Cooperative learning
Elevaktiverende arbejdsformer såsom Cooperative Learning er måske en måde til at få de unge mennesker mere på banen i deres egne læreprocesser?
Cooperative Learning
Om

Træn begreber i dit fag - undervisningsdifferentiering
Lav kort i farverne grøn, gul og rød. Skriv spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer. Her er eksempler fra faget dansk:
- Grønt spørgsmål: "Hvad er intertekstualitet?"
- Gult spørgsmål: "Hvad er intertekstualitet i computerspil?"
- Rødt spørgsmål: "Er enhver læsning intertekstuel?"
Lad eleverne trække den farve kort, de selv vurderer de kan svare på.
(Metoden er "Valg fra viften". Spørgsmålene er stillet af Anne Louise Bøggild fra Vibenhus htx).
Har du egne eksempler?
Du må hjertens gerne sende egne eksempler ind på CL-øvelser, der har fungeret godt i undervisningen. Hvor du har mærket, at eleverne har lært noget. Send til hanne.heimburger2@skolekom.dk.

Se videoer med nogle af metoderne
Par på tid
Par på tid
(Timed pair share )
9. Klasse Borgerskolen Taastrup
Engelskundervisning
Dobbeltcirkler
Dobbeltcirkler
(Inside-outside Circle)
9. Klasse Borgerskolen Taastrup
Engelskundervisning
Fang en makker
Fang en makker
(People Hunt)
9. Klasse Borgerskolen Taastrup
Engelskundervisning
Mødet på midten
Mødet på midten
(Placemat consensus)
9. Klasse Borgerskolen Taastrup
Engelskundervisning
Hvad er CL god til? Og hvad ikke?
Syddansk Universitet har undersøgt sagen!
Det er en gennemgående pointe, at CL kan være et hensigtsmæssigt middel til
- at ændre på en problematisk klasserumskultur,
- skabe mere aktivitet og
- specielt egner sig for opgaver med høj lærerstyring.
Det betyder imidlertid også, at der er noget CL ikke formår at fremme,
- fx mere selvstændiggørende læreprocesser.
Citeret fra "Læringssamarbejde - en etnodidaktisk analyse af Cooperative Learning på hf og VUC" af Steen Beck og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik 86, fra IFPR på SDU. Hent hele rapporten her! (Link til SDU).
CL er et opgør
- CL er opgør med tavleundervisning
- og et opgør med det frie projektarbejde
- drømmen om ansvar for egen læring.
- Det er samtidig et opgør mod den individualiserede skole.
Klasseledelse er påkrævet
CL antager, at alle elever bare gør, hvad man beder dem om. Det gør de ikke. Læreren må altså udvikle særlige inklusions- og klasseledelsesstrategier. Især de mest ekskluderede, introverte og tilbageholdende kommer ikke nødvendigvis med, men kan endog risikere at blive ekstra udskilt.
Konklusioner
Steen Beck og Michael Paulsen konkluderer:
- CL giver ikke nødvendigvis bedre faglige resultater.
- CL får ikke nødvendigvis alle med, men i nogle tilfælde flere end før.
- CL kan udvide paletten og give inspiration, men bør ikke stå alene.
- CL er et muligt svar på problemet med at skabe motivation, aktivitet og engagement.
- CL kan skabe en bedre klasserumskultur.
- CL passer godt med mange læreres vurdering af, at det i dag er vigtigt, at man lærer at arbejde og lære sammen.
- CL giver IKKE nøglen til at arbejde med progression og studiekompetence. "Hvis man tror, at eleverne bliver studiekompetente ene og alene gennem en CL-struktureret undervisning af strukturel og instruktiv art, tager man fejl."