Menu
CFU og UNI-C
 
• Indhold

Høng Skole

 

 

   Herunder en beskrivelse af, hvordan Høng Skole arbejder med eTwinning. Materialet er leveret af Jan Hjortstrand, der er eTwinningambassadør.

Høng Skole

Om

Høng Skole

Af eTwinningambassadør Jan Hjortstrand

Vi har i de seneste to år deltaget i et meget interessant og givende multilateralt Comenius-projekt - School Libraries Across Europe
Lærere, bibliotekarer og elever fra Spanien, Italien, Rumænien, Portugal, Grækenland, Tyrkiet, Frankrig, Polen og Danmark har deltaget med stor entusiasme. Projektet har primært fokuseret på lærersamarbejdet. Projektet har givet os rig mulighed for at få indsigt i de deltagende landes kultur, deres syn på undervisning og læring, ligheder og forskellige på vores undervisningssystemer og bibliotekernes rolle i skolernes daglige virke. Dette tætte og langvarige samarbejde har knyttet partnerne tæt sammen, hvilket allerede har resulteret i nye samarbejder og et væld ideer til kommende fælles projekter. Vi har således nået målet med projektet.

 

 


Formålet med projektet:
•  at styrke elevers læsefærdigheder, forbedre deres læsevaner og fremme læsning generelt
• at dele kulturel viden og fremme kulturel og social bevidsthed
• at præsentere vores elever for nye og forskellige ideer, erfaringer og meninger
• at samarbejde om at udvikle og fastholde elevernes gode læsevaner
• at gøre skolebibliotekerne til en integreret del af elevernes hverdag
• at formidle aktiviteter i forbindelse med fejringen af nationale eller internationale læsedage
• at fremme samarbejdet mellem skolebiblioteker og opnå indsigt i anvendelse af bibliotekernes kompetenceområde
• at udveksle erfaringer med informationsteknologiens rolle og anvendelse på bibliotekerne 
• at udvikle et fælles ordforråd og begrebsforståelse blandt partnerskolerne i relation til emnet

Partnerne planlagde få fastlagte aktiviteter på det forberedende møde, men ellers er en del aktiviteter blevet til løbende i forbindelse med vores projektmøder. Et samarbejde på tværs af så mange lande har ikke været uden udfordringer, men alt i alt er udbyttet blevet meget tilfredsstillende.  Skolebiblioteker har naturligvis på forskellig vis formidlet processen og produkterne til resten af skolen.

Et udvalg af aktiviteter i projektet:
• udviklingen af en fælles Wiki anvendende pbworks.com (bliver publiceret senere på sommeren)
• præsentationer af skolerne, lærerne, eleverne, landet (kulturen) og vores region via wikien anvendende af forskellige multimedier
• udveksling af informationer om vores respektive kendte og betydningsfulde forfattere, samt læse en fælles udvalgt forfatter
• udveksle julehilsner/kort
• blogging
• fælles produktion af to temaaviser omhandlende Teenage Issues anvendende Ekstra Bladets platform
• projektmøder i Italien, Danmark, Frankrig og Polen

Vi deltager ligeledes i projektet Learning With Games med partnere fra Sverige, Finland og Danmark. Projektet er velbeskrevet af Ella Myhring, Højby Skole: http://weblog.emu.dk/roller/brugit/entry/learning_with_games_1_6
Vi er i øjeblikket ved at etablere nye samarbejder, hvor vi vil involvere eleverne yderligere, forstået således at de skal samarbejde med elever fra andre klasser/lande i realtime. Vi planlægger derfor at anvende diverse online værktøjer, der tillader et samarbejde på tværs af grænserne i realtime både i og uden for skoletiden. Vi forventer at anvende GoogleDocs til fremstilling af fælles analyser af skønlitterære tekster, forstået således at elever arbejder sammen i teams. Altså ikke kun eTwinning, men eTeaming:-)