Menu
• Indhold

Grundloven

Danmarks Riges Grundlov er i sin nuværende form vedtaget den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten tilbage til 1849, da Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati.

Grundloven

  • Grundloven er den højeste lov. Derfor må ingen anden lov være i strid med grundloven.
  • Den første Grundlov blev vedtaget i 1849 af de 152 medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
  • Grundloven er fundamentet for vores demokrati og indeholder grundlæggende rettigheder for borgerne i Danmark. Derfor er grundloven svær at ændre. Både Folketinget og befolkningen skal være enige, hvis grundloven skal ændres. I grundlovens §88 står, at ændringer af loven skal til folkeafstemning. (Love er inddelt i små afsnit, der starter med §. Det hedder en paragraf).

Hvad står der i grundloven?

  • I grundloven står der bl.a., at vi har ytringsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at sige, hvad vi mener (§77).
  • Grundloven siger også, at børn har ret til gratis undervisning (§76).
  • I grundloven er der regler om Folketinget, regeringen, kongehuset og domstolene. Der står bl.a., at magten skal deles mellem Folketing, regering og domstole. Det kaldes magtens tredeling.