7-trinsskalaen
Ny karakterskala
Den ny karakterskala baserer sig på ECTS-skalaen ud fra et ønske om "at lette sammenligneligheden mellem danske og udenlandske karakterer" (1). For at sikre sammenhængen arbejder Ministeriet for Børn og Undervisning for, at karaktererne på sigt og på landsplan fordeler sig, så 12 udgør 10 % af de beståede karakterer, 10 - 25 %, 7 - 30 %, 4 - 25 % og 2 - 10 %. Det sker via en løbende justering af beskrivelsen for karaktererne 12, 7 og 2 i undervisningsvejledningen for de enkelte niveauer i fagene.
13-skalaen og 7-trinsskalaen
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem karaktererne på 13-skalaen og 7-trinsskalaen. Eksempelvis forventes 10 og 12 at udgøre en andel på 35 % af beståede karakterer på den ny skala, mens karaktererne ti, elleve og tretten kun udgjorde 25,6 % af alle beståede karakterer i spansk i Gymnasiet fra 2003-2005 (2). De bedste præstationer til karakteren ni på 13-skalaen, må derfor forventes at få 10 på syvtrinsskalaen, mens de øvrige vil få karakteren 7. - Elever der før fik samme karakter kan altså meget vel tænkes at få hver deres karakter på den ny skala.
Brug undervisningsvejledningen
Da skalaerne fordeler sig forskelligt kan Oversættelsesskalaen ikke bruges i karaktergivningen. - Den er kun til, for at eksisterende karakterer kan konverteres. Man skal også passe på den relative beskrivelse, da den kun er gældende over tid på et nationalt plan. Fordelingen kan skifte meget fra en klasse til en anden. I stedet skal man i støtte sig til beskrivelsen af karaktererne 12, 7 og 2 i undervisningsvejledningen for det enkelte niveau.
Af Jacob Stenløkke Bendtsen , redaktør ved EMU-Spansk
Kommunikationsenhedenved Ministeriet for Børn og Undervisning: 7-trinsskalaen. Ministeriet for Børn og Undervisning, 2006.
2) Beregnet ud fra data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings statistikdatabaser . Jf. punktet "karakterer i spansk" til højre.
Om
EMU - Eksamen
Generelt afsnit på EMU om karakterer og eksamen.

Karakterer i spansk
Statistik for karaktergivning i spansk i Gymnasiet i perioden 2003-2005. Beregningerne baserer sig på tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

