Notatteknik - for lærere
Noter i timen, noter til tekst, notatteknikker. Der er nok at tage fat på!
Notatteknik

Om

Gode noter i en time
Hvordan hjælper man eleverne igang med at tage fornuftige noter?
Her er nogle forslag:
- Vis på tavlen, hvad der var det centrale idag og lad eleverne sammenligne med, hvad de selv fik skrevet ned.
- Lad det gå på skift at skrive et referat af timen. Brug referatet som indledning af næste time.
- Skriv på tavlen, hvad du vil gennemgå i dag. Til slut i timen lader du en elev opsummere de enkelte punkter.
- Indled en time med at skrive dagsordenen fra sidste time op på tavlen og lad eleverne opsummere, hvad pointerne var.
- Gennemgå, hvordan du selv ville have taget noter til dagens lektie.

Gode noter til foredrag
Lad den ene halvdel af klassen arbejde uden for klasselokalet, mens den anden halvdel af klassen får et mundtligt foredrag om et emne.
Lad den anden halvdel af klassen komme ind igen og sætte sig ved siden af en, der har hørt foredraget.
Nu genfortælles foredraget på basis af de noter, eleven har taget.
Til slut følger en klassediskussion af, hvad der er gode og dårlige noter.
Næste gang lader du der gå en uge mellem foredrag og genfortælling.
Sproglærerne kan lade eleverne gengive det hørte på det modsatte sprog: Var foredraget på tysk, gengives det på dansk, og vice versa.
(Af Hanne Heimbürger).

Gode noter i tekst
Lad eleverne lave noter i den lektie, de får for. Næste lektion sammenlignes noterne. Diskuter fordele og ulemper ved forskellige typer noter.
Brug noterne i undervisningen
Elevernes notetagning er i top i begyndelsen af august - og falder frem mod november. Måske er det fordi de måske ikke ser nytten af at tage noter? Svaret er at gøre det nødvendigt for eleverne at tage noter. Inddrag dem aktivt i undervisningen.

Begrebskort
Begrebskort er et diagram, der viser sammenhænge mellem begreber. Begrebskort er velegnet til at lære eleverne nye faglige begreber. Her er en link til det engelsksprogede gratisprogram Cmap Tools.
Bl.a. Haslev Gymnasium og HF har arbejdet med værktøjet - find rubrikken på forsiden og få inspiration!

Se elevernes side
Se her: Elevernes side indeholder begrundelserne for at tage noter plus en længere artikel om, hvordan man gør.
Database med noter
Eksemplarisk database med noter - lavet af to fhv. gymnasieelever.
- Vis dette eksempel til efterfølgelse: Sådan kan man systematisere sine egne noter og dele dem med andre.
- Brug det som motivationsfaktor, at eleverne skal sende noter til sitet.
- Lad eleverne læse sitets noter til dit fag og lade dem skrive ind, hvad de mangler.
- Brug noterne som en alternativ lektie.

Få gode idéer
På denne side om projektarbejde er der forslag til kreative teknikker til idégenerering: Mindmapping online, hurtigskrivning, cirkelteknik og brainwriting pool.
Der er links til gratis mindmapprogrammer. (Link til sideren om projektarbejde for elever).
Bøger om notatteknikker
Alle disse bøger indeholder introduktioner til at tage noter!