Projektbeskrivelse
Danske Science Gymnasier (DASG) er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag. Netværket skal være i stand til at løfte større udviklingsopgaver som beskrevet i rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser. Skoler, der optages i netværket, skal have som målsætning at ville bidrage til den fagligt pædagogiske udvikling af matematik og de naturvidenskabelige fag og være villige til at stille lærerressourcer til rådighed herfor. Den enkelte skole skal til enhver tid være involveret i mindst et af netværkets projekter.
Netværket arbejder med enkeltprojekter med henblik på at udvikle undervisningsmateriale til modelforløb inden for hvert enkeltprojekt. Arbejdet tilrettelægges efter en række overordnede principper:
- Der skal knyttes fagdidaktisk og matematisk/naturvidenskabelig ekspertise til de enkelte udviklingsprojekter både ved tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen
- Udviklingsprojekterne skal have karakter af åbne oplæg med henblik på at sikre deltagernes ejerskab
- Gennemførelsen af udviklingsprojekterne skal sammenkædes med lærernes kompetenceudvikling
- Vidensdeling og formidling af resultater skal fortrinsvis ske gennem udarbejdelse af undervisningsmaterialer og udbud af efteruddannelseskurser
- De deltagende fag er matematik og de naturvidenskabelige fag biologi, fysik, kemi og naturgeografi. Der er særlig fokus på fagenes samspil i naturvidenskabeligt grundforløb og almen studieforberedelse.
Styregruppen har udpeget fire indsatsområder:
- IT i matematik og naturvidenskabelige fag
- Moderne teknologi - i samarbejde med virksomheder og universiteter
- Naturvidenskab for alle
- Læringsstrategier i matematik og naturvidenskabelige fag


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
