvilke handlemuligheder, man i fællesskab kan se:

1. Ambassadøren nævnte muligheden af at arrangere et seminar med interessenter – og ad den vej sprede interesse gennem pressen.
2. Ambassaden har indstiftet en pris til det forlag, der udgiver den bedste spansksprogede roman, oversat til dansk. Prisen uddeles hvert 2. år den 10. oktober, 5.000 euro.
3. Ambassaden vil tage kontakt til andre spansksprogede ambassader for sammen at gøre et fremstød for spanskundervisningen i DK.
4. Ambassaden vil tage kontakt til Dansk Industri o.a. for at fremme kontakten til erhvervslivet og skaffe information om erhvervslivets interesser i at der uddannes fol med spansk som fag.
5. Spansk ind i folkeskolen: Kontakt til seminarierne – Peter Rohde videresender gerne listen fra Ana Almansa, Claus Pedersen, Eva Kvorning og Peter Rohde, som indeholder elementer til en anbefalingsskrivelse til seminarierne.
6. Fremstød i pressen. Idé at tage kontakt til Synne Rifbjerg eller en anden journalist, som er engageret i spansk kultur. Kronik, artikelserie etc.
7. Kontakt til personer i de politiske partier, som kunne tænkes at interessere sig for sagen
8. Ana Almansas "buzón". Alle er velkomne til at give forslag til handleplaner og arrangementer
9. Desuden vil Niels Leifer oprette en hjemmeside, hvor der kan kommunikeres om samme emne i fremtiden – sådan forstod jeg det.
10. Lave et møde af samme type igen senere i forløbet.

Irma Kobæk, Roskilde, 30.04.03

Til  Direktør Jarl Damgaard fra Handelsskolefraktionen:

Gymnasiereformer

Vi takker for opfordringen til at deltage i debatten om de nye reformer og vil gerne anføre følgende:

Generelt synes vi, at en ensartet opbygning af alle de gymnasiale uddannelser er positiv, så længe hver af de forskellige retninger får muligheder for at fastholde en individuel profil. Opdelingen i grundforløb og studieretningsforløb synes vi i princippet er en god opdeling, men vi har nogle kommentarer til begyndersprogs placering, herunder spansk, og til sprogs placering i det hele taget:

Såfremt eleven vælger et begyndersprog som 2. fremmedsprog, hvilket vi går ud fra stadig skal være en mulighed efter reformen, ser det ud til, at det stadig vil være sådan, at eleverne på 3. år kan styrke deres faglige kompetence såvel som deres reelle studiekompetence ved studier på et højere niveau, p.t. B-niveau enten som valgfag eller som en del af en fagpakke. Det synes vi er godt. Hvis begyndersproget derimod vælges som 3. fremmedsprog og først påbegyndes efter det halve års grundforløb, må vi give udtryk for nogen bekymring med hensyn til samme mulighed. For at eleverne kan læse de 225 timer, som et C-niveau p.t. omfatter, vil det i hvert fald kræve, at der er mulighed for at øge antallet af ugentlige undervisningslektioner. I modsat fald vil det i væsentlig grad svække den opnåede faglige kompetence på C-niveau og dermed i realiteten også på B-niveau.

Hvis grundforløbet skulle få en varighed af 1 år, har vi svært ved at forestille os, at det vil blive muligt at afslutte begyndersproget (3. fremmedsprog)  på B-niveau efter det 3. år. En sådan situation ville være dybt beklagelig, idet det netop er i denne gruppe af 3-sprogs elever, man finder elever, der har deres styrke – og interesse - i sprog og kultur, og vi finder det derfor særdeles uheldigt, hvis ikke disse elever kan få mulighed for at fordybe sig yderligere i det valgte begyndersprog på 3. år. Det 3. år er meget vigtig for konsolideringen af faget, hvilket betyder, at elevens reelle studiekompetence styrkes væsentligt.

Vi frygter også, at dette kan påvirke tilgangen til højere læreranstalter, fordi vi finder, at den øgede faglige indsigt og kompetence, eleverne får på sidste års B-niveau, har betydning for, om de beslutter at arbejde videre med begyndersproget på et videregående studium. Vi finder, at selvom det for de elever, der skal læse videre, er tilstrækkelig at have kvalifikationer svarende til niveau C, er det i høj grad ønskelig, at de også har niveau B, fordi indlæringsdybden bliver væsentlig større, og dette styrker ikke blot elevernes faglige kompetence, men også deres reelle studiekompetence. For de elever, der vælger at gå ud i erhvervslivet efter afsluttet handelsgymnasium, er et B-niveau ligeledes meget vigtig, dels fordi det som nævnt giver eleverne større faglig kompetence, dels fordi elevernes indsigt i kommercielt sprog styrkes netop på dette niveau. Med et B-niveau vil deres erhvervskompetence i faget være væsentlig styrket.

Vi mener således, at det er ønskeligt for alle, der skal arbejde med spansk eller et andet begyndersprog for den sags skyld, det være sig i erhvervslivet eller igennem videregående studier, at få mulighed for at få konsolideret og yderligere styrket deres faglige kompetence gennem 3 års studier af sproget. Vi vil derfor gerne argumentere for, at de elever, der måtte ønske det, som et minimum får mulighed for at vælge et 3. sprog som valgfag allerede på første år, ligesom de har i dag.

Sproget spansk er nøglen til en bred vifte af kulturformer i først og fremmest Spanien, Latinamerika og i USA, hvor den største minoritetsgruppe med rødder i den latinske kultur og det spanske sprog er i stærk stigning både i tal og indflydelse såvel økonomisk som politisk og kulturelt. Der er hos nutidens unge mennesker stor opmærksomhed på denne kultur og dens mange forskellige udtryk, hvilket vi har mærket gennem en støt stigende tilgang til faget igennem de sidste mange år.

Den årlige elevtælling, der netop er opgjort, viser, at vi i år har ca. 7300 elever, der læser spansk på handelsskolerne, heraf ca. 6000 på HHX.

Tilbagemeldingen (der ikke er 100%) viser, at omtrent halvdelen af ca. 5500 elever med spansk på C niveau har valgt spansk som 2. fremmedsprog (C1/C2 2. FS), mens det for den sidste halvdels vedkommende er et 3. fremmedsprog (C1/C2 3. FS). Som det fremgår af grafen, har ikke alle tilbagemeldinger specificeret (C1/C2 ikke spec.), om spansk er valgt som 2. eller 3. fremmedsprog, men vi ser ikke nogen grund til at antage, at denne gruppe adskiller sig fra flertallet.

Vi tillader os derfor at konkludere, at ca. 50% af vores elever er 3-sprogs elever og de resterende 50% 2-sprogs elever. B-studerende udgør ca. 10% af HHX-eleverne. Hvis man går tilbage til C2-eleverne sidste år, viser det sig, at godt og vel 25% af denne årgang har valgt spansk på niveau B.

Vi finder, at disse tal i sig selv er et yderligere argument for, at det spanske sprogs nuværende placering på handelsgymnasiet bibeholdes fremover.

Vi synes, at det er vigtigt generelt at styrke sprogs placering i det nye gymnasium. I disse tider, hvor globalisering er udpræget såvel økonomisk, politisk og kulturelt bliver verden til stadighed mindre og mindre. Vi finder det derfor meget nødvendigt, at de unges sproglige, kommunikative og almene kompetencer styrkes ved studier af sprog, fordi sprog er indgang til viden om andre kulturformer end deres egen. At studere sprog styrker de unges muligheder for at stifte bekendtskab med andre og væsentlig forskellige kulturformer, hvilket ikke blot styrker deres faglige og almene kompetencer, men også deres  personlige og sociale kompetencer ved bl.a. at gøre dem mere bevidste om deres egen kultur og identitet og ved at give dem indsigt i og dermed forhåbentlig respekt for andre menneskers anderledes liv, anderledes vaner, anderledes traditioner.

Vi mener, at eleverne bør have mindst samme muligheder for at vælge sprogstudier i det nye gymnasium, som de har i dag, fordi vi mener, at arbejdet med anderledes kulturelle normer i høj grad skaber mere rummelige mennesker. Dermed mener vi, at eleverne på sigt bedre vil kunne bidrage til videreudvikling af et demokratisk, åbent og tolerant samfund med globalt udsyn og med respekt for mangfoldigheden.

Med venlig hilsen

Spansklærerforeningens Handelsskolefraktion

Doris K. Jepsen

formand

Referat

Stig og undertegnede var til møde i ministeriet om reformens udseende for vort fags vedkommende. Vi talte med Merete Petersen, som oplyste, at det skal stadig være muligt at vælge spansk som 2. fremmedsprog på HHX. Derudover skal det være muligt at vælge det som et frit valgfag og som et studieretningsfag, altså i en fagpakke.

Forskellen fra den nuværende ordning er, at begyndersprog skal læses på alle tre år (A-niveau), mens fortsættersprog (tysk, fransk) skal kunne afsluttes på 2. år (B-niveau). Det vil altså ikke være muligt at læse spansk på mindre end et A-niveau.

Vi synes, at der er tale om en styrkelse af spansk og andre begyndersprog rent fagligt. Eleverne vil ikke få så mange timer som på det nuværende B-niveau, fordi spansk også skal afgive timer til det studieforberedende fag, men alligevel vil der være tale om en reel styrkelse.

I skrivende stund vides ikke, hvordan strukturen bliver i gymnasiet. Hvis der bliver tale om ½ års grundforløb, vil nogle elever kunne vælge spansk som 2. fremmedsprog og starte med at studere det fra dag 1 af. Studieretningsstuderende og måske også valgfagsstuderende vil først kunne vælges efter grundforløbet. Dér vil eleverne så skulle have ekstra mange timer for, efter 1. år, at nå op på samme niveau, som de elever, der læser faget som 2. fremmedsprog, men det skal helst være sådan,  at de forskellige elever kan sammenlæse faget på 2. år, så også små skoler har mulighed for at tilbyde flere indgange til spansk, selvom de måske det først år skal køre med forholdsvis små hold.

Hvis grundforløbet bliver et helt år, skal fagene gentænkes,  sagde Merete Petersen, så hvad der så vil ske med begyndersprog, ligger ikke fast, men holdningen er, at det er nødvendigt at have spansk med i gruppen af sprog, der kan vælges som 2. fremmedsprog på grund af exportmarkedet og denne holdning er meget positiv – og rigtig – synes vi, så vi har tillid til, at faget får en passende placering på HHX.

Problemet bliver nok snarere, om eleverne vælger sproget, når det skal læses over tre år. De vil blive meget bundet, fordi de vil bruge mange af deres valgfagsklip ved at vælge et begyndersprog. Normalt er der 3 fag i en fagpakke, men hvis fremmesprog A udgør 2 af fagene, kan eleverne ikke have et 3. fag på grund af de mange timer, der går til sprogfagene. I denne forbindelse skal nævnes, at engelsk sandsynligvis bliver et A-fag. Begrænsningen vil for nogle veje positivt og for andre negativt. Vi synes jo selvfølgelig, at det er positivt, fordi eleverne derved får mulighed for at koncentrere sig om få fag, men synes eleverne også det, når de skal vælge, eller vil de blive skræmt af, at det indskrænker deres valgmuligheder senere? Det kan kun tiden vise, men som en af mine elever sagde: Det er da et fedt sprog!

Vi er foreløbigt tilfredse med den placering faget ser ud til at få på HHX, men samtidigt meget kede af den placering, det ser ud til at få på det almene gymnasium. Vi synes slet ikke, det er rimeligt, at faget ikke også dér skal sidestilles med tysk og fransk – vi håber det lykkes for vore kolleger i det almene gymnasium at overbevise politikerne om, at faget bør have en fremtrædende placering i det fremtidige gymnasium og kunne vælges som 2. fremmedsprog. Men p.t. ser det desværre ikke særligt lovende ud.

Doris Jepsen.

Samarbejde med de andre sprogfag er foregået i Gymsprog, hvor vi fra starten var enige om at tale med et næb. Hvis vi sprogfag begynder at vise uenighed offentligt og fremhæve os selv på de andres bekostning, har vi tabt slaget. Der skal ikke kun argumenteres for spansk, men for den sproglige bredde og for tredje fremmedsprog generelt.

Denne fælles holdning så længe ud til at holde. Vi bøjede alle af på nogle punkter og formulerede et brev til Folketingets Uddannelsesudvalg, hvori vi bad om foretræde. Hensigten var at gøre opmærksom på, at de nye tanker efter vores mening indebærer en svækkelse af elevernes sproglige kompetancer.

Vi mødtes i København for at forberede et fælles oplæg, idet vi havde fået en tid til tirsdag den 6.5. Her viste det sig imidlertid, at nogle var mere enige end andre, og Aud oplevede situationen således.

Tysklærerforeningens bestyrelse havde efter den fælles henvendelse sendt sit eget brev til udvalget, hvori de gør opmærksom på, at de støtter Ulla Tørnæs udspil. De mener, at det er fint, og at det styrker de sproglige kompetancer, at elever i det almene gymnasium skal have obligato-risk fortsættersprog (altså at 85% af den skal have tysk). At tredje fremmedsprog fjernes som obligatorisk og bliver til et valgfag blandt mange, bekymrede dem ikke. Vi forsøgte at finde nogle fælles synspunkter at tage med til foretrædet, men de var ubøjelige. Groft sagt kunne det kun lade sig gøre, hvis alle andre accepterede deres holdning. Det er efter min mening en lidt besynderlig måde at lave kompromisser på.

Det korte af det lange er, at mødet mellem Gymsprog og Folketingets Uddannelsesudvalg blev aflyst og erstattet af et foretræde for 3. fremmedsprog og engelsk.

Aud Nørgaard

- en kommentar til undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Ministeren gør sig i sit indlæg i Politiken d. 11 maj ’Gymnasiaster får styrket deres sproglige kompetencer’ tilsyneladende skyldig i en forhastet statistiktolkning. Et centralt argument for at begrænse 1g’eres adgang til at vælge andet end fortsættersprog fra folkeskolen (primært tysk) er, at der i dag opnås lavere gennemsnit i 3. fremmedsprog end i fortsættersprogene. Argumentet er, at dette skulle kunne undgås, hvis alle tvinges til at fortsætte med det sprog, de har haft folkeskolen.

Holdbarheden af en sådan argumentation forudsætter imidlertid, at det niveaumæssigt er et gennemsnit af alle elever, der i dag ’flygter’ fra tysk til andre sprog. Skulle ministerens argument have nogen vægt, skulle man i princippet kontrollere for elevernes generelle niveau, før man kan slutte noget som helst af effekten af sprogskiftet.

Det ville være ærgerligt at fjerne den mulighed som findes nu for at vælge et nyt sprog, og erstatte den med tvang, hvis det blot var for at konstatere, at det medførte en sænkning i karakterniveauet i tysk i stedet for bedre resultater for svage elever!

Med venlig hilsen
Spansklærerforeningen
Jan Damskier

- og en kollegial replik:

Til Jan Damskier & andre interesserede kolleger.

Først en hjertelig tak for jeres gode og engagerede kamp for vores fags overlevelse – som vi vel alle fortsat håber på (-: !

Dernæst lidt til statistikken, idet jeg er kolleger med Tom Sinding, Ole Hartelius og Mogens Guildal, der foretog den famøse statistik. Nu har jeg ganske vist ikke fået læst de nævnte artikler (har travlt med eksamensstile), men jeg mener, der er en hel anden pointe Tørnæs overser. Det drejer sig nemlig IKKE om fagkarakterer i spansk, men derimod samlede studentereksamensgennemsnit sat op efter sprogvalg. Med 3455 sproglige elever, der har valgt spansk med et samlet eksamenssnit på 8,16 vil det unægtelig være meget forhastet at sammenligne med fx de sølle 170, der har valgt tyB med et samlet snit på 8,39! For de sprogliges vedkommende er spansk det klart største begyndersprog i undersøgelsen, og det må naturligvis også spille ind. Det næststørste begyndersprog for sproglige er frB med 2592 elever og et samlet snit på 8,26 – altså en vis udligning jo flere elever der er, hvilket vel næppe kan undre!

For matematikernes vedkommende er tyF størst i undersøgelsen med 5031 elever og et samlet snit på 8,41. Her er der kun 1709 med spansk og et snit på 8,15. Tredjestørst er frB med 1105 elever og et snit på 8,29. I lyset af de klart højere snit ved fortsættersprogene (frF med 735 elever scorer hele 8,72), kan man vel konkludere, at mange matematikere, der ikke er sprogmindede eller havde dårlige erfaringer med fremmedsprog i folkeskolen, fører deres dårlige erfaringer videre på det nye sprog, de vælger i gymnasiet – uanset hvilket sprog. Det er da også den erfaring, jeg selv har gjort, men derfra til at konkludere at spansk er et ’tabervalg’ er lige voldsomt nok!

Gad vidst om Ulla Tørnæs har læst undersøgelsen rigtigt?

Jeg håber, at dette kan skabe mere klarhed til vores fortsatte kamp.

Venlig hilsen

Eva Høeg  19.05.03

Hermed et link, så I selv kan få syn for sagn mht. mine kollegers statistik. De har set på forsømmelserne og karaktererne i alle fag for de matematiske elever, der har valgt forskellige sprog i gymnasiet og altså ikke på de enkelte fag.

Gå ind på http://pub.uvm.dk/2003/forsoem/ og kig på tabel 4a og b i forsømmelsesrapporten. (Den er stor og tager lidt tid at downloade!)

- en kommentar til Jan Damskiers indlæg om sproglige kompetencer

 Statistikker er altid interessante, men sjældent entydige, lige så lidt som folkeskoleelevernes begrundelser for ikke at fortsætte med tysk/fransk er det. Derfor - og af andre grunde, som jeg skal komme ind på i det følgende - er det misvisende og manipulerende, når Jan Damskier taler om "flugt" fra tysk.

I den nuværende gymnasiestruktur kan matematikerne "flygte", men faktisk vælger 70 % af dem frivilligt at fortsætte med tysk - måske fordi de kan se værdien af at nå et B-niveau, måske fordi de er gode til sproget, måske fordi de foretrækker det kendte, det nemme eller af andre årsager.

For de sproglige i den nuværende struktur er fortsættersproget obligatorisk, og eleverne har vel også valgt det sproglige gymnasium, fordi de er interesserede i sprog.

Vi taler altså om en temmelig lille restgruppe af "flygtninge" i den nuværende struktur, nemlig om matematikere, som vælger et begyndersprog i stedet for fortsættersproget tysk/fransk- og lad os her være lidt mere objektive og kalde det fravalg i stedet for flugt.

I den gruppe af matematikere, som vælger spansk, er der både nogle, som får meget ud af det og nogle, som kun får lidt ud af det, og blandt de sidstnævnte er der måske en del, som heller ikke fik så meget ud af tysk/franskundervisningen i Folkeskolen, sådan som Jan Damskier selv påpegede i et interview i Ministeriet for Børn og Undervisnings Nyhedsbrev nr. 6/2003 (4. april) under titlen: "Sprogfag deler matematiske elever". Måske fordi de absolut ikke er sprogligt begavede, måske fordi de mangler lysten, energien, evnerne, som kræves eller …

Det er disse elever, som Jan Damskier i sit indlæg kalder svage elever og som i følge Jan Damskier får et bedre resultat, hvis de vælger spansk - (frem for tysk/fransk menes der vel). Hvordan hænger det sammen?

Men lad os se på reformforslaget med hensyn til fremmedsprog. Her er det ikke et spørgsmål om, at nogle elever kun kan have det ene eller det andet sprog, men at alle elever kan få både og.

Der er blandt eleverne en stor og stigende interesse for sprog (tilgangen til det sproglige gymnasium er stigende), så hvorfor skulle flere elever ikke vælge flere sprog, når de får mulighed for det?

En af de store fordele ved det nuværende sproglige gymnasium er netop, at sprogene støtter hinanden - fortsættersprogene støtter begyndersprogene, begyndersprogene støtter fortsættersprogene, latin støtter alle sprog. Og eleverne oplever denne støtte.

I fremtiden vil der være gode muligheder for samspil både mellem sprogene indbyrdes på forskellige niveauer og mellem sprog og andre fag og faggrupper i studieretninger.

Med venlig hilsen

Birgit Kastberg, spansk- og tysklærer

d. 25.05.03

Jan Damskier til Torben Christoffersen, Ministeriet for Børn og Undervisning, 29. maj 2003

Kære Torben Christoffersen

Tak for en behagelig samtale mellem dig og repræsentanter for Spansklærerforeningen.

Det ser jo tilsyneladende ud til, at meget er gået som Gymsprogs flertal ønskede det og dermed undertegnede.

Jeg kun har skimmet den tekst, som Ministeriet for Børn og Undervisning har lagt ud på sin hjemmeside. Men to ting falder i øjnene: Den ene er, at der ikke specificeres noget om, hvordan det på hf skal gå andre sprog end engelsk, og at teksten er tavs mht. forskellen på bekendtgørelsen for det toårige hf og hf på VUC. Mit første spørgsmål lyder derfor:

Vil det fortsat være muligt at læse fx spansk på C-niveau - og her tænker jeg på begge hf-varianter?

Det andet forhold er, forhåbentligt, mere en sag om afklaring. Det forekommer mildt sagt uheldigt, at man hver gang der er tale om begyndersprog, nævner fransk, til trods for at spansk er det tredjestørste sprog i gymnasiet. Samme forhold har tilsyneladende foranlediget en journalist på dagbladet Politiken til at skrive, at fransk bliver styrket i forslaget.

Forholder det sig sådan, at alle begyndersprog bliver ligeværdige, dvs.: kan de alle vælges fra 1. g, på samme vilkår?

Jeg vender muligvis tilbage med flere afklarende spørgsmål senere.

På forhånd tak, med venlig hilsen, Jan Damskier, Spansklærerforeningen.

d. 3. juni meddeler Jan Damskier, at -

Torben Christoffersen bekræfter, at spansk på begge hf-typer nu skal læses som mindst B-niveau, at der muligvis pga. VUCs moduliseringsmuligheder kan tænkes en anden model dér, men at det pt. ikke er afklaret.

Hvilken plads får begyndersprog som spansk egentlig i den nye gymnasiereform? Tør nogen fra Spansklærerforeningen vove en tolkning af det politiske forlig?

Det bliver muligt at vælge begyndersprog på A-niveau når eleverne begynder. Det nuværende højniveau er B-niveau, så et A-niveau må betyde 5-6 timer ugentlig i 3 år?

Før det nuværende valgfagsgymnasium bandt eleverne sig til spansk i 3. år. Nogle elever blev trætte af faget i 2.g og var med til at trække niveauet ned i 3.g. Det var ikke uden problemer. Er det hvad vi kommer til at se igen?

I det nuværende kan de trætte afslutte faget efter 2.g og kun interesserede vælger højniveau. Det er en fordel for læreren og de gode elever at visse elever har en chance for at stå af.

Vil fremtidens 1. g elever kunne overskue om de kan bevare interessen for spansk igennem 3. år? Diskussionen før forliget gik meget på om alle skulle have fortsættersprog (tysk) som 2. fremmedsprog. På det punkt overlevede spansk, men har vi grund til at glæde os over resultatet?

Er der levnet plads til C- og B-niveau i spansk i det nye gymnasium? Jeg læser om fagpakker med fællesfag som skal kunne samarbejde, så er der vel ikke mulighed for blandede sproghold på tværs af klasserne?

Mvh.
Ulrik Ullersted   5. juni 2003

Svar fra formanden 16.08.03

Kære Ulrik

Jeg mener bestemt ikke, at der er der er mulighed for et C-niveau i spansk, ej heller et B-niveau - hverken i studieretning, eller som et forløb uden for studieretningerne.

mh Jan Damskier.

Replik fra Ulrik 16.08.03

Hvis der ikke er plads til et C eller B-niveau, vil faget spansk nærmest forsvinde? På Esbjerg Statsskole har vi normalt 3 hele 1.g klasser, 3 hele 2.g klasser og et stort højniveauhold og det giver timer til 2-2½ spansklærer.

Hvis der fremover kun er mulighed for et A-niveau i spansk fra 1.g med mange timer og bindinger som udelukker elever for at vælge andre fag/visse studieretninger, vil vi højst få et hold om året og måske ikke hvert år, så 1½ - 2 spansklærer kan godt begynde at søge andet arbejde?

Betyder det ikke reelt at faget afvikles i det almene gymnasium og at vi spansklærere skal søge over på handelsskoler, tekniske skoler, hvis de stadig tilbyder det.

Mvh. UU

Til Ulrik og Jan fra Hartmut F. Beeck 17.08.03:

Jeg er enig med Ulrik i hans bekymringer. Hos os på Bjerringbro Gymnasium ser det - foreløbig - ud til at spansk først kommer ind som 3./4. sprog, da vi ikke kan tilbyde mere end max. 4 studieretninger. Så hvordan skal man løse problemet? Som der er skrevet tidligere på disse sider må foreningen arbejde for, at spansk hurtigst muligt kan komme ind i folkeskole på linie med fransk.

Vedr. reformen af de gymnasiale uddannelser: høringssvar fra Spansklærerforeningen

Spansklærerforeningen har med interesse læst lovudkastene til reform af de gymnasiale uddannelser. I det følgende vil vi koncentrere os om det almene gymnasium og hf.

Foreningen finder det uheldigt, at en skole kan starte 2. fremmedsprog samtidig med studieretningsstart. Vi foretrækker af flere grunde, at eleverne læser faget fra starten af 1. g. For det første har tiden  i sig selv betydning for udbyttet, idet drypvis indlæring giver det bedste resultat. For det andet kan forskellig start på de enkelte skoler forhindre den fleksibilitet, der tilstræbes med lovforslaget. Selv om intentionen er, at en elev skal kunne skifte skole eller skoleform efter introduktionsfasen, kan dette reelt forhindres af de enkelte skolers forskudte start på sprogene. Det vil nemlig være næsten umuligt for en elev selv at læse et halvt års arbejde op på grund af den stejle progression i gymnasiets sprogundervisning.

Generelt forekommer det foreningen, at der på studieretningerne er for mange bindinger mellem fagene. Især § 13, stk. 2, punkt 5 forekommer for bundet, idet eleverne reelt kun har 1 valg tilbage.

Bindingerne er stærke med hensyn til sprog. Det er udmærket, at skolerne har mulighed for at tilbyde en studieretning til stærkt sprogligt orienterede elever, men vi finder, at der også bør åbnes mulighed for at spansk kan indgå i kombinationer af mindre sproglig karakter,  fx med de samfundsvidenskabelige fag og historie, religion og filosofi.

Hvad angår HF, finder vi det meget betænkeligt at der kun kræves et fremmedsprog som obligatorisk. Idet vi henviser til den generelle henvendelse fra fagene i gymsprog, vil vi gerne præcisere, at C-niveau i vores forståelse svarer til det nuværende C-niveau i timetal. 

Derfor forekommer det meget problematisk, at spansk tilsyneladende først kan læses i 2. hf. Det vil betyde en meget stor opgave for mange hf’ere og en meget stor lektie- og indlæringsbyrde. Det bliver desuden vanskeligt for den enkelte at tone sin eksamen i sproglig retning, hvis der det første år kun kan læses engelsk. Endelig vil vi gerne understrege, at hvis det nye B-niveau skal være adgangsgivende til de højere uddannelser i spansk, bør timetallet være tilnærmelsesvis det samme som på det nuværende C-niveau.

Foreningen medgiver, at den skriftlige lektiebyrde i 2. g er stor, men vi vil advare imod at beskære det meget, da vi ellers kan frygte for niveauet såvel til skriftlig studentereksamen som til det virkelige liv.

Vi tager med glæde til efterretning, at der åbnes mulighed for at læse spansk på A-niveau på VUC. Vi ser desuden meget gerne, at det nuværende forsøg med spansk på A-niveau (muligheden for at læse spansk et fjerde år) gøres permanent, og henviser i øvrigt til forsøgsrapporterne desangående.

Endelig vil vi gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på de urimeligheder, der ligger i faget på VUC er belagt med gebyrer efter det enkelte amts forgodtbefindende, mens det er vederlagsfrit på GSK.

Afsluttende skal vi generelt henvise til brev fra Morten A. Olsen (Tysklærerforeningen), som foreningen er medunderskriver af.

Jan Damskier, formand for Spansklærerforeningen. september 2003