Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Konsortium om tysk og almen studieforberedelse

 

Foreningen

Annemarie Kastberg og Inga Basten skriver:

 

Kære tyskkolleger!

Almen studieforberedelse er også noget for tysklærere! –

Ikke kun fordi det er interessant med samspil med andre fag, men også fordi 20% fra fagenes timer i grundforløbet går til AS-forløb - 10 % i studieretningsforløbet. Vi skal derfor gøre noget for at være med, og tysk har meget at kunne bidrage med.

AS er imidlertid i læreplanen en noget uklar og bred størrelse, og et udrednings-og idearbejde er derfor i gang mange steder – i konsortier og på skoler, og således også inden for tysk.

Den faglige forening har fået bevilliget penge til, at et konsortie i Århus i efteråret -04 ( 4 almene gymnasier, 2 handelsgymnasier  (AS her = områdestudium) og Germansk på Århus Uni ) kan diskutere og udvikle materiale og idéer til AS under titlen: ”Hvad kan tysk bidrage med i AS?”

Konsortiet vil holde 3 regionalkurser til foråret i hhv. Århus, Odense og Ålborg for at brede materialet, ideerne  og erfaringerne videre.

Vi regner med kursus i Århus engang i februar, i Odense i begyndelsen af marts og i Ålborg i april måned. – Nøjagtig tid og sted vil bl.a. blive annonceret her på fagets hjemmeside.

 

Konsortiet har indtil nu bl. a. beskæftiget sig med følgende spørgsmål:

  • Hvad siger læreplanen om identitet og formål, fagligt mål og fagligt indhold, tilrettelæggelse og evaluering?
  • Hvordan kan tysk bidrage med sine store fortællinger i formidlingsøjemed?
  • Hvordan argumenterer vi for det tyske sprogs betydning for kultursammenhænge og samfundsudvikling?
  • Skal alle have de samme AS-forløb i grundforløbet?
  • Skal AS tones efter studieretning allerede 1.år?
  • Progression: hvordan og inden for hvilke områder?
  • Hvilken rolle spiller fagenes faglighed og metoder, hvilke kompetencer skal udvikles i AS-forløb?
  • Kan der læses både tysksproget og dansksproget materiale, hvis tysk indgår?
  • På hvilken måde kan tysk samarbejde med fag fra eget fakultet og  fra andre fakulteter?
  • Hvori består forskellen mellem traditionelt tværfagligt samarbejde og AS-forløb, og hvad vil det sige, at der skal være fokus og afgrænsning i AS-emner?
  • I AS skal man forholde sig til synops- til studieplan- til portefølje over AS-forløb for hver elev- til mundtlig eksamen – hvordan forbereder vi os til det?

og meget mere….

 

I finder her på fagets hjemmeside en appetitvækker i form af et tværfagligt undervisningsforløb, som er afprøvet i begyndelsen af dette skoleår i en 1.g matematikerklasse på Århus Katedralskole i fagene tysk, dansk og musik. Vi har så fået en samfundsfagslærer til at give sit bud på, hvordan vi kan arbejde sammen, så at der er repræsenteret mindst 2 fakulteter i et sådant tænkt AS-emne.

 

Konsortiet har på sine 7 mødedage haft flg. foredragsholdere:

Kirsten Søholm fra Århus Universitet, tysk

Harald Pors fra Århus Universitet, tysk

Bente Nordbeck fra Grenå Handelsskole

Jan Engberg fra Handelshøjskolen i Århus

Elsebeth Gabel Austin, rektor fra Hjørring Gymnasium og repræsenterende faget engelsk

Michael Øe, samfundsfagslærer fra Århus Katedralskole.

 

Konsortiet består af:

Bente Nordbeck og Anna Jepsen fra Grenå Handelsskole

Lars Korslund fra Hasseris Gymnasium

Harald Pors og Kirsten Søholm fra Århus Universitet

Erika Kirsch og Inger Jespersen fra Tornbjerg Gymnasium

Anne Kjær Hansen og Inga Basten fra Århus Katedralskole

Inge Olesen og Sus Storgaard fra Århus Købmandsskole

Annemarie Kastberg og Torben Wulf fra Århus Statsgymnasium

 

På konsortiets vegne

Annemarie Kastberg /Inga Basten