
· Problemformulering
Der er udviklet en række metoder til brug for elevernes arbejde i denne projektfase, som er velbeskrevet i litteraturen om projektarbejde og i online-vejledninger (se fx EMU's sider om problemformulering og skrivopgave.dk samt tillige denne vejlednings Skitser til problemformulering).
Hvis man i forvejen anvender en velprøvet metode til problemformulering, kan it ikke nødvendigvis tilføje andet nyt end støtte til processen og sikker opbevaring af resultater og delresultater. Det er dog værd at overveje at inddrage it mere aktivt til at skriftliggøre og give overblik over processen, fx på følgende måde:
- eleverne i en gruppe begynder processen med at udvikle emnet til en problemformulering ved at få til opgave at stille et antal igangsættende spørgsmål (hv-spørgsmål) i en diskussionsgruppe/-tråd i deres grupperum.
- eleverne gennemlæser hinandens spørgsmål og sorterer dem eventuelt efter relevans.
- spørgsmålene danner udgangspunkt for diskussioner på et gruppemøde, hvor problemformuleringen færdigudvikles.
- problemformuleringen afleveres til godkendelse fx i mappen "Afleveringer" i fællesrummet.
På lignende måde kan it anvendes i andre dele af problemformuleringsprocessen. Se endvidere Andre it-værktøjer til problemformulering under Teknik i menuen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
