Storbyen – Fagenes bidrag i det eksemplariske forløb

Dette kapitel omhandler de implicerede fags forslag til, hvordan det enkelte fag ville kunne deltage i det foreslåede eksemplariske forløb "Rom før og nu" inden for den ramme, der er skitseret.

For danske kunstnere i 1800-tallet var Rom storbyen par excellence. Dannelsesrejsen blev ofte finansieret af mæcener som fx Jonas Collin. Med en mæcen i ryggen var dørene slået op til det moderne Europa og dets åndelige forudsætning, det antikke Romerrige. Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen boede i Rom fra 1797 til 1838, og der dannedes en kunstnerkoloni. Denne kreds af forfattere, billedhuggere og malere havde Thorvaldsen som centrum, og mange danske kunstnere tilsluttede sig kolonien for kortere eller længere tid. Således kom fx C.W. Eckersberg, Ludvig Bødtcher, Christian Winther, Wilhelm Bergsøe, Henrik Hertz og H.C. Andersen i 1800-tallet flere gange til Rom. De lod sig inspirere af den historiske by, af storbyens puls, der var så meget anderledes end den meget mindre hjemby København.

Man vil med fordel kunne koble projektet om storbyen Rom på læsning af den litterære periode Romantikken. Det holistiske syn på verden, ånden og naturen, den historiske tilbageskuen for forståelsen af ens egen tid kommer tydeligt til udtryk i samtidens tekster, bl.a. de rejseskildringer og andre tekster skrevet af inspirationen i Rom.

• Ludvig Bødtcher: "Optegnelsesbogen, Rom i 1825 (og 1826)", 1875
• H.C. Andersen: "Improvisatoren", 1835
• "Multimedia Hans Christian Andersen", cd-rom, Orfeus, 1995
• Bergsøe: "Fra Piazza del Popolo. Livsbilleder samlet i Rom", 1866
• C. W. Eckersberg: Forskellige prospekter fra byen, bl.a. Villa Borgheses have, 1814.

En anden vinkel på storbyprojektet kan være antikkens indflydelse på senere perioder, fx:

• Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens arbejder, hans fascination af antikkens ideer
• Rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads er et andet eksempel på inspirationen fra det antikke Rom
• I denne forbindelse kan også nævnes retorikken, hvis grundregler stammer fra antikken.

I første fase af matrixgruppearbejdet kan følgende efterantikke tekster anbefales til den gruppe, der beskæftiger sig med skønlitteratur:

Renæssancen

• En novelle fra Giovanni Boccaccios "Dekameron"
• Uddrag af Machiavellis "Fyrsten".

Fascismen

• Uddrag af Elsa Morantes roman "Historien"
• Fellinifilmen "Rom – en åben by", 1945
  Filmen kan lånes på flere biblioteker. Den handler om den katolske kirke, tyskerne i Rom og modstandskampen.

Moderne tid

• Saandro Veronesi: "De strejfede", 1990
  Læses i uddrag
• Uddraget i Gert Emborg og Ivan Z. Sørensen: "Skumhedens tid. 90'ernes eksistentielle fortælling", Dansklærerforeningen 1994. Roman om unge i Rom.

I forbindelse med projektet om Rom kunne man sammenstille følgende to kortere tekster:

• www.poets.org/viewmedia.php/prmMID/16893
  Jim Simmermans digt ”The Eternal City”, 2005
• www.wsu.edu/~campbelld/wharton/index.html
  The Edith Wharton Society. En kortere biografi af Wharton.

Hvor et af Edith Whartons typiske tema er "The Gilded Age", er Jim Simmermans digt et absolut nutidigt digt med stærk smag af Rom i dag – med duer, Pantheon og McDonald’s. I forbindelse med Romforløbet kan fokusspørgsmålet til eleverne være:

"Why is this text set in Rome and what does the setting contribute to the text? Compare and contrast the two texts."

Som eksperimentel introduktion til forløbet kan anbefales:

• Jørgen Ortmann, "Til Rom med naturfag", Naturfagsforlaget. Indeholder forslag til forløb om akvædukter
• www.emu.dk/gym/fag/fy/inspiration/bogmateriale/roms_vand/
  Poul Nielsen: "Roms vandforsyning – en e-bog".

Fordelen er, at man kan lave eksperimentelle undersøgelser i laboratoriet mht. at bestemme vandstrømmen i en akvædukt ud fra følgende parametre:

• Tværsnitsarealet
• Vinklen ift. vandret.

Eksperimenterne laves med fordel i gennemsigtige akrylrør, hvor man kan holde øje med vandstanden. Rør af to meters længde er passende. Det letteste er at skære et hul i en spand og montere rørene fem cm fra spandens øverste kant. Med en vandslange styrer man vandet ind i røret i en tilpas afstand, så det har den rette hastighed ind i røret fra starten. Det er nemlig vigtigt, at vandet holder den samme hastighed røret igennem. Dette kontrolleres ved at holde øje med vandniveauet i røret i hele længden. Det er bedst, at det er halvfuldt hele vejen. Det kræver lidt øvelse.

Vandstrømmen måles på en af følgende måder:

• Lad lidt papirfnuller strømme på overfladen af vandet og tag tid på, hvor lang tid det tager om at løbe de to meter
• Se på kasteparablen for enden af røret, hvor vandet strømmer ud. Ud fra måling af højden og det vandrette kast kan den vandrette begyndelseshastighed beregnes
• Lad vandet løbe ud i en spand på fx ti liter, og tag tid på, hvor lang tid spanden er om at blive fyldt.

Vinklerne beregnes ved at måle højden og længden af røret og bruge sinus.

I anden og tredje fase skal fagene ikke nødvendigvis bruges direkte i det flerfaglige samspil. Dog bør man med fysiks deltagelse sikre, at en til to af synsvinklerne i anden fase indeholder problemstillinger, hvor fysiks måde at se verden på er relevant. Det kunne fx være forsvarsværker, transportteknologi, bygningsteknologi eller energiforsyning. Ellers kunne man se på energiforsyningen, transport, kloakering og fx vandforsyningen gennem tiderne.

Med infrastrukturen som synsvinkel er det oplagt at se på den tilhørende kortlægning af dels transportveje og dels den tilhørende teknologi gennem tiden. Man kan med fordel tage udgangspunkt i nutidens Rom og forsøge at kortlægge den nuværende persontransport. Dernæst kan man gå baglæns i tiden og se på, dels hvilke teknologiske opfindelser der har dannet baggrund for udviklingen, dels hvilke konkrete forandringer af byen det har givet anledning til. Gamle og nye bykort findes på nettet eller i leksika.

Om trafik generelt:

• LMFK-forlaget: "Trafikfysik", hæfte, s. 5-10 om transport før og nu (hjulet, veje, jernbane) og "Automobilet" "Automobilets udvikling" og "Benzinmotoren", s. 30-35.

Trafiklys:

• Søg fx på nettet på "reaktionstid" og "trafiklys".

Energiforsyning:

• NORDel: "Energiforsyningen i samfundet", side 28-33, kapitlet "Energitilførsel". Der er et historisk rids i bogen.

Teknologi generelt:

• Nielsen, Nielsen og Jensen: "Skruen uden ende", Teknisk Forlag, 1990
  I bogen er der et væld af muligheder:Transportsektorens udvikling, s. 101-109
  Elektrisk kommunikation, s. 134-157
  Samfundets elektrificering, s. 158-184
  Digitalisering og automatisering, s. 318-335.

• historic-cities.huji.ac.il/italy/rome/rome.html
  Kort over Rom gennem tiderne
• maps.google.com
  Satellitbilleder af hele verden, herunder Rom
• mv.vatican.va/3_EN/pages/CSN/CSN_Main.html
  Det sixtinske kapel
• www.romeartlover.it/Traffic.html
  Trafik i Rom i barokken
• www.iath.virginia.edu/waters/first.html
  Byens udvikling med alt fra akvædukter, broer, bygninger, veje
• <
  Om EUR, på engelsk, 28 sider

Der afsættes to stk. lektioner a 70 minutter til hvert af nedenstående fire områder. Der anvendes primært almindeligt tilgængelige bøger; hertil kommer link til relevante artikler om brugen af undervisningsprogrammet Capire Online.

Historie kan bidrage til belysningen af Storbyen Rom ved at bruge de samfundsvidenskabelige modeller for antikkens styreformer og brudflader ved overgangen fra republik til kejserstyre. Faget kan herudover bidrage med kildekritiske undersøgelser af forløbet og herunder gennem mindre analyser komme med bud på årsagerne til republikkens undergang.

Det foreliggende forslag er bygget op over en model, hvor historielæreren anvender Capire Online både til præsentation af emner og til elevarbejde på forskellige niveauer. Der anvendes lærercomputer med projektor i starten og slutningen af timen til præsentationsdelen. Læs mere om præsentationerne i Capire Online her…

Der anvendes elevcomputere i ca. en tredjedel af timen. Hvis ikke der er computere nok til alle elever kan man alternativt løse besvarelserne i grupper. Læs mere om gruppebesvarelse på Capire Online.

Der læses to afsnit, "Ciceros Rom" og "Den tidlige kejsertid" i Knud Helles "Romerriget – et magtsystems opståen udvikling og sammenbrud", Columbus 1996, s. 38-44 og s. 52-60.

1. Læreren holder en forelæsningslignende introduktion til emnet baseret på en forelæsningspræsentation i Capire Online af det aktuelle område
2. Eleverne arbejder med en besvarelse af lærerindtastede niveau 1-udsagn i Capire Online, individuelt eller i grupper. Udsagnene er baseret på de sider, som eleverne har læst inden timen; men bogen må også gerne anvendes under arbejdet med besvarelsen
3. Opsamling på klassen med udgangspunkt i en besvarelsespræsentation af de niveau 1-udsagn, der gav anledning til flest problemer. Afslutningen fungerer samtidig som en formativ evaluering, idet der er mulighed for at inddrage elevernes kommentarer i direkte tilknytning til de enkelte udsagn. Når eleverne efterfølgende støder på udsagnene igen, vil de umiddelbart kunne trække på disse noter.

Der vil være fokus på de samfundsvidenskabelige modeller for de verdslige styreformer, som den katolske kirke udviklede fra omkring 1400, og de brudflader, som opstod i forbindelse med reformationerne primært i 1500-tallet. Udviklingen opfølges i den følgende time med den katolske kirkes modreformatoriske træk ved oprettelse af jesuiterordenen og anvendelsen af barokkunsten i religionens og magtens øjemed.

Der anvendes computere i ca. en tredjedel af timen. Hvis ikke der er computere nok til alle elever, kan man alternativt løse besvarelserne i grupper.

Der læses nogle sider fra en oversigtsbog om perioden og en artikel fra tidsskriftet Sfinx:

• Hans-Kurt Gade m.fl.: "Europas vej", 1. udg., 1. oplag, Munksgaard, 1994, s. 148-157
• Carsten Bach-Nielsen: "En ridder for Herren", Sfinx, 7. årgang, 1984, nr. 3, s. 121-126.

Timerne organiseres på samme måde som under antikkens Rom.

Der vil også her være fokus på de samfundsvidenskabelige modeller for fascismen. Der vil blive trukket linjer fra de antikke styreformer og genanvendelsen af antikkens kunst og symboler. Bruddet med den demokratiske tankegang ved Mussolinis magtovertagelse i 1922 vil være centralt.

Der anvendes elevcomputere i hele timen. Opgaverne løses i grupper.

Der læses dele af kapitlet "Fascismens ’Terza Roma’", 1922-1944:

• Steen Bo Frandsen: "Det tredje Rom", Sfinx, 1991, 47-64.

1. Efter en kort lærerintroduktion arbejder eleverne med Capire Online i resten timen. De skal i grupper selv formulere sande niveau 1-udsagn i relation til lærerindtastede niveau 2-udsagn. Udsagnene skal baseres på de læste sider, som skal anvendes under arbejdet med Capire Online
2. I starten af anden time forholder eleverne sig i grupper til de udsagn, grupperne tilsammen har lavet i timen før. Dette sker gennem en besvarelse af niveau 2-udsagnene
3. Opsamling på klassen med udgangspunkt i en besvarelsespræsentation af niveau 2-udsagn. Præsentationen er automatisk ordnet efter de udsagn, som gav anledning til flest fejl. Der er mulighed for kollektivt at ændre i de enkelte udsagn og tilføje kommentarer hertil i et specielt kommentarfelt. Når eleverne efterfølgende støder på udsagnene igen vil de umiddelbart kunne trække på disse kommentarer/noter. Afslutningen fungerer således også som en formativ evaluering.

Som i de tidligere epoker er det også her de samfundsvidenskabelige briller, faget bruger til belysningen.

Der trækkes historiske linjer fra overgang til republik i 1946 til den helt nye tid med Berlusconi ved magten. Demokratiets vide rammer er her i fokus sammen med magthavernes udprægede anvendelse af medierne i deres bestræbelser på at bevare magten.

Efter en kort introduktion skal eleverne arbejde i grupper. Der anvendes computere i hele timen.

Kapitlet "Det politiske system":

• Bertil Mortensen: "Italien i dag", Forlaget Ditmar, 2000, s. 33-50.

Timerne organiseres på samme måde som under fascismens Rom.

Oldtidskundskab er et kulturfag, hvis kernestof primært udgøres af antikke tekster i dansk oversættelse. Med reformen omfatter oldtidskundskab også romersk kultur og litteratur som obligatorisk stof. Alle emner i faget oldtidskundskab skal gives en perspektivering i tid. Det vil være oplagt at inddrage faget oldtidskundskab i det foreslåede Romforløb og give eleverne en impressionistisk oplevelse af Europas første millionby ved læsning af udvalgte antikke tekster i dansk oversættelse.

Da det er noget nyt, at romerske tekster indgår i faget oldtidskundskab som obligatorisk stof, er der endnu ikke udgivet bøger med romerske tekster specielt for oldtidskundskab. Man må derfor i første omgang benytte de materialer, man kan finde rundt omkring i værker, fx for latin og historie. Det er imidlertid ikke materiale, der mangler. Til dette projekt i grundforløbet i 1.g foreslås følgende anvendt:

En god fornemmelse for den indre, mentale storby hos antikkens mennesker kan eleverne opnå ved læsning af et mindre udvalg af digteren Martials satiriske digte fra den tidlige kejsertid. Et udvalg af Martials digte er udgivet af Erik A. Jensen og Sv.Aa. Outzen i bogen "Martials epigrammer", Sommer og Sørensen, 1988. Bogen har latinsk tekst på den ene side og en fri oversættelse på vers på den anden. Teksterne er lettilgængelige og ofte overordentligt morsomme! Særligt skal følgende digte fremhæves:

• "Digter og kejser" – om dagens gøremål i Rom time for time, s. 25
• "Colosseum" – skrevet til Colosseums indvielse i 80 e.Kr., s. 35
• "Trafiksanering" – om kejser Domitians forbud af salgsboder på gaderne i Rom, s. 41
• "Storbyens larm" – hvor byliv og landliv modstilles, s. 41
• "Hændeligt uheld" – om stakkels Aethon, der prutter i Jupiters tempel, s. 63. Teksten rummer godt afsæt for at tale om antikke toiletforhold! Her er der god mulighed for et tæt samarbejde med den naturfaglige, mere ingeniørmæssige del af storbyprojektet!

Gennemgangen af digtene skal ligge på et tidspunkt, hvor de introducerende to lektioner i det antikke romerske samfund er gennemført i historie. Der skal afsættes to lektioner til den litterære gennemgang af de nævnte digte, der med fordel kan suppleres med filosoffens Senecas livlige billede af, hvordan det er at bo oven på en badeanstalt. Beskrivelsen indgår i brev nr. 56 af Senecas filosofiske breve til vennen Lucilius ("Epistulae ad Lucilium" 56). Det er en ofte anvendt tekst, der findes i flere forskellige danske oversættelser, fx:

• Frederik Poulsen: "Livet i oldtiden. Romerske kulturbilleder", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1945, s. 141-142 (uddrag)
• Helle Damgaard Andersen m.fl.: "Det antikke Rom", Gyldendal, Haslev, 1993, s. 66-67 (uddrag)
• Arendse og Johnny Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne. Dagligt liv i Pompeji og Herculaneum", Pantheon, 1. udgave, 3. oplag, 1997, s. 105 (uddrag).

Yderligere to introducerende lektioner kan anvendes på den fysiske by. Her skal eleverne i den første lektion introduceres til Roms byplan i kejsertiden og til de tre antikke arkitektoniske ordener, den doriske, den joniske og den korintiske. Læser eleverne "QVO VADIS-forløbet"-forløbet af Anders Jensen, Kell C. Madsen og Elisabeth Nedergaard i latindelen af Almen sprogforståelse, vil de allerede være blevet introduceret til søjleordenerne i forløbets lektion IX: "Graecia capta"

I den anden af de to lektioner fokuseres der på kejser Augustus' byggeprogram i Roms centrum. Udgangspunktet kan være de byggehistoriske kapitler af kejser Augustus' beskrivelse af sine egne bedrifter, "Res Gestae" eller "Monumentum Ancyranum", som den også kaldes, fordi teksten er fundet som indskrift på templet for Roma og Augustus i Ankara i Tyrkiet. Teksten findes i dansk oversættelse i Rudi Thomsen: "Det augustæiske principat", 2. udgave, Gyldendal, 1965. Teksten er her ledsaget af en fyldig kommentar. De byggehistoriske afsnit er kapitlerne 19-21, s. 15-16. Derudover kan også kapitel 12 om Augustus' Fredsalter, "Ara Pacis", s. 14, med fordel læses som afsæt for monumentbehandling. Har man givet eleverne de nævnte afsnit for som lektie, kan lektionen forme sig som en elektronisk baseret øvelseslektion, hvor eleverne parvis arbejder med et sæt spørgsmål om Forum Romanum, Forum Augustum og Ara Pacis og dels bruger materiale fra deres storbykompendium, dels ressourcer på internettet til besvarelsen af spørgsmålene, altså en slags skattejagt. Der samles op i plenum til sidst, hvor propagandaværdien af den såkaldte Prima Porta-statue af kejser Augustus kan inddrages i diskussionen.

• Forum Romanum
  Til eleverne kan man udlevere Jacob Isager: "Forum Romanum: magtens centrum – magtens symbol", Gyldendal, København, 1983, og/eller Hjørdis Nielsen, Inge Nielsen og Annette Rathje: "Forum Romanum", Danmarks Radio, København, 1977, der begge er udgivet med gymnasiet som målgruppe. Til læreren og særligt interesserede elever kan anbefales Jacob Isager: "Forum Romanum og Palatin", 2. oplag, Odense Universitetsforlag, Odense, 1977
• Augustus' Forum
  Augustus' Forum er propaganda i sten. En god dansk beskrivelse af monumentet findes i Niels Hannestad: "Romersk kunst som propaganda", Berlingske Forlag, Viborg 1976, s. 86-93, og fig. 89-91. Man kan med fordel også udlevere bogens indledende afsnit om Augustustiden, s. 38-48
• Ara Pacis
  Ara Pacis er et monument over den augustæiske fred, "Pax Augusta" eller "Pax Romana", som kejser Augustus var så stolt af at have indført efter mange årtiers uroligheder og borgerkrig. Det er behandlet på dansk forskellige steder, fx i:
  • Rudi Thomsen: "Det augustæiske principat", 2. udgave, Gyldendal, 1965, s. 109-112, med tilhørende (unummererede) plancher, s. 22-26
  • Niels Hannestad: "Romersk kunst som propaganda", Berlingske Forlag, Viborg, 1976, s. 69-79 og fig. 9-15.
• Den byplanmæssige – og propagandamæssige – sammenhæng mellem Ara Pacis og Augustus' solur og mausolæum er anskueliggjort i Patrick Kragelund: "Augustus' solur – kosmos og imperium", Sfinx 1994, nr. 1, s. 3-10. Se også illustrationerne i Johan Bender og Gudrun Haastrup: "Oldtidens Rom. Romerske billeder", Munksgaard, København, 1988, s. 84-85, fig. 131-133.
• Prima Porta-statuen
  Augustusstatuen fra Prima Porta er ikke arkitektur, men som monument er den næsten umulig at komme udenom, når man beskæftiger sig med Augustustidens Rom. Hvis eleverne har læst latindelen af Almen sprogforståelse efter "QVO VADIS"-forløbet af Anders Jensen, Kell C. Madsen og Elisabeth Nedergaard, vil de have mødt statuen i lektion VII "S.P.Q.R.", se
• Rudi Thomsen: "Det augustæiske principat", 2. udgave, Gyldendal 1965, s. 113-115, med tilhørende (unummererede) plancher, s. 27-29
• Niels Hannestad: "Romersk kunst som propaganda", Berlingske Forlag, Viborg, 1976, s. 53-61, og fig. 7-8.

Af de mange, mange webressourcer om bygningerne i det antikke Rom skal blot nævnes følgende fem:

• 
  Lacus Curtius er et større amerikansk websted fuldt af informationer om den romerske verden, herunder en webudgave af Samuel B. Platner og Thomas Ashby: "A Topographical Dictionary of Ancient Rome", der er et uundværligt opslagsværk om Roms antikke bygninger, ordnet alfabetisk
• 
  Ribe Katedralskoles sider om det antikke Rom redigeret af Simon Laursen. Her er gode oversigtskort og en god undersektion om Forum Romanum med kort
• 
  Århus Katedralskoles side med billeder og informationer om forskellige monumenter på Forum Romanum fra Torben Retbølls billedsamling
• www.capitolium.org/index.htm
  Roms kommunes sider om de seneste års undersøgelser af kejsertorvene i Roms centrum. Siderne findes i både en italiensk og en engelsk udgave
• 
  Ribe Katedralskoles sider om Augustus' fredsalter og dets propagandaværdi med gode billeder og supplerende link.

• "Rom – en antik storby", red. Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen, Tidsskriftet Sfinx, Århus, 1991, er som skræddersyet til fase 2 af det foreslåede tværfaglige projektarbejde om storbyen. Bogen bygger på en række forelæsninger holdt ved Århus Universitet i foråret 1990 under titlen "Rom som storby". Bogen indeholder følgende artikler:
  • Jacob Isager: "Storbymentalitet og fremmedgørelse", s. 9-27
  • Tønnes Bekker Nielsen: "Storbyen og omverdenen", s. 29-36
  • Erik Christiansen: "Den enkelte og staten. Forbrydelse og straf. Patron og klient", s. 37-46
  • Hanne Sigismund Nielsen: "Levealder og familiestruktur i kejsertidens Rom", s. 47-58
  • Henrik Tvarnø: "Rom i arbejde", s. 59-74
  • C.R. Whittaker: "De fattige", s. 75-96
  • Inge Nielsen: "Fritidsaktiviteter", s. 97-108
  • Niels Hannestad: "Storbyens huse", s. 109-122
  • Inge Faldager: "Romersk kloakering", s. 123-130
  • Jørgen Hansen: "Rom – bygget på vand", s. 131-142
  • Anna-Elisabeth Brade: "Sundhed og sygdom", s. 143-152
  • Ole Thomsen: "Opdragelse og uddannelse", s. 153-164
  • Hanne Sigismund Nielsen: ”Død, begravelse og sorg”, s. 165-176
  • Svend Erik Mathiassen: "Romernes guder", s. 177-188
  • Jacob Balling: "Kristendommen i storbyen", s. 189-197
• Rigtig mange gode kapitler til storbyforløbet er også at finde i Peter Conolly og Hazel Dodge: "Athen og Rom i Antikken" oversat af Annette Lerche Trolle, Forlaget Carlsen, Italien 1998. Det romerske afsnit af bogen er overordentlig appetitligt med gode billeder, spændende synsvinkler og en klar og overskuelig tekst.

• Der ligger en stor propagandamæssig værdi gemt i Roms amfiteater, Colosseum. Det er nemlig opført for befolkningen i byen af kejserne Vespasian og Titus, hvor der tidligere lå en kunstig sø, der udgjorde en del af kejser Neros private palads, Det Gyldne Hus, Domus Aurea. Domus Aurea dækkede et enormt landområde i centrum af Rom. Ekspropriering af dette var kun blevet mulig som følge af Roms store brand i 64 e.Kr. Med opførelsen af Colosseum blev det eksproprierede givet tilbage til folket igen. En elevvenlig redegørelse for denne problematik findes i Patrick Kragelund: "Colosseum og Det Gyldne Hus", Sfinx, 1995, nr. 4, s. 165-171
• Neros gyldne hus er yderligere behandlet i Helle Damgaard Andersen, Lotte Emilie Hertz, Helle Winge Horsnæs og Karen Slej: "Det antikke Rom", Gyldendal, Haslev, 1993, s. 41-43
• Af yderligere litteratur om Colosseum kan nævnes Jesper Carlsen: "Dødens skueplads. Amfiteatre og gladiatorer i Romerriget", Århus Universitetsforlag, Århus, 1987, og kapitlet "Colosseum" i Peter Conolly og Hazel Dodge: "Athen og Rom i Antikken" oversat af Annette Lerche Trolle, Forlaget Carlsen, Italien, 1998, s. 190-217. <7ul>

• Afsnittet om Roms brand under kejser Nero i 64 e.Kr. i Rudi Thomsen: Kejser Nero, Tidsskriftet Sfinx, Århus 1998, s. 80-93.

• Kapitlerne "Dagliglivet" og "Butikker, værtshuse og restauranter" i Peter Conolly og Hazel Dodge: "Athen og Rom i Antikken" oversat af Annette Lerche Trolle, Forlaget Carlsen, Italien, 1998, s. 150-169
• Suppleret med følgende kapitler i "Rom – en antik storby":
  • Hanne Sigismund Nielsen: "Levealder og familiestruktur i kejsertidens Rom", s. 47-58
  • Ole Thomsen: "Opdragelse og uddannelse", s. 153-164
  • Hanne Sigismund Nielsen: "Død, begravelse og sorg", s. 165-176
  • Afsnittet "Dagligliv i det antikke Rom" i Helle Damgaard Andersen, Lotte Emilie Hertz, Helle Winge Horsnæs og Karen Slej: "Det antikke Rom", Gyldendal, Haslev 1993
  • Gruppen kan evt. også have glæde af Arendse og Johnny Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne. Dagligt liv i Pompeji og Herculaneum", Pantheon, 1. udgave, 3. oplag, 1997, hvor hovedvægten ligger på de antikke kilder. Som titlen antyder, handler bogen primært om livet i de mindre byer, Pompeji og Herculaneum; men en del stof vil også kunne anvendes til forløbet om Rom.

I fase 3 arbejder eleverne med det fabulerende produkt ud fra det materiale, de har behandlet i første del af matrixgrupperne i fase 2. Der er ikke brug for supplerende materiale om antikken i denne fase undtagen for den gruppe, der tager udgangspunkt i et nutidigt billede af Piazza Navona. Her kan gruppen få behov for materiale om pladsens historie gennem tiden og om Domitians stadion, der lå her i antikken. Man kan hjælpe gruppen med en række nethenvisninger, fx:

Fase 4 udgøres af elevernes egen fremlæggelse, der bygger på det materiale, de har anvendt i fase 2 og 3.

• Kejsertidsforfatteren Juvenals 3. satire om storbyens elendighed findes i dansk oversættelse ved Alex Garff og Thure Hastrup i bogen Rom – en antik storby, red. Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen, Tidsskriftet Sfinx, Århus 1991, s. 20-27. Det er ikke den lettest tilgængelige tekst, men rummer passager, der netop gengiver storbyens puls og fart.

• Inge Nielsens kapitel "Fritidsaktiviteter i Rom – en antik storby", s. 97-108 (se ovenfor)
• Udvalgte kapitler af Jesper Carlsen: "Dødens skueplads. Amfiteatre og gladiatorer i Romerriget", Århus Universitetsforlag, Århus, 1987.

• Kapitlerne "Romersk kloakering" og "Rom – bygget på vand" af hhv. Inge Faldager og Jørgen Hansen i Rom – en antik storby, s. 123-142 (se ovenfor)
• Kapitlet "Mad og vand" i Peter Conolly og Hazel Dodge: "Athen og Rom i Antikken" oversat af Annette Lerche Trolle, Forlaget Carlsen, Italien, 1998, s. 126-133
• En mere naturfaglig tilgang til emnet findes i Poul Nielsen: "Roms vandforsyning – en e-bog", se www.emu.dk/gym/fag/fy/inspiration/bogmateriale/roms_vand.

• Kapitlerne "Romernes guder" og "Kristendommen i storbyen" af hhv. Svend Erik Mathiassen og Jacob Balling i "Rom – en antik storby", s. 177-197
• Kapitlet "Mange guder" i Peter Conolly og Hazel Dodge: "Athen og Rom i Antikken" oversat af Annette Lerche Trolle, Forlaget Carlsen, Italien, 1998, s. 170-175.

Latin kan indgå som alternativ til oldtidskundskab i det foreslåede eksemplariske forløb. Det kan være særligt relevant for meget sprogligt orienterede grundforløbsklasser, der er glade for latindelen af Almen sprogforståelse. Den lærer, der har klassen i latindelen af Almen sprogforståelse, kan indkaldes til at deltage i projektet. Materialet og timeforbruget kan være det samme, som er foreslået for oldtidskundskab (se ovenfor), blot må det forsøges at lægge mere vægt på den sproglige tilgang til de antikke litterære tekster, der arbejdes med. Med projektets placering ved afslutningen af grundforløbet skulle det faktisk være muligt at lade klassen læse et af Martialdigtene, fx "Hændeligt uheld", s. 62-63, på originalsproget i løbet af fase 1.

• www.fordham.edu/halsall/ancient/juv-sat3lateng.html
  Ancient History Sourcebook
  Den gruppe, der arbejder med skønlitteratur i fase 2, kan have glæde af en række netressourcer til Juvenals 3. satire. Teksten findes i en tospaltet udgave med latinsk tekst i venstre spalte og engelsk oversættelse ved G.G. Ramsay i højre. Både den latinske tekst og den engelske oversættelse er transskriberet fra Loebudgaven af Juvenals og Persius' satirer
• www.vroma.org/~araia/satire3.html
  En lignende tekst udarbejdet af Ann Raia, College of New Rochell, findes under siderne for det såkaldte Virtual Roma-projekt. I en gennemgående værktøjslinje er der her link til den elektroniske udgave af Lewis and Shorts latinske ordbog på Perseus og den latinske online grammatikfunktion samme sted. Eleverne i skønlitteraturgruppen skal dog kun bruge kommentarer, ordbog og grammatik, hvis der er noget særligt, de ønsker at kontrollere i den danske oversættelse af teksten, der danner den egentlige basis for den antikke del af deres arbejde.

Man kan med fordel ved forløbets start tale med eleverne om, hvilke almene tværfaglige kompetencer der særligt vil være fokus på i løbet af processen. I det foreslåede forløb vil det særligt være videndeling og arbejdet i matrixgrupperne, der vil være i fokus i forbindelse med arbejdsformer. Eleverne skal her være opmærksomme på, at der i denne arbejdsform stilles store kommunikative krav. Her vil arbejdet med synopsisformen i første del af matrixsamarbejdet være et vigtigt punkt at evaluere med eleverne efterfølgende:

• Har de udarbejdede synopser så tjent deres formål?

Tilsvarende spørgsmål kan stilles til arbejdet via konferencesystem:

• Har systemet lettet kommunikationen?
• Har grupperne udnyttet systemets potentiale?