Gymnasie-IT fagmodulet i tysk

Titel		Pædagogisk Tema	It-håndværk

Kap. 1	Litteratur	Hvordan kan man anvende it, når man læser litteratur i faget tysk? Ældre og nyere tekster på nettet Biografiske og bibliografiske oplysninger. Litterære epoker Billeder som supplement til litteraturlæsning	Tekstbehandling. Kopiering af links, web-adresser og billeder. Søgning i digitale biblioteker og artikelbaser.
Kap. 2	Sprog	Hvordan kan brugen af it optimere elevens udbytte af sprogundervisningen?	Tekstbehandling Elektroniske ordbøger Grammatik programmer Digital stileretning
Kap. 3	Landeskunde	Hvordan kan it belyse den historiske og samfundsmæssige dimension i tysk? Hvilke it muligheder er der med onlineaviser, radio og tv?	Søgning i historiske og politiske databaser Søgning i digitale arkiver Real Audio og streaming lyd

 

NB! Klik på ovenstående links for at komme til de respektive kapitler.

 

OVERSIGTSARTIKEL

På internettet kommer antallet af tysksprogede www-sider ind på en flot andenplads efter de engelsksprogede. Overalt på tyske skoler, uddannelsesinstitutioner, universiteter, biblioteker, museer og private firmaer arbejdes der med at synliggøre arbejde og forskningsresultater med mere på nettet. It er derfor en enorm ressource for den tysklærer der vil benytte it som et stærkt værktøj i forberedelsen og som en væsentlig ressource i undervisningen. Fagmodulet om Tysk og it er delt op på de tre hovedområder som indgår i fagets bekendtgørelse i de gymnasiale uddannelser nemlig: litteratur, sprog og landeskunde. Man kunne føje et fjerde område til, nemlig kommunikation. Det er ikke behandlet som et selvstændigt punkt her, idet vi henviser til det valgfrie modul Sprog og it, hvor dette aspekt behandles generelt.

Litteratur

Hvordan anvender man it, når man læser fiktive tekster i faget tysk og er der en særlig it-pædagogik? Det gives der mange bud på, fx kan man finde pædagogisk tilrettelagte undervisningsforløb, der viser hvordan en klasse eller kursus har arbejdet med et stykke litteratur. De fleste eksempler stammer fra undervisningsforløb i tysk som fremmedsprog, men der er også forløb i tysk som modersmål fra tyske gymnasier. Sådant materiale findes på skolers og universiteters undervisningsweb eller læreres egne hjemmesider. Det kan bruges direkte i undervisningen eller fungere som inspiration for læreren.

De fiktive tekster læses naturligvis hyppigst i bogform, og sådan vil det sikkert også være i fremtiden. Dog kan digitale tekster være et nyttigt supplement. I Tyskland hedder den største database Projekt Gutenberg. Dette digitale bibliotek omfatter værker fra såvel tyske som udenlandske forfattere og giver dermed en forøgelse af (især den ældre) primærlitteratur. Teksterne kan printes eller læses på nettet. Dertil kommer tilgængelig sekundærlitteratur i form af forfatterbiografier, anmeldelser, kommenterede webadresser og oversigter over litterære epoker.

Billeder kan med fordel supplere de litterære tekster, fx når man arbejder med en bestemt periode eller kan som fotos illustrere historiske tekster. Billederne findes på tyske museers billedsider, eller de talrige adresser på enkeltkunstnere, fotografier, plakater og historiske malerier.

Når man inddrager it i tekstlæsningen, er det påkrævet at gøre sig nogle pædagogiske overvejelser: På den ene side giver adgangen til de forskellige ressourcer på nettet ekstra muligheder, fx kan man præsentere og arbejde med teksterne på en ny og mere interaktiv måde. Man kan tage uddrag af tekster, sammenstille digte og tilføje gloser, illustrationer og således lave sit eget undervisningsmateriale. Man kan lade eleverne vælge mellem forskellige tekster og dermed tilgodese forskellige interesser og niveauer. På den anden side kan arbejdet med it være meget tidskrævende, enten det nu er læreren selv eller eleverne der i klassesammenhæng arbejder foran skærmen. Måske går tiden fra noget vigtigere? Man må også overveje, om den mundtlige sprogfærdighed tilgodeses i tilstrækkelig grad.

Under alle omstændigheder er muligheden for at benytte undervisningsmateriale, som andre har udarbejdet en håndsrækning til læreren i den daglige undervisning, mens bibliografiske og biografiske ressourcer er nyttige til egne opslag, til opgaveskrivning og supplerende opgaver til elever.

 

Kapitlet er delt op på følgende underemner:

• It i litteraturlæsningen: eksempler og inspiration
• Pædagogiske overvejelser: It og fremmedsprogspædagogik
• Litteratur på nettet: Nyere litteratur
• Litteratur på nettet: Ældre litteratur
• Sekundærlitteratur og litterære epoker
• Billeder som supplement til litteraturlæsningen

 

Sprog

I faget tysk skal eleven bl.a. vise et elementært kendskab til tysk morfologi og syntaks, kunne benytte ordbøger og andre håndbøger hensigtsmæssigt, beherske de vigtigste sproglige strukturer og have et centralt ordforråd samt et ordforråd, der er relevant for de studerede tekster og emner.

Hvordan kan en mere it-støttet sprogundervisning tilgodese og fremme disse krav? I de følgende afsnit beskrives såvel de muligheder, der ligger i de almindelige tekstbehandlingsprogrammer som programmer, der er specielt udviklede til sprog- og tyskundervisningen.

Kapitlet tager udgangspunkt i de for sproglæreren relevante emner som skrivning og rettelse af skriftlige arbejder, brug af elektroniske ordbøger, glosetræning, sætningsanalyse og fremstilling af øvelser. Disse øvelser kan både bruges til at variere grammatikundervisningen og til at undersøge elevernes tekstforståelse.

Ved hjælp af de programudvidelser og specialprogrammer der er omtalt i kapitlet, er det muligt at supplere, udvide og delvis erstatte nogle af de hidtil mest anvendte undervisnings- og læringsformer.

Kapitlet er delt op på følgende underemner:

• Stavekontrol og elektroniske ordbøger
• Konkordansprogrammer
• Sætningsanalyse
• Elektronisk retning og kommentering af stile
• Glosetræning
• Fremstilling af øvelsesopgaver

 

Landeskunde

I bekendtgørelsen for faget tysk indgår det som et krav, at eleverne skal erhverve sig viden om kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande. Undervisningen i Landeskunde indgår dels som aktuelt stof i forbindelse med læsningen af nyere tekster og arbejdet med aktuelle emner. Desuden er det en nødvendig forudsætning ved læsning af historiske emner, hvor der i forbindelse med litteraturgennemgang kan blive tale om at supplere denne med informationer og realkommentarer om politik, kultur og samfundsforhold. Emnet kan også optræde som selvstændig disciplin f. eks i forbindelse med et studium af politik eller nyhedsformidling. Artiklen "At arbejde med nyhedsstof fra nettet" af Birgit Kastberg (Meddelelser fra tysklærerforeningen.) kan give ideer til, hvordan it kan bruges på dette felt.

I forbindelse med arbejdet med Landeskunde har internettet vist sin store styrke. Det hænger først og fremmest sammen med, at almindelige lærebøger på dette område meget hurtigt forældes. Den litterære tekst ikke mindst klassikerne bliver stående i årevis, mens bøger og artikler om samfundsforhold kan forældes på blot et par år. Her er det af stor betydning, at man ved online søgning på nettet kan finde de nyeste informationer.

Kapitlet er delt op på følgende underemner:

• Generelle ressourcer til Landeskunde
• Historiske sider f. eks om Forbundsrepublikkens historie
• Informationer om tysksprogede lande og byer, det virtuelle DDR
• Nyhedsstof i aviser, magasiner, tidsskrifter og pressemeddelelser
• Politik i form af hjemmesider fra politiske partier og fra Forbundsdagen
• Uddannelsesinstitutioner, universiteter og skoler og deres undervisning
• Museer med gennemgang af udstillinger, web-gallerier m.m.