Sådan er eTwinning også

Birthe Jacobsens beskrivelse af besøget fra Tyrkiet

Birthe Jacobsen fortæller:
Vi nedsatte meget hurtigt et internationalt udvalg, og det blev medlemmerne fra udvalget, der fungerede som guider de enkelte dage. Det er til enhver tid vigtigt at involvere kollegerne i projekter som dette! Om mandagen, hvor børnene dyrkede sport/sociale lege, var interesserede lærere således indbudt til spisning på lærerværelset om aftenen sammen med vores tyrkiske gæster.

Før besøget havde vores elever brevvekslet en enkelt gang -. og i øvrigt fundet hinanden på FB!  Så de havde fået sat "ansigter" på hinanden. Alle vores værtsfamilier blev kontaktet af de tyrkiske familier før besøget, hvilket jeg tvivler meget på ville have været tilfældet, hvis vi først havde besøgt dem. Men så har vi lært, at det måske er en meget god ide - og også høfligt. Så det vil vores elever også blive bedt om, inden vi skal besøge dem.

Det var væsentligt for os, at børnene boede alene hos værtsfamilierne for at få det bedste indblik i hverdagen. Dette blev accepteret af tyrkerne - dog gjaldt det ikke lige de voksne, som alle 4 blev indlogeret hos viceren! :-D

Det var 13 meget velopdragne, smilende, glade og søde børn, som kom på besøg.  ( 3 drenge og 10 piger samt 4 voksne - skolelederen samt 3 lærere ) De var tillidsfulde og utroligt varme. Sikke mange knus og kindkys, der blev givet i den uge! - også fra de voksnes side! En del af børnene havde aldrig været hjemmefra før, så en del sloges med hjemve. De havde en masse gaver med til værtsfamilierne, som var ganske rørte over at modtage så meget. Det var slet ikke forventeligt.
De talte ikke så godt engelsk som vores elever ( de fleste var et års tid yngre), men så fandt de bare andre måder at kommunikere på - tegn, tegne, ansigtsudtryk etc. De spillede forskellige spil sammen og gik på FB sammen. For vores elever - især de, der ikke er specielt stærke til engelsk, var det en succesoplevelse, at de alligevel kunne begå sig på fremmedsproget eller formåede at kommunikere på anden måde.

Det havde i vores planlægning været vigtigt, at der foregik fælles aktiviteter om aftenen de fleste dage. Det gav anledning til nogle fælles oplevelser - både madlavning og sportsaktiviteter/sociale lege - og både de tyrkiske elever og vores egne fik mulighed for at udveksle oplevelser/erfaringer, som de havde gjort sig i løbet af dagene.  Det var en sjov oplevelse, da vi lavede mad sammen i skolekøkkenet. De tre tyrkiske drenge var absolut ikke vant til at færdes i et køkken …så de blev sat til at skrælle kartofler, hvilket de tog i stiv arm og til megen moro for de tyrkiske lærere, som ivrigt tog billeder! De anede heller ikke, hvordan man brugte et viskestykke …kulturforskelle.jo jo …

Da vi skulle sige farvel fredag d. 9.3 var det en tårevædet affære. Selv den tyrkiske skoleleder måtte knibe en tåre. Flere af vores elever forklarede, at man jo var kommet utroligt tæt på hinanden i ugens løb, så det var svært at skulle sige farvel. De forstod pludseligt, hvad mødet med de tyrkiske børn egentligt havde betydet for dem! Det er i et øjeblik som dette, at man ikke kan andet end elske sit job og de muligheder, vi har for at medvirke  til skabe noget, der rækker langt videre end det rent boglige.

Under og efter besøget er flere af vores værtsfamilier blevet kontaktet af de tyrkiske familier, som har inviteret dem på besøg i Tyrkiet - enten i Ankara eller i en ferielejlighed, som de selv eller en i familien ejer ved den tyrkiske solkyst!  Nogle af forældrene er blevet venner på FB  - og holder der igennem kontakten. Som en af forældrene udtrykte det ved en skole-hjem samtale kort tid efter: " Vi føler, at vi har fået en familie i Tyrkiet". Andre har givet udtryk for, at det har været en udveksling, der har sat sig spor - når de engang vil tænke tilbage på deres skoletid, så vil besøget fra Ankara stå stærkt i erindringen.  Der har i forbindelse med udvekslingen kun været positive tilkendegivelser fra elever og forældre. Den varme og den imødekommenhed vi har mødt fra vores nye tyrkiske venner har været overvældende. Vi kan kun stærkt anbefale andre at gå ind i et lignende projekt!

Vi glæder os utroligt meget til genbesøget i april 2013. Vi har ønsket at "bruge" besøget som afsæt for et valgfag, da vi mener, at det er vigtigt, at eleverne har tid til at forberede sig på besøget og sætte sig ind i kulturen, så der også kommer et fagligt indhold.

Når man arbejder med den internationale dimension, gælder det i høj grad om at være åben for muligheder og så i øvrigt at spotte dem!  En skole med 650 elever kan jo ikke alle rejse ud, men den internationale dimension i undervisningen kommer til syne, når vi bringe andre kulturer ind i vores dagligdag på skolen både fysisk og virtuelt -  så alle - lige fra 0. til 10. kl. får en oplevelse af en anden kultur. De tyrkiske børn sang for hele skolen på scenen til morgensang, hvor den tyrkiske skoleleder også holdt tale. De havde på et tidligere tidspunkt præsenteret en række power-points for vore 7.klasser om Tyrkiet.  Så selv om vi lever i udkantsdanmark, så formår vi som skole at være med på den internationale scene. Vi har deltaget i et Comenius projekt( Aqua Viva), har pt. en ny ansøgning inde, forventer at deltage i et Grundtvig Projekt  - kontakt skabt  via E-Twinning, forventer at påbegynde et samarbejde med en skole i Wales med vores 3 4. kl. og en 5. kl. - også formidlet af Niels Askholm  -  og senest har vi via en artikel i den lokale ugeavis fået kontakt til en skole i Gambia!  Og så forventer vi at modtage to assistenter via Comenius i kommende skoleår, så jo - her sker noget!  No man is an island - heller ikke heroppe nord for fjorden! Og så lige til sidst - en stort tak til Niels Askholm, som formidlede kontakten til tyrkerne!