Oplæg på kurserne i alm. sprogforståelse

Almen sprogforståelse ifølge bemærkningerne til gymnasieloven

Formål
- at tilegne sig redskaber til anvendelse i alle sprogfagene

- at opbygge et sprog om sproget (metasprog)

- at styrke den teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen

 

Tilrettelæggelse
- samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin

- plads til teoretiske overvejelser ud over den praksisorienterede sprogindlæring i

fremmedsprogene

- fælles terminologi og metode

- internationale problemstillinger

 

 

Identitet og formål (læreplanen kap. 1)

Identitet
en fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet
introduktion til valget af de sproglige studieretninger

Formål
at styrke
- elevernes teoretiske sprogforståelse

- samspillet mellem sprogene

- studiekompetencen

 

færdigheder i sproglig analyse af tekster med den relevante terminologi (grammatisk, pragmatisk, stilistisk, genremæssigt)

kendskab til
- overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik

- europæisk sproghistorie

- sociolingvistik

- sproglige læringsstrategier

 

Mål og stof (læreplanen kap. 2)

Mål (hvad eleverne skal kunne)
- sprogets kategorier (terminologi)

- helsætningsanalyse

- sprogtypologi

- latin: ordforråd og orddannelse, sprog og kultur

- pragmatiske aspekter (incl. sociolingvistiske)

- læringsmæssige aspekter

 

Stof
Generelt
- sproglig praksis

- grammatisk analyse

- sociolingvistik

- sproglæring

 

Latin
- grammatik (typologisk): latin som syntetisk sprog

- ordforråd (historisk): orddannelse, låneord, oversættelseslån

- sprog og kultur: domæner, oversættelse

 

Tilrettelæggelse og evaluering (læreplanen kap. 3 og 4)

Tilrettelæggelse
Generelt
- samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin

- sammenhæng også ud over grundforløbet

- sproglig bevidsthed (viden) og sproglig analysefærdighed (kunnen): samspil mellem teori

og praksis, det abstrakte og det konkrete

 

Latin
- max. 20 timer = ca. 20 timer, men ikke mere

- læsning af tillempede tekster

- eksemplificering

- latin i sin egen ret (sprog-, kultur- og videnskabshistorisk)

 

Evaluering
Indledende screening: ordklasser, bøjningsformer, sætningsanalyse, genrer og afsender-modtagerforhold
Undervejs: tests
Afsluttende: karakter

 

 

 

Hvordan skaber henholdsvis dansk og latin forskellige betydninger i sproget? Prøv at finde ud af det ved at kigge på de 7 eksempler i skemaet. Der står det samme på dansk og på latin. Tip: Det hjælper at analysere de danske sætninger (altså finde udsagnsled, grundled osv.).

 

DANSK	LATIN
1. Pigen inviterer drengen 2. Drengen inviterer pigen   3. De kæmpede med nøgen krop 4. Han kæmpede med nøgen krop     5. Herren giver fruen en ny slavinde   6. Fruen giver herren en ny slavinde     7. Han bor i Rom	1. Puella puerum invitat 2. Puer puellam invitat   3. Corpore nudo pugnabant 4. Corpore nudo pugnabat ( nøgen krop = corpus nudum)   5. Dominus dominae ancillam novam dat (herre = dominus) 6. Domina domino ancillam novam dat ( frue = domina)   7. Romae habitat

 

 

 

 

 

 

et eller de første led i sætningen på latin handler om én af disse fire ting:

 

1) Rammen: tid, sted, osv.	2) Det det hele handler om
3) Noget vi allerede kender	4) Vigtig ny information

 

Spectator sedet in theatro (2) Spectator videt scaenam (3) Videt fabulam spectator  (4) In subsellio sedet spectator  (4) Post spectatorem stat servus (1/3)

Tilskueren ser på scenen (3) En tilskuer sidder i teatret  (2) Tilskueren ser en komedie  (3) Tilskueren sidder på en bænk  (3) Bag tilskueren står en slave (1/3)

                                                                  

                                                                 

                                                                 

                                                                 

                                           

 

 

 

På dansk har man to tillægsformer af verbet: lang tillægsmåde (nutids tillægsmåde i aktiv fx løbende) og kort tillægsmåde (fortids tillægsmåde i passiv fx løbet). På latin har man fire tillægsformer af verbet: præsens participium aktiv (= lang tillægsmåde, ppa), perfektum participium passiv (= kort tillægsmåde, ppp), futurum participium aktiv (= fremtids tillægsmåde, fpa) og gerundiv. Disse latinske former findes også som låneord på dansk. De findes mest som substantiver. De kan kendes på deres form.

 

Ppa kendes på nt: adjudant, assistent, docent, emigrant og immigrant, konsonant, præsident, regent, repræsentant, skribent, student, suppleant.

Nogle af dem findes også i den form de har i nominativ singularis på latin hvor de ender på et –s som gør t’et stumt: eksistens (<existe-nt-s), essens (<esse-nt-s), substans (<substa-nt-s), stimulans (stimula-nt-s).

Der er enkelte ppa’er som er lånt som adjektiver: elegant.

 

Ppp kendes oftest på t: advokat, affekt og effekt, diktat, ekspert, eksplicit og implicit, post, privat, respekt, skrift, soldat, stat, sukat, suspekt, takt, tekst.

Mange af de syntaktiske termer er ppp’er: subjekt, objekt, prædikat, attribut.

 

Fpa kendes på tur: statur, sutur, tonsur. 

Nogle af dem har også en endelse efter mærket -tur-: faktura, futurum.

 

Gerundiv er nærmest en slags futurum participium passiv. Den kendes på nd: eksaminand ('en som skal eksamineres'), konfirmand ('en som skal konfirmeres'), Amanda ('hun som skal elskes', 'den elskværdige'), agenda ('det som skal gøres', 'dagsorden').

 

Tillægsformer	aktiv	passiv
præsentisk	amans 'elskende'	amatus 'elsket'
futurisk	amaturus 'villende elske'	amandus 'skullende elskes'

 

Opgaver:

1. Vælg fem ord fra listen over latinske tillægsformer der bruges som låneord i dansk. Find ved hjælp af ordbogen ud af hvad de betyder på latin.
2. Find selv tre eksempler på latinske tillægsformer brugt som låneord på dansk.

 

 

 

Caesar (kejser)

• Augustus (auctoritas>< potestas, af auctor ’ophavsmand’, af augeo ’forøger’)
• imperator (imperium af impero, ’befaler, behersker’, en. emperor, fr. empereur)
• princeps (da. prins)
• dux (it. Il duce)

 

candidatus, censor (census), consul, collega (collegium), dictator, senatus. Jf. am. Capitol (Capitolium): Kongressen (congredior) = Repræsentanternes Hus + Senatet.

 

civis >< 1) miles, 2) hostis (hostilis) >< hospes (hospitalis)

("civis Romanus sum", jf. Kennedy: "Ich bin ein Berliner") 

civilis >< 1) militaris, 2) criminalis (crimen)

 

civilisation >< 1) kultur (cultura), 2) barbari, bondskhed (rusticus)

 

civitas: city/cité/citta, citizen/citoyen/cittadino vs. bourgeois.

 

Stat, samfund: civitas, communitas (jf. kommune, 'det fælles'), res publica (jf. en. common wealth [Cromwell], vs. 1) res privata, 2) regnum), societas, (socius, socialis), status (it. stato).

 

Politiske dyder: justitia, libertas, mos maiorum (jf. moral), pax (Romana, deorum), pietas, religio vs. superstitio.

 

Folk: gens, natio, plebs, populus.

 

Låneord (og nydannelser)
absolut (absolvere), abstrakt (abstrahere), akt (agere), definition (definire), disposition (disponere), ego, element (elementum, l-m-n-tum, jf. gr. stoicheion 'bogstav', 'element'), kvalitet (qualitas 'hvilkenhed' af qualis 'hvilken', gr. poiótes), kvantitet (quantitas 'hvorstorhed' af quantus 'hvor stor', gr. posótes).

 

Oversættelseslån

be-greb (con-cept-io, con-cipere), be-skriv-else (de-script-io, de-scibere), egen-skab (propri-e-tas), er-kend-else (co-gnit-io, co-gnoscere), for-syn (pro-vident-ia, gr. pronoia), fremmed-gør-else (alien-at-io), fri-hed (liber-tas), kend-s-ger-ning (fac-t-um, facere).

 

Faste vendinger
ad hoc ('til dette'), ad infinitum ('i det uendelige'), ceteris paribus ('alt andet lige'), circulus vitiosus ('en ond cirkel', cirkelslutning), conditio sine qua non ('den forudsætning uden hvilken ikke', dvs. en nødvendig forudsætning), contradictio in adjecto (selvmodsigelse), sensus communis (eng. 'common sense', 'almindelig, sund fornuft'

 

Citater

bellum omnium contra omnes ('alles krig mod alle', Thomas Hobbes 17. årh.), cogito ergo sum ('jeg tænker altså er jeg', René Descartes, 17. årh.), credo ut intelligam ('jeg tror for at jeg kan forstå', Anselm af Canterbury, 11. årh.), esse est percipi (George Berkeley, 18. årh.).