• Indhold

Howard Gardner

Howard Gardner er mest kendt for beskrivelsen af de mange intelligenser. Dette intelligensbegreb ligger til grund for "De mange intelligensers pædagogik", redigeret af Per Fibæk Laursen, Gyldendal Undervisning 1997.

Howard Gardner

Om

Forståelsesundervisning

Howard Gardner har sammen med Veronica Boix-Mansilla opstillet følgende liste med elementer, der er væsentlige for lærerens tilrettelæggelse af forståelsesundervisning:

Væsentlige spørgsmål eller frugtbare emner. Det er gode og engagerende emner, der kan holde elevernes (og andres!) interesse fangen. (.)
Målsætning for forståelsen. (.) Målene for forståelse specificerer præcist, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal forstå som resultat af at have deltaget i et projekt eller et kursus. (.)
Demonstrationer af forståelsen. (.) det er nødvendigt at specificere præcist, hvad eleverne skal gøre for at vise, at de faktisk har opnået den fornødne forståelse. (.)
Løbende vurderinger. (.) Demonstrationer af forståelse giver lærerne mulighed for at vurdere elevernes forståelse. (.)

(Fra kapitel 5 i ovennævnte De mange intelligensers pædagogik)

Mange intelligenser og læringsstile

Læs mere om Howard Gardners opstilling af de mange intelligenser og mere om læringsstile på denne temaside! (Link til EMU-side).

Løbende vurdering

Howard Gardner og Veronica Boix-Mansilla skriver:

"I en undervisning, som er rettet mod forståelse, er eleverne fra starten underrettet om målsætningen og fremlæggelsesformer, og lærerne vurderer arbejdet. (.) For at processen skal fungere effektivt, må både elever og lærere have adgang til:

a. Eksempler på de gennemarbejdede, ønskede fremlæggelsesformer og udstillinger og projekter af høj kvalitet.(.)

b. Prøvesituationer undervejs. (.)

c. Fremgangsmåder og modeller for, hvordan man kan gøre fremskridt fra den ene prøvesituation til den næste.(.)"

(Fra "Forståelsesundervisning i fagene - og ud over dem", De mange intelligensers pædagogik.)

Ingen tests i forståelse

"Selv om undervisningssystemer angiveligt hylder mål som "forståelse" og "dybt kendskab" viser de sig i virkeligheden at være fjendtligt sindede over for forfølgelsen af disse mål. (.) Navnligt når systemer forventes at kunne fremlægge klare beviser på deres succes, vil fokus før eller senere falde på ( …) f.eks. scoring i objektive tests. Måling af forståelse må udsættes til en anden dag." (Fra "Sådan tænker børn - sådan lærer de")