Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Argumentation
Om
Forløb om argumentation
"Argumentation, retorik og troværdighed" er titlen på dette forløb over 8 blokke. Fra Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC.(Doc-fil).
Debatspil træner argumentation
Lad eleverne arbejde med demokratiske samtalenormer og træne appelformerne i debatspil udviklet til brug i gymnasiet. Her kan fagene dansk, filosofi, retorik, samfundsfag og naturfag spille sammen på engagerende vis.
Eksempler på debatspil:
Konfrontation om emnerne kost, ernæring og folkesundhed
Spillet om magten. Eleven er vælger og politiker, spindoktor eller journalist
Klik på overskriften og hent artiklen "Debatspil får elever i tale" i Asteriks nr 35, DPUs universitetsmagasin.
Hør amerikanske taler!
Retorik, argumentationsanalyse plus historisk indhold! Denne side giver også mulighed for at høre de talende personers stemme live: En samling af amerikanske taler, fortrinsvis fra det 20. århundrede. Siden rummer en database med flere tusinde taler og udtalelser vedrørende bl.a. politiske og religiøse forhold. Også citater fra film samt artikler om retorik.
At argumentere for en holdning
Dansklærerforeningen har udgivet denne bog af Ellen Holmbroe i "kort&godt"-serien. Den giver en række danskfaglige tilgange til sprog, virkemidler, målgrupper, kommunikative strategier i holdningskampagner og anden kommunikation.
Den indeholder nogle rigtig gode øvelser til eleverne!
Argumentationsord
Fordi, da, for, af den grund at …= argumentationsord. Derfor, heraf følger, altså … = påstand, konklusion følger. Læs denne opsummering til elever af Annemarie Lübben, FTG/TEC, 2005. (Word)
Argumentere for viden
Den klassiske disposition af en rapport hænger sammen med argumentet.
Indledningen (hvad spørger jeg om og hvorfor) er påstand.
Metode og teori (på hvilke præmisser undersøger jeg) er hjemmel og rygdækning for hjemmel.
Undersøgelse (hvad viser min undersøgelse/analyse) svarer til belæg.
Diskussion (hvordan passer den til eksisterende viden - og hvad kan den kritiseres for) er gendrivelse.
Konklusion (på disse præmisser er svaret) er styrkemarkører.
(Evt. perspektivering (og hvad så).
Have argumenterne i orden
Det nytter ikke noget at bare påstå noget, hvis ikke man også kan underbygge sin påstand med et belæg, et bevis eller et eksempel. Gennemgå reglerne for god argumentation, argumenttyper, appelformer, osv., så at klassen kan blive klar til at lege lidt med sin viden. Der er masser af muligheder:
- Lad en elev komme med en påstand og lad de andre prøve at finde belæg for den inden for de forskellige belægskategorier.
- Find vilde læserbreve og lav argumentationsanalyser på dem.
- Analyser en aktuel debat og opdel argumenterne i saglige, neutrale indlæg og i partsindlæg (synes, mene).
Hold taler med appelformer
Læreren uddeler papirlapper i seks forskellige farver; hver elev trækker en lap.
Teksten på papirlappen ser sådan ud:
|
I skal forsøge at overbevise klassen om en påstand, I bliver enige om i gruppen: |
(Udskift selvfølgelig appelformen på sedlerne, så der er to grupper, der arbejder med logos, to med ethos og to med pathos.)
Eleverne grupperer sig efter farve.
Ved fremlæggelsen skrives påstand og belæg på tavlen.
Når f.eks. logosgruppen har holdt oplæg, kommenterer den anden logosgruppe fremlæggelsen, førend læreren kommer med sine ekspertudsagn.
Lad klassen gruppere belæggene i belægskategorier.
Læs evt. derefter John F. Kennedys "Ich bin ein Berliner" med henblik på at finde appelformer og andre retoriske virkemidler.
(Efter Annemarie Lübben, Frederiksberg Tekniske Gymnasium/TEC)
Argumenter i skriftlig kommunikation
af Barabara Illum, udgivet på Dansklærerforeningen 2004. Bogen handler om argumentation i teori og praksis, med gennemgang og analyse af en række argumenterende tekster der er skrevet af både øvede skribenter og gymnasieelever.
