Udvikling af den tematiske undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe i HF
skoleåret 2008-2009 har 6 gymnasier arbejdet sammen om at skærpe fokus på det tværfaglige samarbejde. Formålet har været at øge elevengagementet gennem fokusering på udvikling af nye temaer, der inddrager omverdensaspektet for derigennem at skabe nye samspil mellem fagene.
Naturvidenskabelig fagruppen på HF
Her kan man finde detailplaner for de enkelte forløb for hver enkelt skole. Dvs. oversigt over litteratur, øvelser, ekskursioner, film mm. Under hvert forløb findes både elev- og lærerevalueringer af forløbet.
Skolerne har i forlængelse af / eller undervejs i de enkelte forløb arbejdet med forskellige projekter. Det drejer sig f.eks. om virksomhedsbesøg, feltarbejde mm. Ideer hertil findes under Projektbeskrivelser.
Der er lavet en samling øvelsesvejledninger, som skulle dække et bredt udvalg af de gennemførte forsøg.
På Odense Katedralskole har man afholdt eksamen efter et eksamensforsøg, dette er beskrevet på hjemmesiden.
Hele forløbet er evalueret af Stinne Hørup Hansen fra Syddansk Universitet. Hendes evalueringsrapport findes på hjemmesiden.
Arbejdsgruppen har i fællesskab evalueret forløbet, og er kommet frem til et antal anbefalinger og gode råd. Disse findes også på hjemmesiden.
Udgangspunktet har været, at der skulle udarbejdes tværfaglige forløb, hvor alle 3 fag indgår ligeværdigt. Desuden skulle der til hvert forløb kobles et projektarbejde.
Vi har arbejdet med temaerne Vand og miljø; Energi og klimaændringer; Levevilkår.
Temaet Vand og miljø kan indeholde emner som vandets kredsløb, globale vindsystemer, grundvand, drikkevand, vandrensning, vand som opløsningsmiddel, fotosyntese og respiration, energistrømmen gennem fødekæden, forurening. Projektforløb omfatter tværfagligt feltarbejde ved forskellige åer, besøg på rensningsanlæg, vandværker mv.
Under overskriften Energi og klimaændringer har skolerne arbejdet med følgende: energiforbrug privat og globalt, fossile brændstoffer, drivhuseffekt, C-kredsløb, klimaændringer, alternative energikilder, carbonforbindelser, introduktion til oktantal, forbrændingsreaktioner, mængdeberegninger, enzymer, fotosyntese og respiration, celler og energiproduktion, bioteknologi (gensplejsede mikroorganismer), biobrændsel. Projektarbejder omhandler fremtidens energiforsyning, affaldshåndtering (med besøg på genbrugsstation) mm.
Levevilkår dækker over 4 underemner, hvoraf der arbejdes med 2 eller 3 af emnerne.
Det fede emne (kulhydrat, fedt, protein, fordøjelse, forbrænding, kostens sammensætning i forskellige lande)
Flere og flere munde at mætte (demografi, levestandarder, fødte/døde, fødevareproduktion, gødning og pesticider, fødselsbegrænsning, gensplejsning, planteproduktion, planteforædling)
Det farlige liv (livsstilssygdomme, rusmidler, genetik, rusmiddel-kemi, koncentrationsberegninger, naturkatastrofer, hiv/malaria)
Mælk (Syre-base, mejerikemi, carboxylsyrer, levnedsmiddelhygiejne, erhvervsforhold)
Der hører ligeledes projektbeskrivelser til emnerne, f.eks. mejeribesøg, landbrugsbesøg, mejeridag.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
