Menu
• Indhold

Skriftlig formidling

Hvordan støtter man eleverne i udviklingen af studiekompetence i skriftlig formidling?

Skriftlig formidling

Anvendelsesorientering og skriftlighed

Kursister drikker kaffe

Anvendelsesorientering og skriftlighed - det lyder næsten som to fluer med ét smæk. Men det er hvad du kan finde inspiration til i materialet fra den konference, som VUC-Fyn afholdt her i august 2010. Hent f.eks. en praktisk arbejdssseddel til brug i 1. semesters skriftlighed, så at skolen sikrer, at eleverne præsenteres for den vifte af arbejdsformer og genrer, som læreplanen foreskriver. Klik ind på siden og hent både idéer og konkret anvendeligt materiale. (01/09 2010)

Læs mere om Anvendelsesorientering og skriftlighed

Dansk Netskole

Giv eleverne mulighed for at forbedre deres skriftlige kompetencer: Lad dem lave øvelser. Siden her er godt nok beregnet på folkeskolen, men det er måske lige det, eleverne har brug for?

Læs mere om Dansk Netskole

Skolemateriale

Foredrag om skriftlighed

Fælles skriftlighed: Hvad er fagspecifikt og hvad er fælles gods i skriftligheden? Henrik Skov Nielsen fra Århus Universitet kommer gerne og holder oplæg for hele lærergruppen! (norhn@hum.au.dk)

Computer

Målrettet indsats i dansk og matematik

Dansk stil: Giv eleverne en rettet stil tilbage og lad dem udfylde dette skema: "Følgende 6 ting husker jeg i mine næste stile". Man opnår flere ting:
- Eleverne læser de rettelser, man har foretaget

- Eleverne prioriterer deres indsatsområder

- Eleverne oplever (formentlig), at de bliver dygtigere

- Læreren får den nødvendige viden til at lave undervisningsdifferentiering.

- Det er let som lærer at se, om eleverne har arbejdet med deres indsatsområder.

- Det er let at give en konstruktiv respons på elevernes stilarbejde.

(Af Hanne Heimbürger, TEC)

Matematik:
Lav et skema, men brug kun 2 rubrikker. Her udfylder eleverne f.eks. med følgende: "Jeg vil lære at isolere den ubekendte i en ligning" eller "Jeg ønsker min orden skal blive bedre. Jeg husker indikationspile og gør det tydeligt, hvad der er opgavens facit".
(Af Lasse Pedersen, TEC)

Elev med papir

Klare krav - og genaflevering

Løft sløret for, hvordan du som lærer bedømmer de skriftlige arbejder:

Dansk:
I dansk stil gennemgår man f.eks. det retteark, der findes i "Studiekompetence - fra elev til studerende", og man bruger det som tilbagemelding til eleverne.
Når man træner delkompetencer som f.eks. "redegørelse", kan man give eleverne en opstilling over kravene til denne genre med tilbage med den rettede redegørelse - med plus eller minus ud for hvert krav, alt efter om kravene er opfyldte. (Barbara Illum: Argumenter i skriftlig dansk har en sådan opstilling). Eleverne genafleverer deres redegørelse i en så forbedret udgave, at læreren skal kunne sætte plus ved alle de oplistede krav til redegørelse. Først ved denne anden genaflevering får eleverne karakter for begge afleveringer. (Det bevirker, at eleverne fokuserer mere på lærerens kommentarer ved den første aflevering).

Kemi:

Læreren lister samtlige krav til rappport. Rapporten måles på, i hvor høj grad kravene er opfyldte. En tydelig feed-back. Eleverne genafleverer rapporten - og nu med højere grad af målopfyldelse, fordi det måske er gået op for dem, hvad man mener.

Skriftlighed på tværs af fag

Elever og lærer i medierum

Klik ind på siden om skriftlighed i almen studieforberedelse og find masser om det at skrive på tværs af fag!

Læs mere om Skriftlighed på tværs af fag

Se elevernes side!

Kuglepen

På elevernes side findes øvelser til skriftlig fremstilling - her er også gode links til elev-sider, der kan hjælpe dine elever videre.

Læs mere om Se elevernes side!

Papir

Fagligt samspil

Se dette eksempel på fagligt samspil mellem dansk og teknologi! En dansk stil, der øver de nye krav om metaniveau på et emne, eleverne synes er relevant her og nu: Deres teknologiprojekt. (Word)

Idéer til undervisningen

På EMU-siden om Almen sprogforståelse finder du inspiration til din undervisning i skriftlighed!

Læs mere om Idéer til undervisningen