Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Cuba

Paradigmatisk eksempel på undervisningsforløb til Spansk på B-niveau fra fagkonsulenten med idéer til links og materiale fra infoguiden og materialeplatformen.

Mål

Forløbet har som mål, at kursisterne udvikler en bevidsthed om politiske, historiske, samfundsmæssige, klimatiske og kulturelle forhold i Cuba.

Sprogligt er målet, at kursisterne kan forstå og redegøre for kendte og almene temaer inden for spansksprogede landes kultur- og samfundsforhold samt udtrykke sig skriftligt og mundtligt om emnet.

Om Mål

Paragdigmatiske eksempler

Se andre paragdigmatiske eksempler på undervisningsforløb fra fagkonsulenten.

Læs mere om Paragdigmatiske eksempler

Skoleelever med EMU © Anette Gjervig - UNI-C

Materiale

• Fagdidaktiske udgivelser fra danske forlag med fokus på Cuba.
• Sangtekster
• Billedmateriale.
• Diverse film: fx uddrag af Buenavista Social Club eller Fresa y chocolate.

 

Om Materiale

Materialeplatformen

Tilrettelæggelse

Emnet kan indledes med at læse tekster på dansk og evt. engelsk om Cubas historie, geografi, kultur, samfundsforhold og politik.
Læreren kan lave et oplæg på spansk, hvor han/hun trækker på de samme oplysninger, så den tjener som lytteøvelse også. Det nødvendige grundordforråd trænes også på forskellige måder, fx ved oversættelser og diktater.
Efter denne introduktion kan holdet læse lettere, bearbejdede – og senere lettere, ubearbejdede tekster om:
• Samme emner, altså fokus på historie, geografi, kultur og samfundsforhold.
• Salsadans og musik generelt.
• Sport i Cuba.
Kursisterne trænes i at referere indholdet og behandle det i forhold til deres baggrundsviden. Hele tiden holdes fast ved, hvordan de enkelte tekster indgår i det samlede emne. Dertil er små skriftlige produktioner velegnede; til slut kan de samles til en overordnet gennemgang.
Billeder indgår i forløbet. De kan bl.a. danne udgangspunkt for mundtlige øvelser.
Emnet kan med fordel læses i samarbejde med engelsk, historie, samfundsfag, biologi, naturgeografi, idræt og musik.

Evaluering

I begyndelsen kan evalueringen omfatte såvel gloser, ordforråd som basale grammatiske strukturer samt evnen til på spansk at udtrykke sig meget enkelt om emnet.
Senere kan evalueringen tage udgangspunkt i selvvalgt billedmateriale, der illustrerer forskelle og ligheder mellem Danmark og den valgte målgruppe. Fokus kan ligge på såvel indhold som fremlæggelsesform, der fx kan være en præsentation.

Om Evaluering

EMU - Evaluering og kvalitetsudvikling

Temaafsnit fra EMU med inspiration til evaluering og kvalitetsarbejde inden for de gymnasiale uddannelser.

Læs mere om EMU - Evaluering og kvalitetsudvikling

Eksamensspørgsmål

Avisartikler om aktuelle forhold i Cuba. Andre ikke-læste tekster fra Cuba-antologier.