Efteruddannelse
På denne side annonceres kurser med relevans for Almen Sprogforståelse. De fleste af disse vil være at finde i Efteruddannelseskataloget (se udtræk nedenfor). Får redaktøren kendskab til andre kurser, konferencer, debatmøder eller lignende med relevans for Almen Sprogforståelse, vil de blive annonceret her på denne side. Mail herom kan sendes til redaktøren.
Efteruddannelse
Om
Ordkraft 2012

Aalborg kommer til at summe af ord d. 19.-21. april, hvor Ordkraft-festivalen 2012 afvikles i Nordkraft i Aalborg centrum. Ordkraft sætter fokus på ordenes kraft og betydning i videste forstand og spænder fra poetry slam over installationskunst med lyd til mødet mellem musik og poesi og herfra videre til forfattersamtaler, levende medieredaktioner og diskussionstemaer som "Ord, der bryder" om ordenes betydning som veje til en fælles identitetsforståelse i et multikulturelt samfund.
9000 ord
Samtidig med Ordkraft-festivallen fylder lyrikfestivallen 9000 ord i dagene 19.-21 april 2012 Aalborg centrum med digtoplæsninger i både forretninger og offentlige rum. Store navne som Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen deltager sammen med nyere danske digtere på vej frem og helt lokale kræfter. Det Hem'lige Teater laver spooky oplevelser og apoteket sælger ord som medicin …
Folkeuniversitetets kurser i sprog
Folkeuniversitetet udbyder mange forskellige kurser med relation til sprog, sprogets funktion og sprogets betydning. Brug søgefunktionen i øverste venstre hjørne til at finde de relevante kurser. På den side, der kommer frem, kan du forfine søgningen med område og dato.
Danske Sprogseminarer
Danske Sprogseminarer er mest rettet mod virksomheder, men udbyder også kurser, der kan have relevans for undervisere i Almen Sprogforståelse. Seminarerne er centreret omkring fagene dansk og engelsk og afholdes fortrinsvis i Københavnsområdet. Der kommer nyt program hvert halve år med kurser bl.a. i retskrivning og grammatik.
Efteruddannelse
Husk at du altid kan finde de seneste tilbud om efteruddannelse i det nationale efteruddannelseskatalog.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

