Menu
• Indhold

Vandbalance og vandets kredsløb - i Amazonas

Arbejdsopgaver om vandbalance, floder og erosion - i Amazonas og andre steder.

Eksemplet Amazonas - arbejdsopgaver

Hent opgaverne som pdf-dokument …
 

 

Materialer: Nedenstående historiske tabel (fra 1968) og Atlas

 

Flod

 Nedbørsområde i  1000 km2  Opslemmet materiale i flodens vand ved udløbet pr. år (sand, ler og slam!)/ millioner tons     Opslemmet materiale i flodens vand ved udløbet pr. år/ tons/km2  Gennemsnitlig vandføring i m3 pr sekund
 

Amazonas

 

5776

 

363

 

63

 

176.000

 

Irrawaddy

 

430

 

299

 

695

 

13.000

 

Yangtze

 

1942

 

499

 

257

 

30.000

 

Gule flod

 

673

 

1887

 

2804

 

500

 

Brahmaputra

 

666

 

726

 

1090

 

12.000

 

Nilen

 

2978

 

111

 

37

 

1.300

 

 

 

Opgave 1:

Hvor stor (ca.) er Amazonskoven?

 

 

Opgave 2:

Hvordan er nedbørsforholdene i Amazonas? Detaljerne i Amazonas’ nedbørsforhold er ikke helt enkle, men: - hvorfor er der ikke helårsregn?

 

 

Opgave 3:

I Amazonas taler man om at nedbøren kan være af ekstern eller intern oprindelse - hvad mon det vil sige?

 

 

For at holde rede på hvad der sker med et områdes vand opstiller man ofte områdets vandbalanceligning:

 

N = E + A0 + Au ± (delta)R,

 

Hvor

N er nedbøren

E er evapotranspirationen (fordampning fra planter og overflader)

A0 er den overjordiske afstrømning

Au er den underjordiske afstrømning

(delta)R er ændringen i jorden vandreservoirer (fx grundvandsændringer)

 

 

Opgave 4:

Hvor stor er årsnedbøren for Amazonasområdet ca. (groft skøn!) i mm pr år?

 

 

Opgave 5:

Hvor meget vand svarer det til i m3 pr år?

(tip: svaret fra opg.4 angiver tykkelsen af nedbøren - fra opg.1 har I arealet  - hvis I ganger de to tal har I rumfanget - men husk at tallene skal være i meter og kvadratmeter før i ganger!)

 

 

 

Opgave 6:

Hvor meget vand føres væk af Amazonas (det svarer til Ao i vandbalanceligningen) i sekundet?


 

Opgave 7:

Hvor meget vand føres væk af Amazonas om året?

 

 

 

Opgave 8:

Hvor stor en procentdel af Amazonskovens vand føres bort af floden?

 

 

 

Opgave 9:

Hvad viser resultatet fra opg.8?  Kan man ud fra svaret sige noget om, om nedbøren er af ekstern eller intern oprindelse? (hvorfor/ hvorfor ikke?)

 

 

Ikke alene regnvand, men også ler, sand og slam føres bort med floden. Men der føres ikke lige store mængder væk fra alle floder - prøv at studér skemaet med floderne.

 

 

Opgave 10

Hvis alt det opslemmede materiale (slam, sand og ler) som Amazonfloden bortfører skulle køres bort af lastbiler med hver 10 tons, hvor mange lastbiler skulle så køre om dagen? I timen? I minuttet? (frem med lommeregneren og bliv imponeret!) Hvordan er det for de kinesiske floder?

 

 

Find floderne i atlas. Se nu på skemaet igen og svar på følgende:

 

Opgave 11

Hvilket af de forskellige områder er åbenbart mest udsat for “soil erosion” - hvilket tal kigger du på? - og hvilke forklaringer kan der være på det?

 

 

 

Opgave 12

Tallene i tabellen er fra 1968 - og hvordan tror du (med dit kendskab til fx Yangtze og Amazonas) forholdene har ændret sig siden da, og hvem har “skylden”?

 

 

Supplerende til eftertanke:

Verdens store floders vandføring kan findes her:

http://www.rivdis.sr.unh.edu/maps/  - de røde prikker angiver målestationer. Hvad fortæller det om Den Gule flod og Yangtze?