Storbyen – Generelle faglige overvejelser

Dette kapitel omhandler de implicerede fags umiddelbare muligheder for at indgå i et fagsamarbejde om emnet storbyen generelt. Som tidligere nævnt er seks fag repræsenteret i materialet.

Vi håber, at materialet kan være til inspiration også ud over faggrænser. Ved planlægning af et konkret forløb på skolerne kan man overveje at skære antallet af deltagende fag ned til tre eller fire.

I læreplanen for faget dansk på stx står der:

"Danskfaget er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb".

Danskfagets kernestof er tekstanalyse, som eleverne skal indøve i grundforløbet og videreudvikle i studieretningsforløbet. Storbyen som tema er repræsenteret i mange forskellige typer af tekster, det være sig litterære tekster, fotos, malerier og massekommunikative tekster.

Selve det kommunikative i forløbet kan sættes i fokus både i forbindelse med elevernes møde med forskelligartede tekster og i forbindelse med elevernes egen udtryksfærdighed, den mundtlige dimension i grupperne og den skriftlige i forbindelse med slutprojektet. Den skriftlige del kan tage udgangspunkt i www.aiu.dk, journalistens håndbog, hvor featuregenren bliver gennemgået i en kort version.

Den kulturelt sammensatte virkelighed, som mange af vores elever oplever, kan temaet Storbyen sætte i perspektiv, da temaet lægger synsvinklen på både det kulturelle, det historiske og det samfundsfaglige. Projektet om storbyen kan bruges som afslutning på et emneorienteret fokusområde i danskfaget.

Iht. fagplanen er en del af kernestoffet tekster fra "centrale perioder i de sidste 400 år" og "litterære værker med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang" (fagplanen for hhx). Et fokusområde er en samling af "tekster med epokalt fokus", dvs. med fokus på en bestemt periode, fx Romantikken. Samtidigt skal et af fokusområderne være sprogligt eller kommunikativt, fx retorik.

Således kan Storbyprojektet ud fra organisatoriske og fagligt didaktiske overvejelser læses på grundforløbet i samspil med andre fag, uanset valg af storby.

Storbyen som tema passer godt ind i engelskfaget. Rigtig mange væsentlige engelsksprogede forfattere fra både det 19. og det 20. århundrede har brugt byen som et af de underliggende temaer i deres værker, fx ældre forfattere:

• Dickens
• Robert Louis Stevenson, fx hans "Dr. Jekyll and Mr. Hyde"
• Blake, fx hans digte om "chimney sweeps"
• Wordsworth, fx digtet "London Bridge".

Af moderne forfattere, der kredser om storbymennesket, er der utallige, men man kunne starte med at nævne:

• Brett Easton Ellis: "American Psycho".

Det er jo også en mulighed at studere fænomenet Jack the Ripper, evt. som optakt til en studietur med fokus på Victorian London. Jack the Ripper-sagen er på mange måder et studie i storbyens fødsel: Anonymiteten, den sociale polarisering, The East End, angsten for den fremmede, de prostitueredes vilkår, politiets arrogance og magtesløshed, mediernes fascination og magt, konspirationsteorier osv.

Som en faglig opfølgning på et storbyforløb kan anvendes en nyhedsreportageøvelse. Øvelsen sætter fokus på elevernes mundtlige sprogfærdighed og lyst til at lege med sproget. Den er en mere intuitiv, reader response-orienteret indgang til tekstanalyse. Samtidig appellerer den til elevernes kreativitet – og lyst til at se sig selv på video:

• Inddel klassen i grupper på tre til fire elever
• Grupperne udvælger de ti mest centrale sætninger/udtryk fra en engelsk tekst brugt under forløbet. De argumenterer over for læreren for, hvorfor de mener, netop disse sætninger/udtryk er de allermest centrale
• Eleverne får nu til hjemmearbejde at se et udvalg af nyhedsprogrammer på BBC/CNN og nedskrive fem typiske træk ved genren
• Næste dag skriver grupperne manuskript til en nyhedsreportage fra en bestemt storby enten fra i dag eller fra et tidspunkt i fortiden. I denne nyhedsreportage skal alle de centrale sætninger/udtryk fra teksterne indgå på en meningsfuld måde. Desuden er det et krav, at elevernes nyhedsreportage lægger sig så tæt op ad reportagegenren som overhovedet muligt
• Derefter indspiller grupperne nyhedsreportagerne på video eller webcam – efter behørig instruktion. Videoerne redigeres i MovieMaker, hvor der kan tilføjes baggrundsmusik, lyd eller effekter og fremstilles titler, rulletekster o.m.a.
• Til slut fremvises nyhedsreportagerne for klassen.

Som inspiration til videoerne kan læreren evt. vise starten på Baz Luhrmans filmatisering af Romeo og Jueliet, som er udformet som en moderne tv-avis, hvor nyhedsværten oplæser prologen til stykket.

Set med fysiks briller kan det måske være svært at få øje på en egentlig fysikfaglig undervisning i traditionel forstand i emnet storbyen; men emnet rummer ved nærmere overvejelse store muligheder for faget. Storbyen i dag har alle moderne teknologiske udfordringer, ligesom der altid vil være rester af tidligere tiders teknologi, hvis der anlægges et historisk perspektiv på en bestemt by.

Uanset valg af storby vil der være gode muligheder for at perspektivere fysikfaget mht. anvendelser. Valget af synsvinkler på byen skal naturligvis afspejle de fag, der deltager i forløbet, og med fysik som deltager, kunne en af vinklerne være en teknologi. Det kunne fx være mht. kommunikation, energiforsyning transport eller byggekunst med vægt på byggematerialer.

Hvis eleverne har faget fysik på C-niveau, kunne man som introduktion til Almen studieforberedelse-forløbets første fase gennemgå energibegrebet med fokus på de teknologiske varme-kraft-maskiner så som dampmaskinen, benzinmotoren, kraftværker, brintbiler m.m. Energibegrebet står centralt i fysik C, så her er forløbet meget relevant ift. kernepensum.

Hvis forløbet ligger samtidigt med fysik B, vil det være relevant at inddrage energiforsyningen i form af el og fjernvarme. Her spiller overvejelser som tab i ledninger og forsyningssikkerheden ind. Emnerne har den store kvalitet, at de lægger op til eksperimenter eller endda mindre eksperimentelle projekter. Varmetabet i fjernvarmerørene lader sig beregne, hvis eleverne bliver fortrolige med varmestrømmen i isolerende materiale. Dernæst er det et spørgsmål om at beregne overfladearealet af forsyningsledningerne og temperaturforskellene. Med elnettet som tema bliver det et spørgsmål om at beregne effekttabet i ledningerne, hvilket igen er en overvejelse over højspændingsledninger kontra det lokale distributionsnet. Her vil en del af projektet gå med at simplificere problemstillingen og evt. lave eksperimenter med det joulske varmetab i ledninger anbragt i fx et kalorimeter. Enhver lærebog på det pågældende niveau vil kunne bruges som udgangspunkt.

Som anbefalet i afsnittet om de overordnede didaktiske overvejelser for storbyforløbet kan en del af stoffet med fordel læses i fagets egne timer (både før og efter den egentlige projektperiode). Det er specielt vigtigt, at de eksperimentelle dele er gennemgået inden selve projektugen. Ellers går en god del af ugen med dette, og det vil være svært for eleverne at nå det tværfaglige.

Timetallet er ikke noget problem, for så længe undervisningen falder inden for fagets kernefaglighed, er det naturligt at bruge af fagets egne timer. Af hensyn til forløbet placeres disse timer blot forud for det egentlige forløb i Almen studieforberedelse.

Faget historie kan bidrage til en sags belysning gennem såvel den humanistisk individorienterede vinkel som den samfundsmæssige strukturorienterede vinkel på problemet. Det er sagen og den faglige sammensætning, der vil være afgørende for fagets indgangsvinkel. Der bidrages dog altid med fagets kernefaglighed, som perspektiveres i mødet med de øvrige fags kernefaglighed.

I forbindelse med et projektsamarbejde om storbyen kan der arbejdes såvel med det diakrone som det synkrone perspektiv, hvilket er et af historiefagets fornemste opgaver. Det er her et af historiefagets særkender at indplacere begivenheder, samfundsstrukturer m.m. i en kronologisk struktureret ramme og herudfra opstille årsagssammenhænge.

Stoffet kan tilrettelægges helt traditionelt. Ønsker man en mere it-præget tilgang til stoffet, kan man arbejde computerbaseret ud fra teorien om de tre læringsrum. Her udgør fx undervisningsprogrammet Capire Online en mulighed, se, og Forløb 2, Udvandring.

Programmet giver nogle præcise rammer for netop dette arbejde, fordi der arbejdes med spørgsmål til de tekster, eleverne bruger i undervisningen, på tre forskellige niveauer. Først lægges der op til en diskussion af faktuelle udsagns sandhedsværdi, dernæst sammenkædes disse faktuelle udsagn med udsagn på højere taksonomiske niveauer og endelig sammenstilles de med et bredere udsagns indhold. Hermed lægges op til en forståelse af, at ikke alle udsagn har samme vægt, og at et givent udsagn ikke har samme vægt i alle sammenhænge. Anvendelsen af Capire Online på de angivne niveauer giver netop mulighed for at inddrage it i forskellige læringsrum. Materialet er offentligt tilgængeligt og kan frit benyttes som det ligger, men er naturligvis omfattet af den sædvanlige copyright, hvilket betyder, at man ikke må gengive væsentlige dele af materialet uden forfatterens accept. Skolerne skal være i besiddelse af en licens for at kunne benytte undervisningsprogrammet.

Find yderligere oplysninger på webstedet og i vejledning til Capire Online, udarbejdet til Forløb 2, Udvandring.

Latin kan på flere planer indgå i fagsamarbejdet om emnet storbyen. Latin er både et sprogfag og et kulturfag. Det findes som valgfag på C-niveau og som studieretningsfag på A-niveau. Byen Rom står centralt i faget, og et fagsamarbejde om storbyen i Almen studie-forberedelse vil give en fin mulighed for at komme dybere ind i byens mange facetter i både fortid og nutid.

De antikke grækere og romere var de første på europæisk grund, der beskæftigede sig med egentlig byplanlægning. Især romerne havde en helt fast forestilling om, hvordan en by skal opbygges, og hvilke elementer den skal indeholde. Rigtig mange moderne europæiske storbyer er opstået over en romersk by. Det gælder både London, Paris, Barcelona, Köln og mange andre byer. Det vil ofte være sjovt for eleverne at genkende særtrækkene ved en romersk by i den by, de studerer. Lige meget, hvilken storby der vælges, kan storbytekster fra det antikke Rom indgå for at give fornemmelse af, hvordan en storby opfattedes i antikken.

De mest oplagte tekster er:

• De passager af Ovids kærlighedsdigte, der skitserer storbyens scoremuligheder
• Martials og Juvenals krasbørstige satirer over storbylivets fart og tumult
• Senecas brev om at bo ved en badeanstalt er skrevet i samme ånd
• Hvis man lægger vægt på overklassens luksusliv i kejsertiden, kan passager af Petronius' "Satyricon" læses til perspektivering
• Kontrasten mellem by og land kan illustreres ved læsning af Horats' satire "Bymusen og landmusen"
• Læses der specifikt om bygninger og byplan i Rom er de byggehistoriske kapitler af Augustus' "Monumentum Ancyranum" uomgængelige.

Det optimale vil være, at en eller flere centrale tekster læses på latin. Hvis Storbyprojektet afvikles i grundforløbet, hvor latin ikke indgår som selvstændigt fag, kan teksterne læses i oversættelse. Udvalgte monumenter kan indgå i læsningen.

Både tekster og monumenter kan læses på nettet:

• www.perseus.tufts.edu/.

Her henvises der særligt til den store database "Perseus Digital Library" på adressen for de latinske tekster og de tilsvarende engelske oversættelser.

På Perseus læses teksterne som hypertekster, hvor et klik på et fremhævet ord i en latinsk tekst giver både ordbogsopslag og formbestemmelsesmuligheder. Flere af teksterne er endvidere forsynet med indholdskommentar, også som hypertekst.

På Perseus er der meget let navigation mellem latinsk originaltekst, engelsk oversættelse og de øvrige hjælpemidler til teksten. Faciliteterne i Perseus gør det muligt for eleverne i højere grad at arbejde selvstændigt med de latinske tekster.

Projektforløbet om storbyen kan kun knyttes til latinfagets egne timer, hvis projektet ligger på et tidspunkt, hvor klassen eller dele af klassen har latin som fag. A-niveauet påbegyndes umiddelbart efter grundforløbet, mens det valgfrie C-niveau ligger i 2. eller 3.g.

Ligger Almen studieforberedelse-projektet om storbyen allerede i grundforløbet – som skitseret i det eksemplariske forløbsforslag – kan en latinlærer købes til at læse et vist antal timer, fx fire til seks timer. Det vil da være en fordel, hvis det er den samme lærer, der varetager klassens undervisning i latindelen af Almen sprogforståelse.

Formålet for faget oldtidskundskab er, at eleverne opnår en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Dette skal ske gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere disse. Der lægges således vægt både på det synkrone og det diakrone aspekt af undervisningen.

Faget skal sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og give dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og dennes forhold til andre kulturer, jf. fagbilaget for oldtidskundskab § 1.2. Storbyen som emne giver faget mulighed både for arbejde med autentiske antikke tekster og relevante antikke monumenter. Samarbejdet med de andre fag om emnet giver den perspektivering, der er nødvendig for at opfylde læreplanens krav.

Ifølge læreplanens § 3.1 skal undervisningen i oldtidskundskab tilrettelægges i fem tematiske søjler, hvoraf de fire er tekstsøjler. I en sådan tekstsøjle indgår der en eller flere repræsentative antikke tekster fra fagets kerneområde og mindst én nyere tekst til perspektivering. Man kan enten vælge at tage udgangspunkt i en moderne problemstilling og føre den tilbage til antikken eller lade de antikke basistekster være udgangspunktet, der forfølges op igennem tiden. Begge valgmuligheder er mulige med emnet "Storbyen"; men det vil nok umiddelbart føles mest relevant for eleverne, hvis der tages udgangspunkt i den moderne storby.

De antikke monumenter, der læses, kan indgå i den femte søjle af faget, hvor kunsthistorien behandles. Man skal her være opmærksom på, at der her skal vælges mellem arkitektur, skulptur og maleri. Arkitektur vil være det umiddelbart mest oplagte emne at vælge i den kunsthistoriske søjle, hvis denne også skal inddrage storbyens monumenter.

Under læsning af monumenter kan eleverne anvende it til at finde relevante billeder i baser som fx og til at arbejde med præsentation af disse, jf. læreplanen § 3.3 og vejledningen for oldtidskundskab § 3.3.

Storbyforløbet vil i det hele taget lægge op til, at eleverne anvender internettet i forbindelse med supplerende materialesøgning og arbejder med en vurdering og evaluering af de informationer, de finder, jf. den netop nævnte paragraf i læreplanen. Læreplanen foreskriver i øvrigt, at mindst ét forløb i oldtidskundskab skal afvikles rent virtuelt.

De oldtidskundskabsrelevante tekster fra Storbyforløbet vil kunne indgå som eksamenstekster, hvis forløbet læses som en af fagets fire tekstsøjler. De antikke eksamenstekster må højst have en længde på halvanden normalside. Til hver antik tekst skal der enten vedlægges en ulæst perspektiveringstekst på to til fem sider eller et antikt monument med et til tre tilhørende monumenter fra senere perioder til sammenligning, jf. læreplanen § 4.2.

Hvis Storbyforløbet skal kunne bruges til eksamen, skal der med andre ord lægges en række perspektiverende storbytekster fra, som ikke anvendes i projektet, ligesom det grundigt skal overvejes, hvilke ulæste monumenter der skal lægges fra til perspektivering.

Som anbefalet i afsnittet om de overordnede didaktiske overvejelser for storbyforløbet kan en del af stoffet med fordel læses i fagets egne timer både før og efter den egentlige projektperiode. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre for oldtidskundskab, hvis projektet afvikles i det skoleår, hvor fagets timer ligger.

Ligger det som i det skitserede forløbsforslag allerede i grundforløbet, kan oldtidskundskab kun indgå, hvis man køber en oldtidskundskabslærer til et læse et vist antal timer, fx fire til seks. Det vil da være en fordel, hvis der er sammenfald mellem denne oldtidskundskabslærer og klassens lærer i latindelen af Almen sprogforståelse, så klassen ikke både skal præsenteres for en ny faglighed og en ny lærer på én gang.