Ny skriftlighed i Odderforsøget 2008
Gymnasierne i Odder, Faaborg og Nørresundby gennemførte i 2008 et netværksforsøg med samarbejde på fire forskellige niveauer. Resultaterne blev offentliggjort på to konferencer støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning i marts 2009 under titlen "Netværk, evaluering og kvalitetsudvikling".
Odderforsøget
Om
Det overordnede projekt
Projektet med den officielle titel "Netværk til kvalificering af gymnasiernes kvalitetsarbejde, hvor det strategiske niveau spiller sammen med undervisningsniveauet" er indberettet i forsøgsdatabasen på EMU, hvor man kan læse mere om de fire niveauer i samarbejdet. Materialerne fra samarbejdet er publiceret på Odder Gymnasiums hjemmeside.
Mindre, men bedre skriftlighed
En af arbejdsgrupperne under Odderforsøget arbejdede under temaet "Mindre, men bedre skriftlighed", der sigte på både at udvikle alsidige opgavetyper og rettemetoder,at præsentere nye opgaveformer og rettemetoder, hvor eleverne inddrages i egen læreproces og kompetenceudvikling og hvor fagene samarbejder om at rette opgaver samt endelig at udvikle konkrete eksempler på samtænkning af læreplanernes delmål og opgavetyper. Materialet udarbejdet af denne arbejdsgruppe omfatter forslag til mange fag og samarbejder mellem fagene: Almen Sprogforståelse, Biologi, Dansk, Engelsk, Matematik, Naturvidenskabeligt Grundforløb, Samfundsfag og Spansk. Materialet er samlet i et særskilt ressourcerum om ny skriftlighed.
Overvejelser over evalueringsformer og opstilling af delmål i engelsk
Som del af samarbejdet på undervisningsplanet har en arbejdsgruppe fra de tre skoler opstillet delmål for både engelsk B og engelsk A. Delmålene inkluderer overvejelser over den skriftlige dimension.
Overvejelser over evalueringsformer og opstilling af delmål i matematik
En tilsvarende arbejdsgruppe arbejdede med opstilling af delmål i matematik, herunder overvejelser over den skriftlige dimension og forskellige evalueringsformer. Resultaterne er bl.a. udmøntet i et progressionsskema for fire semestre.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

