Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Musikvideo i sprogundervisning

Find musikvideoer på nettet og brug dem til variation, grammatikøvelser eller forløb!

Musikvideo

Om

Samtale, Materiale og grammatik i ét!

Musikvideoer kan både bruges som samtaleemne i et lille afbræk i undervisningen eller man kan gå i dybden med dem og se på deres udtryk og indhold. Endelig kan de kan også være et friskt pust i grammatikundervisningen, da en række sange gør stor brug af specifikke grammatiske funktioner.

Gode videoer i sprogundervisning

Når du er på jagt efter musikvideoer, så kig efter:

  • Sammenhæng mellem tekst og billede, så eleverne får knyttet billeder på deres ordforråd.
  • Handlingsforløb, så eleverne kan træne deres evne til at genfortælle og beskrive.
  • Genkendelige følelser og situationer eleverne kan leve sig ind i. – Det kan være forelskelse, irritation eller steder som skole, butik, bus…

Findes videoen ikke på kunstnerens side, så søg på Yahoo, MuVids el. lign.

Opgaver til sange

MarcoELE tilbyder opgaver og øvelser til en række sange: Manu Chau - Me llaman calle; Gloria Estefan - Mi Tierra; Juanes - Rosario Tijeras …

Koncert © zaccrain – morguefile.com

Musikvideo som samtaleemne

Træn elevernes ytringsfærdighed ved at vise en musikvideo og tale om såvel billede som lyd.

  • Musikvideoen vises.
  • Samtale på spansk om den overordnede handling: personer, sted, tid.
  • Musikvideoen vises i bidder og eleverne beskriver på spansk, hvad der er og sker.
  • Samtale på dansk om tekst.
  • Teksten udleveres og oversættes i fællesskab.
  • Afrundende samtale om tekst og video.

Musikvideo som grammatik- og lytteøvelse

Træn brug af artikel, pronomener m.m. eller bøjning af ved at udlevere en sangtekst uden disse eller hvor blot den ubøjede form er noteret.

  • Eleverne løser opgaverne.
  • Sangen/videoen afspilles to gange, mens elever lytter efter, om deres svar er rigtige.
  • Svarene gennemgås i klassen - Brug video til at afklare de steder, hvor klassen ikke kan nå til enighed om svar.

Find en musikvideo

Videoerne kan i god kvalitet på en række websteder for tv-stationer, radiokanaler, musikere m.m. "Los 40 principales" giver et godt indtryk af den nyeste musik, mens MuVids også tilbyder sangteksten. Yahoo skal især fremhæves for deres store udbud. - Kan du ikke finde en video på kunstnerens egen side, så prøv her!

Lad eleverne gøre arbejdet!

Bed eleverne om at gå ind på elevsiden om musikvideoer og få dem til selv at finde og se musikvideoer. - Det kan jo være, de vender tilbage med videoer, der kan bruges i undervisningen!

Læs mere om Lad eleverne gøre arbejdet!

Musikvideo som overgangsforløb

Eleverne arbejder i grupper med kunstner og video udvalgt i samarbejde med lærer. Produktet er et fiktivt interview med kunstneren. Grupperne får ca. 4 moduler til at forberede sig og herefter fremlægger de skiftevist, mens klassen har sangteksterne for som lektie:

  • Gruppen gennemfører interview foran klassen.
  • Musikvideoen vises.
  • Samtale om musikvideo, tekst og kunstner.

Eventuelt kan forløbet ske i samarbejde med mediefag eller musik.

Musikvideo som supplement til forløb

En række videoer tager fat på social uretfærdighed, national stolthed el.lign., og er derfor et oplagt supplement til tekster.

Musikvideo i undervisning

Sange i undervisningen