Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Et bud på en løsning

Herunder et bud på løsning på, hvordan man får en samlet strategi for arbejdet med den internationale dimension.

CFU logo © CFU
 

Anbefalinger til kommuner/amter

En samlet strategi

Fælles for de to gymnasier (Middelfart og Tønder) er, at de begge har en masse aktiviteter i gang, men ingen af dem har endnu en samlet strategi for arbejdet med internationale dimension.

I følge de personer, der er blevet interviewet til dette tema, er det ikke fordi skolerne ikke har været bevidste om nødvendigheden af at have en strategi på området, men arbejdet med at forberede gymnasiereformen har været så krævende, at det ikke har været muligt at tage den internationale dimension med ind i den første del af dette arbejde.

Rektor Jesper Vildbrad, Tønder Gymnasium, har følgende forslag til, hvordan arbejdet med den internationale dimension kan udmunde i en samlet strategi:

Lærerne har forberedt gymnasiereformen i arbejdsgrupper vedrørende almen studieforberedelse, almen sprogfærdighed og naturvidenskabeligt grundforløb. Arbejdet i disse grupper videreføres, men der vælges én repræsentant fra hver gruppe sammen med en ledelsesrepræsentant og skolens koordinator vedr. internationalt samarbejde. Denne gruppe bliver ansvarlig for at alle fag/områder kommer til at bidrage til arbejdet med det internationale og at de enkelte fags læreplaner kommer til at omfatte den internationale dimension, som gymnasiereformen kræver.

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut udgav i november 2003 en rapport om den internationale dimension i undervisningen. Herunder gengives kort nogle anbefalinger til kommunerne.

 

Evalueringsgruppen anbefaler at kommunerne vedtager mål for skolevæsenet for den internationale dimension. Det betyder:

  • at forvaltning og skoler skal opstille fælles mål i skolevæsenet for den internationale dimension med udgangspunkt i nationale mål, politiske ønsker i kommunen og skolernes eksisterende erfaringer
  • at forvaltning og skoler skal udarbejde en beskrivelse af hvordan man vil arbejde hen imod skolens og kommunens mål for den internationale dimension. Beskrivelsen bør kunne anvendes som redskab i lærersamarbejdet.

 

Evalueringsgruppen anbefaler at kommunerne kvalitetssikrer arbejdet med den internationale dimension. Det betyder:

  • at forvaltningen skal stille krav om at skolerne evaluerer arbejdet med den internationale dimension og synliggør resultaterne
  • at forvaltningen bør tilskynde skolerne til at synliggøre de kompetencer og erfaringer der eksisterer på det internationale område, med henblik på at udarbejde et fælles katalog i kommunen.

 

Evalueringsgruppen anbefaler at kommunerne følger vedtagelsen af mål for den internationale dimension op med støttemuligheder, fx:

  • at forvaltningen støtter skolerne i at deltage i netværk enten i kommunen eller på tværs af kommuner med fokus på erfaringsdeling og vidensudvikling
  • at forvaltningen støtter skolerne i arbejdet med den internationale dimension (evt. i et netværkssamarbejde med andre kommuner) ved fx at have den internationale dimension som indsatsområde, en central pulje til udviklingsarbejder, en konsulent- eller koordinatorfunktion centralt eller en lærer fra en af skolerne med særlig tid til arbejdet.

(Kilde: EVA - Danmarksevalueringsinstitut)