Studieretninger med spansk
På denne side bringes kollegernes indlæg vedr. studieretninger på de forskellige skoler.
Niels Leifer, Spansklærerforeningen
I anledningen af debat/forespørgsel startet af Tina Lynge Kristensen, skriver Niels Leifer på SkoleKom 8/5 2005:
Kære Tina, Karen og øvrige
Imorgen vil vi på et bestyrelsesmøde i Spansklærerforeningen blandt andet komme ind på hvordan vi kan indhente oplysninger om den faktiske oprettelse af spanskhold og studieretninger. Og selvfølgelig skal vi drøfte hvad vi så kan bruge denne status til.
Ministeriet har - forlyder det - først oplysninger herom efter sommerferien, så det kunne være fristende at foretage en rundspørge til de enkelte skoler. En sådan vil dog næppe give et hurtigt og klart svar, da skolerne er travlt optagede af eksamen, reformimplementering, m.v. Og jeg finder det noget useriøst at starte en offentlig debat på grundlag af en rundspørge til 21 skoler, sådan som tysklærerforeningen har gjort det!
Vi har sikkert alle har talt med kolleger fra denne eller hin skole og har dermed hver især et mere eller mindre tyndt grundlag for nogle yderst uklare konklusioner.
På forårskurset på Niels Brock Handelsgymnasium tog vi en runde med resultater fra de enkelte steder, og suppleret med hvad jeg ellers har hørt, må min personlige og forsigtige konklusion være den noget upræcise, at det er afsindig forskelligt, hvordan spansk har klaret sig!
Topscoreren (i hvert fald relativt set) blandt mine uofficielle data er Bornholms Gymnasium, hvor de har haft 61 ansøgere og derfor vist nok dublerer studieretningen "Verdenssprog" med spansk og engelsk (og dermed også 2. fremmedsprog tysk eller fransk). I den modsatte ende af skalaen har jeg hørt, at Frederiksberg Gymnasium ikke opretter spansk til næste år.
Men de fleste steder, jeg har hørt fra, har spansk klaret sig rimeligt (eller i hvert fald bedre end frygtet), både som studieretning og som 2. fremmedsprog (i stedet for tysk/fransk fortsættersprog).
På min egen skole har vi også udbudt den studieretning, som har haft så stor succes bl.a. på Bornholm, og som Karen også anbefaler, altså kun de to studieretningsfag Spansk A, Engelsk A og dermed også fortsættersprog tysk/fransk. Hos os havde den imidlertid - på en temmelig stor skole med over 300 ansøgere og dermed 10 nye klasser/studieretninger - blot 11 ansøgere! (Den bliver oprettet som en blandet studieretning - skidt men bedre end ingenting).
Derfor ville jeg ikke som Karen umiddelbart anbefale denne kombination - eller nogen anden for den sags skyld.
Personligt er jeg stemt for at foreslå min skole at kombinere engelsk, spansk og samf til næste år. Jeg har hørt om steder hvor den har "solgt godt", og hos os har samfundsfag generelt trukket folk til studieretningerne. Men desværre tror jeg det er meget svært at gennemskue hvad der ligger bag elevernes valg og at forudse hvordan de vil søge til næste år.
Hvorfor pokker har der på Bornholm været 61 ansøgere til den studieretning som hos os kun har trukket 11? Er der nogen der kan give mig et fornuftigt svar? Jeg fatter det ikke!
Men en cualquier caso:
HASTA LA VICTORIA SIEMPRE
Saludos Niels Leifer
Udspil fra Stenhus
Vi har holdt møde i vores faggruppe og tankerne nedenunder tager udgangspunkt i dette.
Som jeg læser mulighederne hvor spansk kan indgå i studieretning kan det ske med flg. fag:
Engelsk A, Fortsætter A (ex. tysk, fransk), Begynder A (ex. tysk, fransk), Klassisk A, Musik A
Det lyder jo enormt spændende, men der skal jo også være kunder i butikken. Så med hånden på hjertet er det vel nok mest realistisk med:
- Engelsk A
Måske kunne der være plads til:
- Tysk fortsætter A
- eller en kombination hvor spansk og fransk deler klassen i det ene studieretningsfag.
Hvad angår spansk som valgfag har jeg svært ved at se at der vil være nok studieretninger der kan rumme A-niveau som valgfag. Der skal jo være 3 pladser/kasser med frie valg. Desuden skal disse studieretninger give elever nok til at oprette et hold.
Vi kom også frem til at det er svært at gennemskue hvordan vores kommende elever vælger. Fremgangen i elevantal der vælger spansk fortsætter vel alle steder, men hvad kommer til at afgøre deres valg under reformen? Ønsket om at lære mere af det spanske de hører i amerikanske serier og musik eller afskrækkes de af at de skal have det i 3 år på A-niveau? Er der ikke også noget med at spansk/begyndersprog vil give dem færre muligheder hvad angår ledig plads til frie valg?
Jeg hører gerne hvis det rent tekniske er forkert opfattet.
Med venlig hilsen
Stine Bache
Stenhus gymnasium og HF
En replik hertil:
Hej Stine!
Jeg giver dig ret i at spansk ikke er realistisk som fritsvævende valgfag, men det kan jo godt vælges som 2. fremmedsprog. Dette kræver jo kun én ekstra valgblok i forhold til at vælge et fortsættersprog.
Venlig hilsen
Tove Møller
Hobro Gymnasium og HF
Birthe Vinther, Haderslev
I lovforslagets §12.3) nævnes de obligatoriske sprogfag. Der skal vælges enten fortsættersprog B eller begyndersprog A. Hvis en elev vælger spansk A (og ikke også tysk)koster det kun én blok ekstra.
En blød matematisk/naturvidenskabelig studieretning, som måske kunne tiltale mange (piger?) kunne se sådan ud:
MatA, BioB, KemiB, og uden for studieretningen som valgfag det sidste A-niveau: spansk (og for os der har fransk også gerne fransk A). Da der kun skal 10 til et valgfag er der chance for at det kunne lykkes. Herudover er der endda én valgblok ledig.
Hilsen Birte
Dorte Etzerodt, Brønderslev
Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke, som det står i lovforslaget, går rundt og siger, at "det koster" et valgfag at vælge spansk og fransk. Hvis det endelig er, "koster" alle valg jo noget, og sådan er det også i gymnasiet i dag.
Derfor er det også meget vigtigt at tale med studievejlederne om, hvordan de præsenterer reformen for de kommende elever og deres forældre. De er jo ude på skolerne nu og får allerede stillet spørgsmål vedr. reformen: - skal vi sende vores barn af sted nu efter 9. eller skal vi vente til efter 10? - mener du (stud.vejl.), at gymnasiet bliver bedre efter reformen? osv.
Spansk/fransk kan også sagtens arbejde sammen med samfundsfag, hvis bare samfundsfagsfolkene vil. Det samme gælder naturgeografi. Vi er ved at samle emner/temaer sammen, og vi skal nok lægge dem ud, når vi har en større liste.
Mvh.,
Dorte Etzerodt
Claus Pedersen, Slagelse
Mødereferat vedr. ’Spansk under gym-reform 2005, Slagelse Gymnasium & Hf’.
For Spansk vigtige §’er i gymnasieloven er §12 (niveauer) og især §13 (viser bindinger).
- Foretrækker faggruppen at begynde fra starten af 1.g eller efter grundforløbet?
Gruppen var helt enig om følgende: Vi ønsker at eleverne får mulighed for …
1) starte med faget (studieretning) fra dag 1 i august samt
2) at der også tilbydes en start i januar (valgfag, der kan blive studieretningsfag).
Vi ser det som en stor pædagogisk fordel at starte fra august, da faget således kan indgå i en mere naturlig sammenhæng med ’almen sprogforståelse’-faget. Yderligere vil det det give en bedre & roligere indlæringsproces over 3 år i et fremmedsprog der ikke har en daglig påvirkning af eleverne. Vi ønsker desuden at give (typisk sproglige elever) muligheden for at få 3 fremmedsprog, hvilket betyder at Spansk skal tilbydes som Valgfag med start i januar, med et forløb på 2½ år.
- Hvilke fag ser I som de vigtigste samarbejdspartnere i kommende studieretninger? Angiv nogle overordnede temaer, som kunne være kendetegnende for samarbejdet i studieretningerne.
Vi undlod at se nærmere på kontakten til Dansk og Historie, da de er obligatoriske fag, men muligheden for samarbejde med de 2 på konkrete emner er oplagte udenfor studieretningerne.
Med udgangspunkt i §13 og hvilke emnefelter som Spansk beskæftiger sig med som sprog-, kultur- og historisk fag ser vi følgende primære samarbejdsfag og naturlige berøringsflader/fællesemner:
|
FAG |
Temaer |
Eks. på studieretningskombinationer. ( Det er kun eksempler. Der er andre, men de nævnte er dem, som vi mente havde bredest appeal/var mest realistiske) |
|
Engelsk |
Indvandringsproblematik (USA-Mexico; hispanics) Latino-kulturen i USA Sportens rolle i de to sprogområder Ungdomskulturerne |
Spa (A)/ Eng (A) / Samf (min.B) |
|
Samfundsfag |
Politik, historie Sociologiske emner (minoriteter, ungdomskultur) Internationale samfundsforhold bl.a. EU, USA, Spanien, Latinamerika (Mercosur – det sydamerikanske EU) Sportens rolle |
Se ovenfor – men der er andre. |
|
Medie (Film/TV) |
Film & billeder i kommunikation (spansk har en lang tradition med at arbejde med film i undervisningen & meget undervisningsmateriale hertil) Samspillet kultur, medier og samfund |
Spa (A) / Eng (A) / Medie (min. C) |
|
Naturgeografi |
Miljøproblematikker: regnskov, forurening i Latinamerika & Spanien Befolkningsforhold og levevilkår & samspil natur – befolkning – produktion (fex. indianere i LA, vækstproblematik) |
Spa (A) / Eng (A) / Nat.geo (B) |
|
Romanske fag |
Fælles sproglige/kulturelle/historiske emner i samme kulturkreds |
Spa (A) / Fra f,b (A) ell. Ita (A) / diverse med A-C status fx Eng (A) |
Udover disse primære samarbejdsfag er der en række andre fag som Spansk har berøringsflader med f.eks. Religion, Musik, Billedkunst, Idræt.
Spanskgruppen ved Slagelse Gymnasium & Hf. Januar 2004
Replikker til Slagelse:
Jeg var glad for udspillet fra Slagelse, tak, så har jeg da noget at vise mine inspektorer, som kun operere med muligheden af spansk som et studieretningsfag, med start efter grundforløb!
Men så vidt jeg kan vurdere, må man jo på landsplan vælge at starte forløbet, uanset om det er et treårigt studieretningsfag eller om det er et valgfag på samme tid, eller kan man jo ikke skifte skole!
De/vi har så det problem, at vi har haft elever, der valgte spansk nok til at starte tre hold de sidste mange år, menlig en fuld sproglig, en halv matematisk og en halv sproglig. Hvad vi gør ved denne gruppe, er der foreløbig ikke noget svar på,men man regner nok med at mange vil vælge at fravælge spansk, når det er treårigt.
M.h.t. HF, mener man hos os, at spansk og de andre sprog, ( undtaget engelsk) vil uddø, da man kun vil tilbyde dem som valgfag i 2. HF, og her hører jeg ikke noget om timetal 7-8 lektioner, og hvilket niveau vi når efter et år med 4. lektioner er jo ikke godt at vide, måske
lille c?
Er der andre der har offensive strategier?
M.v.h. Thorkil Smitt, Stenløse Gymnasium og HF
Endnu en replik:
Det er nogle spændende forslag til fagligt samarbejde, I er kommet frem til på Slagelse Gymnasium. Hvordan tænker I på at få det til at hænge sammen med de bindinger der er mellem studieretningsfagene, og som siger at spansk kun kan danne studieretning med Begyndersprog A, Engelsk A, Tysk A eller Musik A?
For mig at se er det en stor begrænsning.
Tove Møller Hobro Gymnasium
Svar fra Slagelse:
Hej Tove.
Du har helt ret mht bindingerne og følgende begrænsninger. Det var dér (= §13) vi tog udgangspunkt i debatten hos os.
Vi giver derfor nogle konkrete kombinationer (~3.kolonne i skemaet) hvor spansk indgår med netop Eng (A) eller Begynder A. Hvis vi har 'fået noget galt i halsen', hører jeg gerne nærmere hurtigst muligt, så vi kan få det rettet på plads.
Personligt tror jeg ikke at vi kan være med i et væld at studieretninger - faktisk kun de skitserede. Men der vil nok være regionale forskelle alt efter hvad de lokale lærerkræfter brænder for.
mvh
Claus, Slagelse Gymnasium
Fra formanden
kære alle
foreningen brygger på et udspil og nogle forslag til tilrettelæggelse. Jeg mener bestemt at faget på hf ikke kan tilbydes som C-niveau, men vi vil forhøre os hos fagkonsulenten.
mh Jan Damskier
Timetal for niveau A
Thorkil Smitt rejser dette spørgsmål (03.02.04):
Debatten om hvornår spansk og andre begyndersprog skal starte, det være sig som studieretningssprog eller som valgfag, i begge tilfælde A-niveau, er besynderlig.
Det kan man da ikke ende med at bestemme decentralt, for så bliver ideen om at skifte fra gym. til gym. da fuldstændig illusorisk.
Er der iøvrigt nogen der har nogen idé om; hvor mange klokketimer om ugen spansk skal have for at nå op på det nye A-niveau?
Jeg mener naturligvis, at spansk som studieretningsfag starter fra august, og at spansk som valgfag med start efter jul nødvendigvis må have lidt flere timer for at kunne nå samme stipulerede A-niveau.
Hvilke tal lægger man til grund for at vurdere, hvor mange der vil vælge spansk efter reformen?
Marianne Müller Hansen svarer (04.02.04):
Jeg hørte i går fra vores skemalægger, at spansk A-niveau får ca samme antal klokketimer som højniveau nu samler sammen i løbet af tre år (- 2, tror jeg nok) Til gengæld får rektor så råderet over 7% af timerne. Nu har han 5%.
Start i august eller januar?
Anne-Mette Bach:
Hvis spansk ikke begynder til august, hvordan skal vi så samarbejde med det sproglige introduktionskursus, som det er nævnt i kommissoriet for sprogfagene?
Vi har p.t. en livlig diskussion om emnet (på Nykøbing Katedralskole). Spansklærerne mener, at der er mange fordele ved at begynde i august: Længere indlæringsperiode og samarbejdet med det sprogllige introduktionskursus.
Et svar fra Århus: På Langkær er vores rektors holdning, at vi starter med dem med det samme uanset om det er studieretning eller valgfag. VH Karen Vinter
Uddybende spørgmål fra A-M B: Brydes holdene så op til jul, eller ligger de fast for de næste 3 år?
Karens foreløbige svar: TjA! Vi har endnu ikke talt så meget om det, men det kommer vi jo til!
Se også indlæg fra Claus Pedersen ovenfor
Valgholdsproblematikken fortsætter
Et indlæg fra Anne-Mette Bach til diskussionen, om vi skal ligge i studieretningerne eller som obligatorisk fag:
Hvilke modeller for samarbejde kan man tænke sig, hvis vi ligger som obligatorisk fag? Som obligatorisk fag vil det være nemmere at samarbejde med både samfundsfag og geografi samtidigt, hvilket ellers ser umuligt ud. Dette samarbejde er et af de mere interessante, især i forbindelse med studieture. Hvis hele klassen har spansk, er det ikke et problem; men hvis kun nogle har faget, står vi i samme situation som i dag vedr. vores sprogvalghold.
Mere om studieretningskombinationer
Et spørgsmål fra Birgitte Buch:
Hvilken studieretning tror I det vil være bedst at satse på:
Eng A, Beg.sprog A + samf B eller
Eng A + Beg.sprog A = 3. fremmedsprog?
På Tønder Gymnasium er der røster fremme om, at begyndersprog ikke skal indgå i en studieretning, man mener ikke det er salgbart Dvs. at de sproglige elever ikke får mulighed for at vælge begyndersprog, og det vil ikke være muligt at få 3 fremmedsprog!
En replik fra Ole Døssing:
Hvorfor skulle det ikke være muligt at få et tredje fremmedsprog. Hvis vi nu forestiller os en studieretning, der består af Eng A, Tysk B og noget tredje. Hvad hindrer, at den elev kan få et tredje sprog (som f.eks. fransk eller spansk begynder?) som frit valgfag (altså et fag, der ligger uden for studieretningen)?
De to studieretninger, som du skitserer, er også dem, jeg i mit papir hælder mest til. Den ene er en decideret sproglig retning (nysproglig med eng A, Beg A samt tysk B), og den anden er blød samfundssproglig linje. Gad vide, om ikke den sidste er den mest "salgsbare".
Hvis jeg har misforstået noget, så skriv endelig
I øvrigt ville det være synd, at begyndersprogene udelukkes fra studieretninger. På den måde får de slet ikke glæde af intentionen i reformen: Samspillet og samarbejdet mellem fagene - synergieffekten, og hvad det nu ellers hedder. Der er jo også mulighed for hybridklasser.
Birgitte svarer:
Problemet er, så vidt jeg kan se, at hvis Eng A skal kombineres med et sprog i studieretningen, skal dette være på A-niveau, derfor mener jeg ikke, at ovenstående kan lade sig gøre. De to retninger, der er foreslået hos os er: Eng. A, Ty A og samf B, samt Eng. A, Ty A og psyk. B, og de vil begge spærre for begyndersprog som valgfag. Spansk kan så komme ind som valgfag i andre studieretninger, men ikke i de decideret sproglige.
Et indlæg fra Merete Hjorth Jensen:
På Helsinge Gymnasium har vi vedtaget at indstille til Amtsrådet, at vi blandt 7 andre studieretninger tilbyder to med 3 sprog: Engelsk A, Spansk A, 2. sprogfag således FranskF B / TyskF B, hvilket betyder at der kun er ét frit valgfag B til rådighed i den studieretning; henholdsvis én hvor Spansk A blot er udskiftet med FranskB A. Muligheden for at lave blandet studieretning ud af de to tilbud er naturligvis en slags betingelse. Vi kan tvivle meget på, om det er realistisk at få elever nok til sådanne studieretninger, men vi har valgt at tilbyde så mangfoldigt som muligt i første omgang, - hellere det end begrænse til det forudsigelige på forhånd. Vi tror stadig på berettigelsen af sprogenes mangfoldighed. Derudover håber vi på et par hold med spansk som 2. fremmedsprog i forbindelse med de øvrige studieretninger.
Rektorerne og arbejdsgrupperne omkring studieretninger mm i Frederiksborg Amt støtter i øvrigt sproglærernes - og i alle fald spansklærernes - generelle ønske om at starte 2. fremmedsprog allerede fra starten af grundforløbet. Spansk A i studieretning kan i sagens natur først starte efter grundforløbet, samtidig med start på de øvrige studieretningsfag.
Tove Møller, Hobro Gymn. skriver:
Følgende paragraf har voldt os megen hovedbrud:
§ 13. Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau som 3. fremmedsprog.
Jeg har set forslag til studieretninger der f.eks indeholder Engelsk A, Spansk A, Samfundsfag B. Hvis denne studieretning er lovlig, må det betyde at eleven kun har to sprog, f.eks. ikke noget fortsættersprog, for så må der jo kun være to fag i studieretningen?
Eller hvordan?
Hvortil Ole Døssing bemærker:
Sådan som jeg opfatter det: Studieretningen eng A, spansk A og samf B er i overensstemmelse med bestemmelserne. Eleverne kan så vælge at have for eksempel tysk B, men det er så uden for studieretningen dvs. som frit valgfag. Spørgsmålet er så, om der er plads. Eleven bruger 1 position på at hæve eng fra B til A, bruger en position på spansk (erstatter det ellers tvungne fortsættersprog), en position på at hæve samf fra C til B, bruger 2 postioner på tysk, bruger 3 positioner på det naturvidenskablige (2 c og en b). I alt 8; og der er otte at gøre godt med. Det skulle altså lige gå. Men: Det er en hurtig udregning. Der kan være fejl.
Men, som du skriver, der er jo tre fag i studieretningen, og der skal jo kun være to, hvis eleven har 3. fremmedsprog. Ja, jo jeg kan godt se den logiske brist, men det må være noget med, at vælger eleven en studieretning, der hedder Tysk A og spansk A, ja der er der ikke flere fag i den studieretning, fordi de skal have engelsk. Vælger de den anden (eng A, spansk A samf B), behøver de ikke et tredje sprog, og da det er tilfældet, så er der alligevel tre fag i studieretningen.
Det kunne være rart med nogle reaktioner på det her.
Spansk som frit valgfag?
Ole Døssing undrer sig:
Eleverne skal foruden engelsk B have et andet fremmedsprog. Det skal enten minimum være på B-niveau (så er det fortsættersprog) eller også er det et begyndersprog (skal være på A-niveau).
Vælger eleven fortsættersproget fra og i stedet tager begyndersproget, så koster det et (1) valg (der er otte).
Er der noget, jeg har misforstået?
Niels Leifer svarer:
Der er jo meget at forstå og misforstå i reformen, og jeg er sikker på at jeg langt fra har forstået alt. Bl.a. har jeg ikke sat mig særlig grundigt ind i det med udfyldningen af blokkene, men set mere på bindingerne. Og så har jeg brugt programmet reform.exe til at teste kombinationer (og dermed tælle blokke for mig).
Du stiller det åbne spørgsmål:
"Hvad hindrer, at den elev kan få et tredje sprog (som f.eks. fransk eller spansk begynder?) som frit valgfag (altså et fag, der ligger uden for studieretningen)?"
Det er her jeg altså ikke i reform.exe programmet har kunnet konstruere en eneste studentereksamen med spansk som frit valgfag. Jeg tror problemet må være, at vi er "samspilsramt" af at der er mange andre bindinger - især naturvidenskabelige - der skal opfyldes, og så fylder spansk A som frit valgfag voldsomt meget, da det jo ikke bygger oven på/løfter et andet fag fra C eller A-niveau. Det bygges jo op fra grunden.
Jeg håber så sandelig jeg tager fejl i ovenstående!

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

