Gymnasie-IT, tysk fagmodul, kapitel 2: Sprog

Kapitlet er delt op i følgende underemner:

• Stavekontrol og elektroniske ordbøger
• Konkordansprogrammer
• Sætningsanalyse
• Elektronisk retning og kommentering af stile
• Glosetræning
• Fremstilling af øvelsesopgaver
  

Stavekontrol og elektroniske ordbøger

Eleverne skal være i stand til at kunne udtrykke sig skriftligt på tysk med et dækkende og varieret ordforråd og vise et solidt kendskab til tysk morfologi og syntaks. Ved brug af en almindelig tekstbehandling åbnes der mulighed for at kunne rette de mest grundlæggende fejl, først og fremmest stavefejl. Brugen af stavekontrol gør, at eleven får en umiddelbar tilbagemelding på, om han har skrevet ordet korrekt. Men der er også ulemper forbundet med en sådan funktion. I praksis har det nemlig vist sig, at mange elever i så høj grad stoler på stavekontrollen, at fx brugen af komposita i skriftlige opgavebesvarelser og stile er faldende. Årsagen er, at stavekontrollen nogle gange har registreret det enkelte ord i et komposita, men begge ord sammensat er ukendt og bliver dermed markeret som forkert. Dette fænomen, der også gør sig gældende for det skriftlige arbejde i dansk, er forbundet med det anvendte versionsnummer af tekstbehandlingen. Nyere versioner af de udbredte tekstbehandlingsprogrammer viser sig at være bedre egnet til korrektur af disse morfologiske særpræg i det tyske sprog.

I den nyeste version af eksempelvis Word 2000 er der integreret en grammatikkontrol for tysk, der kan give et bud på, om der er grammatikalske problemer i teksten. Dog kræver grammatikkontrollen af eleven, at programmets rettelsesforslag overvejes nøje. Word 2000 har nemlig problemer med sætningskonstruktioner som den følgende:

Der Konzernsprecher bestätigte die vom Vorstand genannten Zahlen.

Eleven bliver her gjort opmærksom på, at der muligvis findes et kongruensproblem mellem "die" og "Zahlen". Skriver eleven efterfølgende "der" i stedet for "die", betragtes sætningen som korrekt…

På trods af de anførte mulige problemer med de funktioner, der er integrerede i de fleste tekstbehandlingsprogrammer så som stave- og grammatikkontrol, kan der ved en kritisk gennemgang af forslagene opnås en betragtelig forbedring af fejlprocenten.

I praksis har det vist sig, at brugen af elektroniske ordbøger har en positiv effekt på tekstens kvalitet og på længere sigt på udviklingen af elevernes ordforråd. Muligheden for at kunne skifte frem og tilbage mellem tekstbehandlingen og den elektroniske ordbog ved hjælp af en enkel tastekombination gør, at eleven i større omfang benytter sig af denne mulighed.

Nogle ordbøger integreres endda direkte i tekstbehandlingen: Gyldendals Røde ordbøger tilføjer i Word 97 et ekstra ikon i værktøjsbjælken. Ved at markere det danske ord og klikke på ikonet, får man ordet på tysk.

De ovennævnte ordbøger er som regel udgivet på en cd til en pris på omkring 3-400 kroner for en enkeltbrugerlicens. Der findes også lignende, gratis tilgængelige værktøjer på Internettet. Under adressen www.foreignword.com/Tools/dictsrch.htm har man adgang til i alt 168 ordbøger på 60 sprog, blandt andet tysk.

Ligeledes kan det nævnes, at Universitetet i Leipzig har offentliggjort en "ordforrådsdatabase" (wortschatz.uni-leipzig.de) med 5 millioner ordformer og 15 millioner eksempelsætninger! Her findes bl.a. informationer til hyppighedsgrad, grammatikangivelser (henvisninger til den tilsvarende grundform), eksempelsætninger og henvisninger til ord, der statistisk set optræder meget hyppigt i ordets kontekst.

En ekstra service stiller xipolis.net (www.xipolis.net) til rådighed. Indtaster man et søgeord på indgangssiden, får man en oversigt over mulige links, der omhandler ordet. Det egentlig interessante er ikonet "MR.CHECK". Markerer man det efterlyste ord på siden og klikker på MR.CHECK, får man adgang til ordforklaringer fra DUDENS Universal- og Fremdwörterbuch.

Konkordansprogrammer

Konkordansprogrammer kan bruges både af læreren og eleven: Læreren kan bl.a. bruge programmet til at undersøge hyppigheden af en elevs forskellige fejltyper. Desuden får læreren et nøjagtigt billede af elevens ordforråd på et givent tidspunkt. Eleven kan ved hjælp af konkordansprogrammet opdage reglerne omkring bestemte grammatikalske fænomener, for eksempel brug af bestemte præpositioner.

Programmerne kan desuden bruges til at aflede ordets betydning fra dets kontekst. Muligheden for at kunne se ordet i mange eksempelsætninger øger på en gang chancen for at kunne finde den rigtige betydning. Men det kan også vise, hvordan det samme ord kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten.

Desuden kan det være et nyttigt hjælpemiddel til at finde ud af, om man som lærer måske bruger for meget tid på at forklare sjældne grammatikalske fænomener. Spiller de virkelig en så afgørende rolle i elevernes tekstproduktion? Er grammatikbogens afsnit ikke alt for omfattende? Kunne man nøjes med en kortere forklaring, uden at det vil påvirke elevernes fejlkvotient i for stort et omfang?

I modsætning til engelsk er brugen af konkordansprogrammer ikke så udbredt i tyskundervisningen. Hans Jørgen Klarskov Mortensen har på en side med titlen "Value of Concordancing as a Teaching Aid" (www.vordingbg-gym.dk/km/haandbog/aid.htm) samlet en oversigt over de mulige indsatsområder for konkordanser i sprogundervisningen. Desuden giver han en oversigt over brugbare programmer, pædagogiske eksempler og links dertil (www.vordingbg-gym.dk/km/haandbog/konkord.htm).

Sætningsanalyse

Det er en udbredt opfattelse, at det er nødvendigt at kunne analysere en sætning for at kunne oversætte eller i det hele taget for at kunne formulere sig korrekt på tysk. Der findes et utal øvelsessætninger i diverse grammatikbøger og øvelseshæfter. Fælles for denne type øvelser er, at eleven først får en tilbagemelding efter en gennemgang på klassen, eller når eleven får opgaven rettet tilbage. Ved hjælp af programmet TGP - Tysk GrammatikProgram (http://www2000185.thinkquest.dk/html/grammatik/grammatik.shtml) kan eleven få en direkte og umiddelbar tilbagemelding på, om han har analyseret sætningen korrekt.

En anden mulighed, som programmet byder, er, at læreren kan modificere og tilføje øvelser til dem, der allerede eksisterer i programmet.

For at kunne bruge programmet skal det installeres på elevens computer. Eleven kan vælge antallet af øvelsessætninger og bliver derefter instrueret i brugen af programmet.

I selve programvinduet har eleven via hjælpefunktionen adgang til en kortfattet tekst, der hjælper ham ved analysen af de enkelte sætningsled. Desuden giver programmet ham et overblik over antallet af fejlene fordelt på sætningsledene. Læreren kan tilføje ekstra analyseøvelser. Dette sker ved hjælp af en enkelt teksteditor, fx programmet Notesblok, der hører til en Windows-standardinstallation. De enkelte sætningsled skal defineres efter følgende system:

(Pigen)[x] (købte)[o] (en gave)[g].

Programmet er gratis til privat brug, men til undervisningsbrug skal programmet registreres som skolelicens til et mindre beløb. Funktionsomfang eller -dygtighed er ikke indskrænket i den uregistrerede version.

 

Elektronisk retning og kommentering af stile

Retning af afleverede grammatikøvelser og stile udgør en stor del af fremmedsproglærerens hverdag. Som regel bliver teksterne printet ud og rettet ved hjælp af en "rød kuglepen". Bliver teksterne afleveret i elektronisk form, enten på en diskette eller via e-mail som vedhæftet fil, kan disse tekster rettes og kommenteres elektronisk.

Alle aktuelle tekstbehandlingsprogrammer giver mulighed for at fremhæve og understrege ord eller tekstpassager, tilføje kommentarer og rette i teksten. Læreren er forholdsvist fritstillet i sin måde at rette og kommentere teksten på. Afhængig af tekstbehandlingen er der mulighed for at "skjule" de tilføjede kommentarer og rettelser, fx i form af fod- eller slutnoter.

Der findes også specielle programmer til retning og kommentering af stile. Som regel har læreren et sæt kommentarer til standardfejlene, som kongruens, forkert kasus osv. Foreligger en sådan liste, kan denne indarbejdes i et program som Martin Holmes’ "Markin" (www.cict.co.uk/software/markin/). Desværre skal alle menuer og kommentarer først tilpasses til retning af tyske stile på dansk.

Men der findes også programmer, der allerede er tilpasset de danske tysklæreres behov. Programmet StileRetter har en dansk "brugergrænseflade" og giver mulighed for at kommentere de hyppigste fejl i elevstilen. Princippet er det samme som i "Markin", men i modsætning til dette program indeholder StileRetteren ikke kun mulighed for at indsætte en fejlbeskrivelse. Hvis eleven klikker på lærerens kommentar til fejlen, får han mulighed for at læse en kort beskrivelse af det relevante afsnit i en minigrammatik, der åbnes i et ekstra vindue. Desværre foreligger programmet kun i en version til Microsoft Word.

Kommentering og rettelse af stile i elektronisk form medfører som regel ingen tidsbesparelse. Der bruges cirka lige så meget tid som ved den "konventionelle" metode at rette stile på. En stor fordel, specielt ved programmet StileRetteren, ligger derimod i det faktum, at eleven bliver linket direkte til det relevante afsnit i minigrammatikken i stedet for først selv at skulle slå op og lede i en bog. Chancen for at eleven ikke kun konstaterer, at han har lavet en fejl og lader det blive ved det, men derimod får læst det relevante afsnit i minigrammatikken øges på denne måde betragteligt.

Glosetræning

Ifølge bekendtgørelsen skal eleverne have et centralt ordforråd. Dette ordforråd er som regel knyttet tekster og øvelser. I de fleste tilfælde foregår indlæringen ved hjælp af glosehæfter, som eleverne selv ajourfører, eller ved hjælp af glosekort. Uden tvivl er der fordele forbundet med denne form for gloseindlæring, fx kan de sidste nye gloser lige slås op i glosehæftet.

Som elektronisk hjælpeværktøj til glosetræning findes der talrige programmer. Udover den normale glosetræning giver nogle programmer mulighed for at tilføje både lyd og billeder til øvelsen. Et af disse programmer er QUIZPro (www.litschi.de). Programmet er gratis til ikke-kommerciel brug og stiller ikke de store krav til den lærer, der vil udvikle sine egne glosetræningsmoduler.

 

Fremstilling af øvelsesopgaver

Markedet for multimedia-forfatterværktøjer er ved at eksplodere. Fælles for de fleste forfatterværktøjer er, at der bliver stillet mere eller mindre store krav til lærerens viden og kunnen til programmering. Selvom programmer som Asymetrix’s "ToolBook II Assistent" (www.sumtotalsystems.com/toolbook/) og Macromedias "Authorware" (www.macromedia.com/software/authorware/) er "light"-versioner af professionel-udgaven og har såkaldte "wizzards" og andre hjælpefunktioner, er deres brugervenlighed begrænset. Denne type programmer er blevet forbedret, men retter sig stadig kun til den mere øvede bruger.

Der findes dog mange andre programmer, som dækker lærerens umiddelbare behov til hurtigt at udvikle interaktive øvelsesopgaver som "kryds og tværs", indsætningsøvelser, multiple choice-opgaver osv. I de fleste tilfælde er disse programmerne gratis til undervisningsbrug.

Et af de mest populære og mest brugte programmer er "Hot Potatoes" (http://web.uvic.ca/hrd/halfbaked/). Til dette program er en tysk brugervejledning tilgængelig på www.saunalahti.fi/~pohalone/martin/hotpot/. Programmet er yderst velegnet til at udgive øvelser på en hjemmeside og er tilmed gratis, hvis man stiller øvelserne frit til rådighed på en server, hvor alle kan nå dem.

Hvordan online-øvelser kan bruges i sprogundervisningen, demonstreres bl.a. på siden "deutsch-online". Her findes øvelser til forskellige grammatiske emner som kongruens, præpositioner osv. Øvelserne tager udgangspunkt i et tematisk overbegreb som fx "Höfliche Bitten und Fragen" og "Weg mit TV-Schrott".

Hvis øvelserne kun skal bruges på den enkelte elev-pc’er - uden adgang til Internettet - er freewareprogrammer som "Clic" (http://clic.eduhi.at/) velegnet til at lave mindre indsætnings- og tekstøvelser. I dette program er der endda mulighed for at tilføje grafik, billeder og lyd.

Hvis man har planer om selv at udgive interaktive øvelser, er der mange gode tips at hente på adressen www.ict4lt.org/en/en_mod3-2.htm.

---

Artikeloversigt:

Listen nedenfor er en oversigt over de artikler, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.

Artikler
Kapitel 1	Sprog "An online training course in Information and Communications Technology for Language Teachers (ICT4LT)" (www.ict4lt.org/en/en_contents.htm ).
Øvelser	Øvelser til kapitel 2 (pdf-fil)