Miljøscenarier
Indikatorer, prognoser, fremskrivninger og ikke mindst scenarier og fremtidsbilleder anvendes i stor stil som grundlag for debat og beslutningstagen. Men hvad er miljøscenarier for noget - og hvor gode er de?
I Miljøbibliotekets bog Miljøscenarier fokuseres der på de forudsigelser forskere og rådgivere bruger til at se ind i fremtiden på miljøområdet. Den beskriver den kæde af fremskrivninger man skal igennem, før man kan udtale sig om miljøets udvikling. Først skal de kræfter der driver udviklingen, forudsiges - det vil kort sagt sige, at man skal forudsige samfundsudviklingen. Dernæst skal man forudsige hvilke faktorer, denne samfundsudvikling vil påvirke miljøet med.

I bogen gives der en række bud på de forudsætninger der skal være i orden for at man kan bygge forudsigelser og scenarier op, den kommer ind på forskellige typer af forudsigelser: "basis-scenarier, Bussiness-as-usual scenarier", "Alt-andet-lige scenarier" m.fl. Bogen giver også bud på hvordan samfundsforudsigelser kan bruges i f. t. vurderinger af miljøkonsekvenserne af udviklingen.
De mange generelle og teoretiske betragtninger få kød og blod med to meget konkrete eksempler: Landbrug og transport. Og deres betydning for primært hhv. drivhusgasser og kvælstofoxider. I et kapitel om forudsigelser af miljøforandringer beskrives i to eksempler klimaforandringer og naturforandringer.
Part 0
Anvendelse i undervisningen
Bogen ville være velegnet til tematiske forløb i samarbejde mellem fagene samfundsfag, naturgeografi og evt. biologi og kemi. F.eks. i forbindelse med forløb i Almen Studieforberedelse om miljøpolitiske spørgsmål om natur-samfundsrelationer i forbindelse med eksempelvis landbrug, trafik, energi, drivhuseffekt og global opvarmning.

Hele bogen kan hentes som pdf-dokument på nettet (5.031 kB)
Bogen kan tillige købes gennem Frontlinjens netboghandel.
På DMU's hjemmeside om miljøscenarier og -forudsigelser præsenteres bogens centrale temaer kort. Forskellen forklares på prognoser, fremskrivninger og scenarier, og man kan selv prøve alternative scenarier omkring udslip af drivhusgasser fra landbruget.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
