Lektielæsning - for elever
Hvor grundigt skal du læse dine lektier? Er der noget der altid forstyrrer dig i din lektielæsning? - Der er mange spørgsmål, du kan stille dig selv!
Lektielæsning
Om

Træneren
Driller de matematiske formler eller de tyske verber? Så gå ind på Træneren, hvor du kan øve dine faglige færdigheder gennem masser af øvelser og instruktionsvideoer til fagene dansk, engelsk, tysk, fransk, matematik og fysik.

Forhåndsforståelse og overblik
Her er to øvelser til at blive en bedre læser: forhåndsforståelse og overblikslæsning. Med disse to teknikker kan du lige nå at læse lektier i et frikvarter, hvis du for en gangs skyld ikke lige er top forberedt.(Fra "Studiemetoder" af Hanne Heimbürger, Frydenlund 1997) (Link til forlaget Frydenlund)

Tid og lektielæsning
Hvis man vil planlægge hvor lang tid det tager at forberede sig til timer og lave sine afleveringer, er det nødvendigt at få kendskab til, hvor lang tid det tager at lave arbejdet.
Hvem gider sætte sig ned og læse, hvis man tror, at det tager en evighed? Ligesom at lære at løbe på rulleskøjter eller køre bil skal man lære at kunne disponere sin tid. At være en effektiv studerende indebærer bl.a., at man bliver god til at regne ud hvor lang tid, man skal bruge. Og at man kan tage sig sammen og få det overstået, så man har tid til andet også. Lav dit eget skema, så du kan få et overblik.(Af Jette Hannibal, Nørre G.)(Hent dokument i Word)

Planlæg lektielæsningen
Klik ind på denne side, vælg "Studieteknik" i bjælken foroven og find derefter "Lektier" i menuen til højre. Derefter er der adgang en øvelse: Planlæg din lektielæsning.
(Uddrag fra Hanne Heimbürger: "Studiemetoder", Frydenlund 1997 - link til forlaget Frydenlund)

Kønsroller og karakterer
"Pigerne føler de skal være meget velforberedte for at turde sige noget". Sådan forklarer ungdomsforsker Henriette Lind Holmegaard, at pigernes flid og målrettehed ikke afspejler sig i højere karakterer. Læs hele artiklen fra "Handelsskolen", nr. 7, 2007 - og brug den til en diskussion i klassen!
(Link til Handelsskolernes Lærerforening, hvor nummeret kan hentes i venstre spalte)


Lektiehjælp
Opret dig som bruger på studieportalen og få hjælp til lige det spørgsmål, du slås med. Eller hjælp de andre. Men lad nu være med at bare downloade en opgave fra en anden og aflevere den som din egen! (Link til Studieportalen).

Oversigtslæsning
Man læser kun titel, oversigtsinddeling, kapiteloverskrifter, evt. forord og kigger konklusionen igennem.
Skimning
Man læser ikke hele sætninger, men fanger kun centrale ord, springer alt uvæsentligt over.
Hurtiglæsning
Man læser alle sætninger, men uden at standse op undervejs, uden at slå ord op, man ikke forstår.
Studielæsning
Langsom, omhyggelig læsning af vanskeligt stof, man skal kunne godt. Vanskelige ord slås op og vanskelige afsnit genlæses.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
