Fra emne til projekt

I de gymnasiale uddannelser arbejdes i dag med projektarbejde på forskellige måder og ud fra forskellige forståelser. Grundlæggende kan man skelne mellem tre forskellige former:

• emneprojekter (uden problemformulering)
• opgaveprojekter (lærerformuleret, fast problemstilling)
• problemorienterede projekter (elevformuleret problem/produkt)

Når man arbejder uden en problemformulering, men blot med en emnebeskrivelse, dvs. i emnearbejde, består elevernes arbejde hovedsageligt i at indsamle, reproducere og formidle andres viden om det emne, der er valgt.

Når man arbejder med en problemformulering, består elevernes arbejde derudover i at bearbejde og vurdere det indsamlede materiale og måske opstille løsningsforslag i forhold til det valgte problem. Der anvendes ofte spørgsmål, som man ikke kan svare umiddelbart eller blot beskrivende på, enten fordi der findes mange mulige svar, eller fordi der ikke findes endelige svar på spørgsmålene. At finde svar på sådanne spørgsmål kræver derfor undersøgelse, refleksion, forståelse og vurdering.

Problemformuleringen kan være formuleret på forhånd af læreren og udleveret som opgave til gruppen, eller eleverne kan på baggrund af deres interesser og nysgerrighed arbejde med selv at udarbejde en problemformulering.

Der vil i løbet af det gymnasiale forløb ofte foregå en progression fra, at man på indledningstrinnet arbejder med emneprojekter, for efterhånden at arbejde med projekter med først lærer- og siden elevformulerede problemstillinger.

Tilrettelægningen af det konkrete projekt kan ske i et kontinuum fra en rent lærerformuleret problemformulering, over en opstilling i fællesskab af et antal mulige problemformuleringer, og til elevformulerede problemformuleringer, der enten skal godkendes af læreren eller hvor læreren blot skal have været konsulteret som sparringspartner.