Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Gymnasie-IT, tysk fagmodul, kapitel 1: Litteratur

 

IT i tysk

Kapitlet er delt op i følgende underemner:

  • It i litteraturlæsningen: eksempler og inspiration
  • Pædagogiske overvejelser: It og fremmedsprogspædagogik
  • Litteratur på nettet: Ældre litteratur
  • Litteratur på nettet: Nyere litteratur
  • Sekundærlitteratur og litterære epoker
  • Billeder som supplement til litteraturlæsningen

 

It i litteraturlæsning: Eksempler og inspiration

Hvordan inddrager man it i litteraturundervisningen? Findes der en seriøs og kreativ it-pædagogik? Man kan besvare disse spørgsmål ved at se på, hvad andre har gjort. I det følgende præsenteres forskellige vinkler på tekstlæsning med brug af it.

 

Et andet godt bud på en it-tilgang til litteraturlæsning ser vi hos Anne Green, der underviser i tysk som fremmedsprog på Carnegie Mellon University, USA, Hun har sit eget undervisningsweb på denne adresse: Web’ets overordnede tema er Kinder- og Jugendliteratur, eksempler er Besuch der alten Dame, Der Richter und sein Henker, Rotkäppchen, der Froschkönig, Kein Schnaps für Tamara, Damals war es Friedrich. Til hver tekst er der opgaver: spørgsmål til indhold, øvelser i ordforråd, links til teksterne, test og grammatik. De studerende kan arbejde med litteratur foran skærmen (svarene kan mailes til læreren) eller opgaverne kan indgå som led i forskellige undervisningsformer eller som hjemmearbejde.

Romanen "Damals war es Friedrich" af Hans Peter Richter har en særdeles omfattende undervisningsside med talrige links til historiske, religiøse og politiske forhold. Dette materiale udnytter i særlig grad nettets muligheder med henvisninger til historiske fakta og begreber, der ikke er kendt for eleverne (romanen foregår fra 20'erne til krigen). Det er glimrende materiale, der i sin bredde lægger op til differentiering.

Tyskforlaget www.tyskforlaget.dk giver gode forslag til brug af nettet i det supplerende materiale, der stilles til rådighed, når man anvender forlagets bøger. Her findes grundigt bearbejdet stof, der både retter sig mod de sproglige og indholdsmæssige områder i tyskundervisningen.

Her gøres der rede for struktur og forløb i romanen, der er personkarakteristik og anmeldelser, (Ort und Personen der Handlung, Inhaltsübersicht, Rezensionen, mm), således at man ved læsningen får god hjælp til at overskue og tolke romanen. Det er en fin støtte, især hvis man kun læser et enkelt afsnit af bogen.

Dette undervisningsmateriale er fremstillet af en klasse på et tysk gymnasium på deres modersmål. Under arbejdet med romanen har de fremstillet et web med deres resultater. Det er en fremgangsmåde, som kan være inspirerende for andre elever: klassen arbejder i fællesskab med en tekst og laver et synligt produkt, der lægges på nettet.

På den pågældende undervisningsside får man – interessant nok – også en forklaring på, hvorfor eleverne valgte at inddrage it i gennemgang og tolkning:

Für die Schülerinnen spielte zu diesem Zeitpunkt der Einsatz des Computers keine Rolle. Der Kurs setzte sich ausschließlich aus Mädchen zusammen, …Erfahrungen mit Internet lagen nur vereinzelt vor,… Die Mehrheit der Schülerinnen äußerte durchaus Ablehnung den neuen Kommunikationsmedien gegenüber,… Dennoch - oder gerade deswegen - gewann die naheliegende Idee (vom Lehrer eingebracht), die vernetzte Struktur der "Simple Storys" mit Hilfe der Hypertext-Technik nachzubilden, zunehmend an Reiz. Die Neugier.auf die technischen Möglichkeiten bildete den Ausgangspunkt des Projektes.


Pædagogiske overvejelser: It og fremmedsprogspædagogik

De foregående eksempler demonstrerer spændvidden i det tilgængelige materiale på nettet.

  • Der er eksempler på fremmedsprogspædagogik i kendte og elementære tekster. Her henvender læreren sig til eleverne, der skal anvende nogle redskaber og løse nogle opgaver.
  • Andre eksempler illustrerer gennemgang af litteratur på modersmålet: man ser hvordan en klasse på det højeste gymnasiale niveau med kompetencer i analyse og it gennemgår en aktuel roman og lader deres færdige produkt være tilgængeligt på nettet.
  • Begge typer tekstgennemgang er anvendelig for tysklærere i Danmark, men det materiale, der er fremstillet af lærere i fremmedsprog, er klart mere anvendeligt end det, der er tiltænkt brugere med tysk som modersmål.

Som det fremgår, er der varieret og relevant undervisningsmateriale på nettet til alle niveauer og discipliner i tyskundervisningen, men det kan ofte knibe med de pædagogiske anvisninger, det fremgår generelt ikke, hvordan lærer og elever har arbejdet med stoffet. Her skal læreren selv gøre sig sine overvejelser og tilrettelægge undervisningen efter niveau og indhold.

Man kan fx diskutere, hvordan man styrker den mundtlige sprogfærdighed – om overhovedet - gennem brug af it?

Det kan ikke besvares enkelt, men man skal være opmærksom på at inddrage den mundtlige sprogfærdighed via de opgaver, man stiller eleverne. Arbejdet ved computeren styrker vel især læsefærdighed, overblikslæsning og ordforråd.


Litteratur på nettet: Ældre litteratur

Projekt Gutenberg
Nyere skønlitteratur er normalt ikke på nettet, men når teksterne har en vis alder, bliver de frit tilgængelige. Det er forskelligt fra land til land, hvornår ophavsretten ophører. Projekt Gutenberg er det største digitale bibliotek med ældre litteratur i Tyskland og findes på denne adresse, her er også ikke-tyske forfattere repræsenteret. Hver forfatter introduceres med en kort biografi og et billede og der er en liste over deres værker. Ikke alle tekster er dog tilgængelige på nettet. Ud over enkeltforfattere er der en stor samling eventyr, fabler og sagn. Man finder forfattere og værker direkte på Gutenbergs webadresse eller via søgemaskine.

Ifølge bekendtgørelsen skal der læses ældre tysk litteratur på de fleste niveauer og til det giver Gutenberg-biblioteket en yderligere mulighed for elever og lærere.

 

Brug af Projekt Gutenberg – organisering af undervisningen
Teksterne på nettet giver et supplement til bogdepotet og kan håndteres kreativt af lærer og elev. Heri ligger en stor fordel. Gutenberg-teksterne er nemlig tilgængelig i et format, der ikke egner sig til læsning på skærm, endsige pædagogisk gennemgang og skal helst kopieres til et dokument og redigeres (større skrifttyper, linjeafstand, afsnit, overskrifter, etc.). Redigeringen tvinger læseren til at forholde sig til indhold og struktur, så hvis man lader eleverne bearbejde teksten, kan redigering være et nyttigt pædagogisk redskab.

Når man læser eventyr med eleverne kan Gutenberg give nogle pædagogiske muligheder. De fleste elever kender Grimms eventyr og kan vælge de eventyr, de har lyst til at læse. Det store antal eventyr åbner mulighed for, at forskellige grupper arbejder med forskellige tekster. Tekstarbejdet kan bestå i redigering af teksten til et læsevenligt format, tilføjelse af gloser, illustrationer, alternativ slutning, mundtlig eller skriftligt resume af teksten eller dramatisering af indhold.

Eller man kan fokusere på tolkning af indhold og traditionelle eventyrmønstre ved en indledende eksemplarisk gennemgang af et enkelt eventyr, (fx med udgangspunkt i hvad de har lært i dansk om folkeviser og eventyr) og derefter lade eleverne enkeltvis eller gruppevis finde eksempler på mønstre i de eventyr, de vælger.

Når det gælder ældre litteratur af forfattere, som eleverne ikke kender, er det mest realistisk, at læreren foretager valget. Men også her kan det brede udvalg være nyttigt. Hvis man vil introducere Goethe, kan klassen præsenteres for et udvalg af hans digte eller forskellige digte kan fordeles gruppevis for både at kunne differentiere og vise et lidt bredere udvalg af forfatterens tekster. Grupperne får forskellige opgaver (glossering, tolkning af teksten, sammenligning af digte) og højtlæsning for klassen, således at der også tages hensyn til den mundtlige sprogfærdighed.

Eksempler på brug af ældre litteratur i undervisningen:

  • Dette eksempel viser, hvordan materiale fra Gutenberg kan suppleres med billeder til temaet ’Goethe og Italien’ via digt, dagbog og maleri lille undervisningsforløb blev kaldt Italienische Reise og blev læst, før klassen skulle på ekskursion til Rom.
  • Et kommenteret udvalg af tysk litteratur fra det 19.århundrede kan ses på et amerikansk universitets (Virginia Commonwealth University) undervisningsweb. Siden omfatter både børnelitteratur (Grimms eventyr, der Struwwelpeter og Max und Moritz - alle med illustrationer) og eksempler på Goethe, Hoffmann, Eichenhdorff, Droste-Hülshoff, Kleist, Novalis, m.fl. Der er oversættelser (til engelsk), quizzer og illustrerede og almindelige udgaver af teksterne – pædagogisk gennemarbejdet og inspirerende.


Litteratur på nettet: Nyere litteratur

Den nyere skønlitteratur er generelt ikke tilgængelig på grund af ophavsret, men der er undtagelser. På webadressen: Links zu online-Texten der deutschsprachigen Literatur findes (foruden en del ældre litteratur) også nyere skønlitteratur og især et godt udvalg af lyrik – også af helt aktuelle forfattere.

På denne webadresse ses en omfattende og kreativ sammenstilling af digte under forskellige temaer.
www.seilnacht.tuttlingen.com/Gedichte/Gedichte.htm

Man kan også finde egnede tekster på nettet uden for databaserne, som fxHeinrich Bölls Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral, der går igen på adskillige websider. Det kan ofte betale sig at søge efter titlen.

Sangtekster fra musikgrupper er således tilgængelige, se fx rockgruppen Rammsteins interessante tekster, der ofte er gode i undervisningssammenhæng – disse tekster findes ved brug af almindelige søgeredskaber.

Dertil kommer selvfølgelig det helt aktuelle stof, fx tekster fra aviser og nyhedsmedier, som næsten alle findes i extenso på nettet.

Sekundærlitteratur og litterære epoker

Det er nyttigt for læreren at kunne orientere sig om baggrund og forskellige data, men man kan også lade eleverne selv søge på nettet eller via udvalgte adresser. Ved opgaveskrivning er der særligt behov for at finde materiale om forfattere og deres værker.

Når det drejer sig om teksttolkninger og anmeldelser, skal der søges særskilt, men der er også hjælp at hente i de tyske udgaver af opgavecentralen, (nævnt tidligere i forbindelse med Ingo Schulze: Simple Stories.)

Lektiehjælp, studienet og opgavecentral findes på disse adresser:

Listen over forskellig sekundærlitteratur kan betragtes som en ressource, der kan anvendes, når behovet opstår.

Forfatteroversigter:

Boganmeldelser: boganmeldelser fra Neue Zürcher Zeitung og Internettidsskrift med litteraturkritik.
Litterære epoker: Definition af genrer: Was ist Literatur, mm., Litterære epoker.

 

 

Billeder som supplement til litteraturlæsningen

Billeder kan inddrages i undervisningen til at supplere tekstlæsning, som det blev nævnt i forbindelse med gennemgangen af ældre litteratur.

Til gennemgang af historiske tekster fra nazitiden og verdenskrigene, det delte Tyskland eller die Wende kan anbefales de billeder, man finder på museet Bilder und Zeugnisse der deutschen Geschichte, www.dhm.de/ausstellungen/bildzeug/. Som supplement kan man hente fotos på fx Altavista ’Image Search’, der giver gode eksempler, når man søger fx’muren’ eller die Wende’.

Er man interesseret i periodens malerkunst kan man med fordel gå til den tyske Yahoos søgemaskine og finde de.dir.yahoo.com/
Gesellschaft_und_Politik/Schwulen_und_Lesben/Kunst_und_Kultur/


Artikeloversigt:

Listen nedenfor er en oversigt over de artikler, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.

 

Artikler
Kapitel 1 Litteratur Supplerende links til inspiration:
Øvelser