Menu
• Indhold

Videnskabsteori

Her finder du oversigter over hovedområderne og deres metoder. Mangler du noget, så send redaktøren en mail om det!

Videnskabsteori

Om

Videnskabsteori på videnskab.dk

Forskere

"Hvad er videnskab? Og hvad hvad skal vi egentligt bruge det til? Bliv klogere på videnskab som begreb og hvor stor betydning det har for os.

Her kan du læse artikler om videnskabsteori og forskellene på de forskellige videnskaber, og om videnskabens historie og udvikling fra antikken og frem til i dag."

Sådan indledes siden om videnskabsteori på videnskab.dk. Der står godt nok "almen studieforberedelse" i overskriften, men alle de gymnasiale uddannelser kan bruge artikelsamlingen! (Link til videnskab.dk´).

 

Læs mere om Videnskabsteori på videnskab.dk…

Elever i lab

Ikke bare læse højt fra teoribogen

Ministeriet for Børn og Undervisning fremhæver, at det er sagen, der står i centrum. Det er din egen opgave, der bestemmer hvad du skal inddrage. Metode og videnskabsteori skal være afledt af sagen og de fag, der involveres.

Du skal således ikke overhøres i det hele, ligesom en elev der trækker en moderne novelle i dansk heller ikke overhøres i folkeviser.

Biologiundervisning

Fagenes metoder og teorier

Gå ind på fagenes sider og læs om deres metoder og teorier! (Siden er beregnet for lærere, og fagsiderne er for stx. Men det går jo nok).

UVM-logo

Almen studieforberedelse

Videnskabsteori i almen studieforberedelse - læs slide 17-21 i denne PowerPoint-præsentation fra oktober 2007, holdt af fagkonsulenterne i almen studieforberedelse, Bjørn Grøn og René Bühlmann.

Elever
 
Elever debatterer

Simpelt og enkelt

Lidt inde i denne ppt-præsentation finder du enkle oversigter over forskellene mellem naturvidenskab og humaniora. Der er desuden en sammenligning mellem metoderne í naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og teknologi. (Af Hanne Heimbürger, Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC)

Bog om computer

Letlæst og omfangsrigt

"Videnskabsteori for begyndere" af Torsten Thurén, Rosinante, udkom i sit 15. oplag i 2005! Den er en letlæst og forholdsvis omfangsrig gennemgang egnet for elever. (Link til Rosinante)

Videnskabsteori til eksamen i AT

Spørgsmål du kan møde til eksamen:

  • Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne / …?
  • Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese?
  • Er det forfatterens mening, eller noget man ved?
  • Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer?
  • Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes?
  • Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser?
  • Der tales i materialet om en model. Hvad er hensigten hermed? Hvordan er forholdet mellem model og virkelighed?
  • Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst?
  •  …

Formålet er at afdække, i hvilken udstrækning du kan redegøre for:

Hvad er er karakteristisk for det enkelte fags videnskabelige tilgang?

(Fra PowerPoint-oplæg holdt af fagkonsulent i AT Bjørn Grøn på teoretisk pædagogikum januar 2012.).

Hvad er videnskab?

Fire krav til videnskabelighed: Objektivitet, Reproducerbarhed, Pålidelighed og Gyldighed.

Hvad er videnskab IKKE?

Skulptur

Videnskab er ikke det samme som
(a) Virkeligheden (Tivoli er en del af virkeligheden, men ikke af videnskaben)
(b) Sandheden (det er sandt at Anders Ands nevøer hedder Rip, Rap og Rup, men det er ikke et videnskabeligt udsagn)
(c) Forskning (forskning er en del af den videnskabelige proces, men også journalister og politi udfører (efter)forskning)

(Professor Peter Harder i foredrag til forskerspirer 3/3 2007)

Videnskabsteori

Klassisk opdeles videnskabsteori i tre områder: filosofi, historie og sociologi. Det var Kuhns idé. han anså at et fag udvikler sig i samspil med alle mulige andre erkendelser på andre fagområder. (Link til Wikipedia).

Videnskabelig metode

Videnskabelige metoder er metoder, som bruges til at indhente viden. Hvert fag har sine metoder: kemisk analyse, statistisk analyse, interview, kildekritk, tekstanalyse, osv. Læren om metoder kaldes metodologi. (Link til Wikipedia).

Hypoteser

Hypotese er en antagelse, som danner grundlaget for en empirisk efterprøvning. Når antagelserne er blevet efterprøvet med godt resultat i nogle år, så danner de en teori. Flere teorier sammen danner et paradigme = en forståelsesramme. (Link til Wikipedia).

F.eks. "Model"

Fagene bruger samme ord, men mener noget forskelligt. Tag nu ordet "model", som forstås forskelligt alt efter ståsted og synsvinkel: Fysik, matematik, design, økonomi, osv. (Link til Wikipedia).

Ordforklaringer

Trænger du til en forklaringer på ord som "koheræns", "konsensus", "falsifikation"? Så er her lige siden for dig! (Link til EMU-side)