Storbyen – Det eksemplariske storbyforløb: "Rom før og nu"

Dette afsnit knytter sig specielt til det udarbejdede eksemplariske forløbsforslag, hvor emnet "Storbyen" er indsnævret til "Rom før og nu".

De deltagende fag er:

• Dansk
• Engelsk
• Fysik
• Historie
• Oldtidskundskab eller latin.

Der er forskellige veje, der fører frem til valg af emne og deltagende fag for et forløb i Almen studieforberedelse. Den ideelle vej er den, hvor man først fastlægger de kompetencer, man ønsker, at eleverne skal opnå på et givet tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Herefter fastlægges, hvilket emne og hvilken faglig deltagelse der kan sikre opnåelsen af disse kompetencer.

Ofte vil vejen imidlertid gå over valg af et bestemt emne, hvorefter fagene melder en mulig deltagelse ind, og kompetencerne fastlægges under planlægningen af forløbets afvikling.

En tredje vej er den, hvor det er fagene, der ligger fast først, hvorefter emne og kompetencer følger.

Under alle omstændigheder skal man sørge for, at det foreslåede samarbejdsprojekt dækker mindst to af de tre videnskabelige hovedområder eller fakulteter: Det naturvidenskabelige, det samfundsfaglige og det humanistiske.

I dette tilfælde blev emnet "Storbyen" valgt først. Emnet er fundet iblandt de foreslåede eksempler i vejledningen for Almen studieforberedelse. De fag, der meldte ind på emnet, var dansk, engelsk, fysik, historie, latin og oldtidskundskab. Alle tre videnskabelige hovedområder er således dækket ind, idet historie også varetager den samfundsvidenskabelige synsvinkel. Under en indledende brainstorming meldte hvert fag ud, hvad "Storbyen" umiddelbart gav af muligheder for faglige kompetencer. Altså hvordan emnet passer til fagets læreplan og metode.

I den efterfølgende diskussion viste det sig, at fastlæggelse af tidsplan, arbejdsformer og produktkrav har stor betydning ift. valg af endeligt emne. Samtidig var der hele tiden flere parametre i spil, der skulle opfyldes med den valgte faglige kombination.

Forløbet skulle både rumme en kronologisk dimension, et naturfagligt studie af byens struktur og infrastruktur – strøm, vand, varme, kloakering mv. – og en humanistisk del, hvor både byens appel og puls og dens skyggesider kunne behandles. Alle tre dele kan samles i et projektarbejde centreret om Rom som storby før og nu. Fagene kan hver især lægge op til projektarbejdet på forskellig vis, ligesom særfaglige perspektiver og supplerende tekster kan læses i fagene også efter afslutningen af storbyforløbet i Almen studieforberedelse.

Forløbet er tænkt lagt som det afsluttende Almen studieforberedelse-forløb i grundforløbet i 1.g. Det er tænkt i fire faser, hvor der indgår brug af matrixgrupper i fase 2 og 3.

Fase 1 er den indledende, præsenterende fase. Denne fase kan indledes med en brainstorming på emnet "Hvad er en by?". Diskussionen kan sættes i gang med følgende spørgsmål:

• Hvad er kendetegnende for en by?
• Hvorfor ligger byerne egentlig lige dér, hvor de nu ligger?
• Hvordan fungerer byen?
• Hvad holder den i gang?
• Hvilke konkrete elementer indgår der i en by?

I den indledende brainstorming kan fx mindmappingprogrammet Open Mind benyttes, hvis it-understøttelse ønskes, se www.matchware.net.

Programmet er perfekt til at visualisere ideer, der er fremkommet ved brainstorm, og programmet organiserer grafisk de punkter, eleverne ønsker med. Samtidig kan man eksportere den grafiske opbygning til både et Worddokument, et PowerPoint-dias og en HTML-fil. Resultaterne af den indledende brainstorming lægges i den elektroniske konference, der allerede her skal være oprettet for projektet.

Kort efter den indledende brainstorming vil det være en god idé at lade klassen besøge en by for at kortlægge byens struktur, liv, arkitektur, kultur, ja, alle de faktorer, som diskussionen i plenum har handlet om. Man kan med fordel vælge en helt lille by, hvis emnet skal gøres overskueligt; men det kan også være en idé at se nærmere på den by eller bydel, skolen ligger i. Alt dette lægger op til en forståelse for, at der er nogle gennemgående faktorer i det, der kan betegnes med ordet "en by".

Hvad klassen har observeret i den lokale by skal derefter overføres til den storby, der er målet for projektarbejdet, i dette tilfælde Rom. Denne del af den indledende undervisning kan med fordel kobles med den historiske gennemgang, der også leverer det nødvendige kronologiske skelet for projektet.

Alt arbejde i fase 1 foregår i fagene som optakt til det egentlige projektforløb. Klassen får udleveret et kompendium med tekster, der skal danne ramme om den særfaglige undervisning og danne baggrund for det flerfaglige projekt. Der kan i denne fase stadig være tale om almene overvejelser over emnet "Storbyen", men teksterne og øvelserne kan også være specifikt målrettet mod den valgte storby, i dette tilfælde Rom. Det er vigtigt, at der allerede i fase 1 lægges op til behandling både af den konkrete, fysiske side af storbyen og af den indre, mentale side af emnet. I tilfælde af, at der indgår et fremmedsprog i det faglige team bag projektet, skal også den sproglige side af projektet vægtes.

I fase 2 begynder selve projektets udførelse i matrixgrupper. I denne fase arbejder eleverne i syv forskellige grupper om følgende emner:

» Arkitektur

» Politik

» Skønlitteratur

» underholdning

» Infrastruktur

» Religion

» Dagligliv

Hver gruppe får udleveret eksemplarisk materiale om sit emne fra fire forskellige historiske perioder, hvor vi for Rom har udvalgt antikken, renæssancen og fascismen og nutiden. Supplerende materiale skal søges af eleverne selv, gerne allerede fra fase 1.

Hver gruppe laver en synopsis over det behandlede materiale. En synopsis er en kort, koncentreret tekst, der lægger op til en senere uddybelse og ofte indgår som fase i en arbejdsproces, jf. pub.uvm.dk/2008/erhvervsoekonomi/casearbejdsformen.html

Synopsen for hver af de syv grupper i fase 2 udgør basis for det videre arbejde i fase 3 og lægges i den enkelte gruppens konference, hvor den senere kan konsulteres. Målet med de indledende matrixgrupper er at uddanne specialister inden for de syv delemner. De forskellige specialister mødes i næste fase i nye grupper med andre specialister, så der i hver af de nye grupper er en specialist fra hvert delemne til rådighed. Under fase 2 er holdfordelingen i tredje fase ikke kendt af eleverne.

I fase 3 arbejder specialisterne fra gruppearbejdet i fase 2 sammen om at præsentere storbyen Rom fra fire forskellige perioder og ud fra de syv forskellige synsvinkler, som specialisterne er oplært i at håndtere. De fire periodiske punktnedslag er:

• Antikkens Rom
• Renæssancens Rom
• Fascismens Rom
• Nutidens Rom.

Hver af de fire grupper får tildelt et monument, der spiller en vigtig rolle i deres slutprodukt. De fire monumenter er:

» Colosseum

» Peterskirken

» EUR

» Piazza Navona

Medlemmerne i de nye grupper formidler deres erhvervede specialviden – fx vedr. arkitektur eller dagligliv i Rom i en bestemt periode – til de andre gruppemedlemmer, hvorefter gruppemedlemmerne arbejder sammen om det skriftlige slutprodukt og forberedelsen af den mundtlige fremlæggelse. Produktkravet er nærmere beskrevet i et særligt afsnit nedenfor.

Fase 4 er den afsluttende mundtlige fremlæggelse i plenum. Denne del af forløbet kan med fordel være understøttet af et præsentationsprogram som PowerPoint eller lign.

Hvis en senere studierejse skulle vise sig at gå til Rom, vil det være oplagt at benytte sig af elevernes skriftlige slutprodukter og deres notater fra fase 2 som ekskursionsmateriale.

Den læringsmodel, der indledningsvis skitseredes for Almen studieforberedelse, ser lidt anderledes ud, når den udsættes for matrixgrupper:

Fase 1 foregår typisk i læringsrummet med en for-holdsvis traditionel lærerstyret undervisning. Ikke alle deltagende fag har brug for samme timetal. Fase 1 er både en introduktion til emnet bredt set, men lægger også op til de syv synsvinkler, som benyttes i fase 2, og til de fire tidsmæssige perioder, der danner grundlaget for arbejdet i fase 3.

Fase 2 bevæger sig over i træningsrummet med mere ansvar lagt ud til grupperne. Synsvinkler og problemstillinger gives fra fase 1. I fase 2 kan man sige, at hver gruppe uddanner "eksperter" i at se byen ud fra en bestemt synsvinkel.

Fase 3 foregår i studierummet, hvor grupperne er selvkørende ift. et konkret produktkrav. Her er grupperne sammensat af en "ekspert" fra hver af grupperne i fase 2. Den sag, grupperne behandler, er byens historiske lag anskuet fra forskellige synsvinkler og altid med forankring i byen i dag.

Det er på den ene side klart, at de valgte synsvinkler er arbitrære og kan vælges frit, så længe de er relevante for de deltagende fag. På den anden side er synsvinklerne ikke det samme som fagene. I praksis er det en fordel, om flere fag er relevante ift. en given synsvinkel. Dermed åbnes op for et reelt fagligt samspil også i anden fase. Endelig skal man sikre, at alle deltagende fag har noget at byde på i forbindelse med mindst en af synsvinklerne.

Når der, som skitseret her, er syv synsvinkler og dermed syv grupper i 2. fase, passer det med fire grupper med syv elever i hver i 3. fase. Forudsætningen herfor er naturligvis, at der er 28 lever i klassen. Hvis ikke kan man evt. undvære en eller flere af synsvinklerne i nogle af grupperne i 3. fase.

Det foreslåede produkt er en kreativ fabulerende skriftlig fremstilling ledsaget af en mundtlig fremlæggelse på klassen.

Fase 1 strækker sig over en periode på fire uger med almindelig undervisning langt de fleste dage. Perioden bruges til introduktion til projektemnet i fagene.

Projektet og tidsplanen introduceres først i perioden for klassen, som laver den indledende brainstorming, se ovenfor. Den følges op af en struktureret liste over de emner og indfaldsvinkler, klassen har fundet frem til. Listen lægges i den fælles projektkonference.

Turen til den mindre by foretages. Den varer en hel (fleks)dag. Efter turen udleveres kompendium med materiale, og eleverne inddeles i matrixgrupper og kan påbegynde informationssøgningen til den første del af matrixgruppearbejdet. På denne måde styres eleverne allerede nu ind på emnet og gør sig parate til det tværfaglige gruppearbejde i projektugen.

I denne første fase af forløbet foregår den indledende monofaglige undervisning i de involverede fag svarende til fase 1 i læringsmodellen. Denne del af forløbet strækker sig over en periode på tre uger. De enkelte faglærere følger op på den indledende diskussion i plenum med det materiale, der er udvalgt og samlet i et kompendium.

Fase 2 udgøres af første del af elevernes arbejde i projektugen – mandag til onsdag – og omfatter såvel arbejdet i matrixgrupperne 1-7 som individuel forberedelse i relation til gruppearbejdet. Grupperne skriver en synopsis over det bearbejdede stof, som lægges ind i gruppens konference og skal tjene til brug i det afsluttende gruppearbejde.

Hver gruppe fører løbende logbog, og materialet tilføjes den enkelte elevs portfolio. Den elektroniske logbog, som eleverne fører hver dag, kan holde dem fast i målet for den enkelte dag, styrke deres faglige udbytte og styrke deres refleksioner over sammenhængen i forløbet.

Portfolio er en evalueringsform, som eleverne deltager aktivt i. Indholdet i portfolioen er således en dokumentation for læreprocessen.

Arbejdet i de afsluttende matrixgrupper – fire grupper a ca. syv eksperter på hvert deres felt – påbegyndes torsdag morgen. Her formuleres det skriftlige produkt og den mundtlige præsentation forberedes.

Artiklen, der udgør det skriftlige produkt, afleveres fredag kl. 13.00. Artiklen lægges desuden i den fælles konference og indføres i eleverne portfolio.

I de første timer i et af de fag, der er involveret, præsenterer hver af grupperne indholdet af det skriftlige produkt for hele klassen understøttet et præsentationsprogram som fx PowerPoint.

I den første fase kan en del af arbejdet være at søge information på nettet om den lokale by. Der kan indgå en analyse af offentlige og privates websider om den lokale by i en undersøgelse af byens billede af sig selv. Som optakt til og under faserne 2 og 3 bliver der brug for intensiv søgning på nettet.

Af praktiske grunde foreslår vi en fælles konference til Almen studieforberedelse-forløbet, hvor alle elever i klassen og alle de deltagende lærere er med. Den skal indeholde alle praktiske aftaler, produktkrav, hvilke lærere der er tilgængelige hvornår og endelig en hovedansvarlig lærer pr. gruppe. Konferencen åbnes for eleverne i god til før Almen studieforberedelse-forløbet, og senest når forløbet introduceres. En webside kan også gøre det; men konferencesystemet har den fordel, at det er flervejskommunikation, hvis der opstår generelle spørgsmål af interesse for hele holdet.

En meget stor del af koordineringsarbejdet lærerne imellem kan med fordel styres fra en lærerkonference. Dog skal man ikke forestille sig, at det går uden fysisk kontakt. Jo mere af tilrettelæggelsen, der foregår virtuelt, jo vigtigere er det at mødes for at tage de endelige beslutninger. Her vil vi også anbefale, at alle deltagende lærere er med sammen med eleverne, hvor de første gang hører om emnet. Det er vigtigt, at alle har samme opfattelse af, hvad der skal ske, og hvad eleverne bedømmes på ved evalueringen.

Kommunikationen i grupperne indbyrdes kan med fordel også understøttes af skolens konferencesystem, således at hver gruppe har en konference for sig selv. I tredje fase skiftes grupper, således at den enkelte elev er medlem af to gruppekonferencer, en fra fase 2 og en fra fase 3. I fase 3 kan den enkelte "ekspert" ofte få brug for at stille spørgsmål til sin gruppe fra fase 2. Også dette kan foregå via konferencesystemet, ligesom gruppemedlemmerne fra grupperne i fase 2 kan gå tilbage og finde materiale i deres oprindelige gruppekonference.

Virtualitet er en mulighed, hvor gruppernes arbejde foregår delvist over konferencesystemet. Lærerne plejer at være en uendelig ressource set med elevøjne. For at imødegå dette, kan det være en pædagogisk fordel, at eleverne i perioder kun har adgang til lærerne virtuelt. Dermed tvinges de til at formulere problemet, de står med, og ofte vil denne formulering være nok til, at de selv løser det.

Rapporteringen foregår med almindelig tekstbehandling, billedbehandling m.m.

Fremlæggelse af gruppernes arbejde efter 3. fase kan som allerede nævnt suppleres med en Powerpointpræsentation, der kan vise elevernes evne til at fremdrage de centrale elementer i deres produkt og deres evne til at bruge præsentationsprogrammer hensigtsmæssigt i forbindelse med en mundtlig fremlæggelse.

Slutproduktet i dette forløb er en fabulerende artikel med fokus på følgende spørgsmål:

"Hvorfor ser byen Rom i dag ud, som den gør?"

En person fra fortiden har været så uheldig at få en tur i "tidsmaskinen" og er dumpet ned i nutiden lige ved siden af det monument, som I har fået tildelt. Personen, der dumper ned, er fra den historiske periode, som jeres monument er udvalgt til at repræsentere.

Fortidspersonen er blevet overvældet og har besluttet sig at skrive en artikel til den lokale nutidige avis for at formidle sine oplevelser og indtryk til nutidens indbyggere i storbyen. Han/hun har som emne for sin artikel besluttet sig for: "Hvorfor ser Rom i dag ud, som den gør?"

Krav til artiklen er derfor:

• En sammenligning mellem Rom i dag og Rom i den periode, som jeres monument repræsenterer. Fokus lægges på dette monument
• Viden fra de forskellige fagområder, som I hver især har fra første gruppearbejde. Forsøg at vægte elementerne fra de forskellige fagområder lige meget
• Fokus på både den fysiske by og på Roms stemning og liv
• Bilag med liste over, hvad I hver især har bidraget med af faglig viden fra det tidligere gruppearbejde
• Layout. Benyt evt. Publisher til at sætte teksten op som en avisartikel. Vælg også en fængende hovedrubrik og et billede med billedtekst
• Artiklen skal fylde ca. 1.500 ord
• Opgaven afleveres fredag kl. 13.00.

Den gruppe, der har fået nutiden som emne, skal forestille sig at skrive/fortælle for et nutidspublikum, hvad de ville opleve ved at gå tilbage i tiden på Piazza Navona. De kan her fx inddele deres produkt i både et antikt afsnit (hvor Piazza Navona var et stadion til hestevæddeløb mv.) og et renæssanceafsnit (hvor fontænerne og kirken på pladsen påstås opført i en strid mellem de to store arkitekter Bernini og Borromini).

Produktet i dette projektforløb har et fabulerende element af flere årsager. For det første skaber det en større følelse af ejerskab fra elevernes side, at de har mulighed for at sætte deres personlige præg på produktet. For det andet er det vigtigt, at den historiske dimension er tydelig. Byen i dag er et produkt at en udvikling over lang, lang tid. Den udvikling skal eleverne trænes i at leve sig ind i. De skal så at sige blive "fremmedgjorte" over for byen, som den fremtræder i dag, ved at se den med en fortidspersons øjne. For det tredje er det afgørende, at eleverne har mulighed for at samtænke de mentale og fysiske aspekter af byen. De skal kunne få drømmene og "pulsen" med. Det kan de i et fabulerende produkt, som samtidig indeholder kontante faglige krav.

Det er afgørende for tydeligheden i projektet, at eleverne allerede fra starten af projektugen ved, hvad de ender med at blive målt på. Derfor bør vurderingskriterierne for slutproduktet udleveres allerede ved starten af fase 2. Kriterierne skal formuleres så præcist som overhovedet muligt. Her er det vigtigt at indtænke kvantitative såvel som kvalitative krav.

Eksempel på et kvalitativt krav:

• Det skal være tydeligt, at essayet henvender sig til nutidens indbyggere i den valgte storby.

Eksempel på et kvantitativt krav:

• Hvert gruppemedlem skal bidrage til produktet med mindst tre eksempler på "ekspertviden" fra det første gruppearbejde i matrixsamarbejdet.

For at holde hvert gruppemedlem fast i denne del af projektet anbefales det at kræve, at hvert essay ledsages af et bilag med en liste over, hvad hvert gruppemedlem har bidraget med af faglig viden til essayet.