Alle elever tilgodeses gennem eTwinning

Læringsstile og eTwinning

 Af Ida Berg Meyer, stud. mag. pæd.

Jeg deltog i eTwinning (link) konferencen i Prag februar 2009. Jeg overværede en lang række videohilsner fra eTwinning-projekter, en hilsen fra hvert land. Her slog det mig, hvor meget alle disse projekter tilgodeser elevernes forskellige læringsstile (http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/vigtigefaktorer.html). Læringsstilene er udsprunget fra den teori den amerikanske psykolog Howard Gardner, lancerede i 1983 om De mange intelligenser (link evt. http://intelligenser.emu.dk/temami/mi/index.html). Gardners teori opererer med 9 forskellige intelligenser og med dette intelligensbegreb tilgodeser man alle elever, både dem der er dygtige til det fag-faglige, men også dem, der har deres kompetencer inden for andre områder som fx kroppen, musikken og det socialt faglige.
En af de svagheder, læringsstile og De mange intelligenser kan have, er den måde, de bliver brugt til at bevidstgøre eleverne om deres behov. Når eleverne bliver fortalt, at de enten er se-høre-børn eller gøre-røre-børn, så kommer de nemt til at tro, at de kun kan lære på den ene måde og det kan nemt blive en selvopfyldende profeti, hvor de tror, at de ikke kan lære noget, hvis det ikke er inden for deres læringsstil.
Det jeg ser som en fordel ved den måde eTwinning-forløbene bliver udført på er, at i mange af projekterne bliver stort set alle de 9 intelligensformer fra Gardners teori brugt, men eleverne bliver ikke bevidstgjort om, at de lærer visse ting nemmere, fordi de har brugt en bestemt læringsstil.
Som case vil jeg se på et projektforløb mellem en dansk og en svensk klasse. (http://sms-sms.pbwiki.com).

Klasserne samarbejder om sprog, motion og sundhed. Ved at se på projektets igennem på deres hjemmeside, fremgår det at 7 ud af de 9 intelligenser er blevet indarbejdet i forløbet. Den sociale intelligens, nemlig den interpersonelle og den intrapersonelle intelligens, findes i det samarbejde eleverne har, hvor de skal tage stilling til sig selv og de andre. Eleverne har endvidere gennemført et forløb, hvor de har lavet motionsvideoer. Her tilgodeses de elever, der har kompetencer inden for den kropkinæstetiske intelligens. Der er lavet et logoforløb, hvor eleverne har brugt den del af Gardners intelligenser, der kaldes den spatiale intelligens. Denne intelligens blev endvidere benyttet i et Astrid Lindgren-projekt, hvor de læste bogen ”Mio min Mio”, og danskerne lavede tegninger til de ulige kapitler samt referat til de lige kapitler, svenskerne gjorde det omvendte. Der var også en musisk del med et stort musicalprojekt, hvor de sang 11 sange på svensk. De svære ord blev sendt til svenskerne, som indtalte dem, og tilsvarende indtalte den danske klasse dem på dansk. Her blev både den musiske og den sproglig-verbale intelligens tilgodeset. Sidst har de brugt de to intelligenser, som fylder størstedelen af tiden i den danske folkeskole, nemlig igen den sproglig-verbale og den logisk-matematiske. Især fylder den sproglige intelligens meget i sms-projektet, da eleverne har formuleret sig og gjort sig forståelige på både dansk og svensk. Den logisk-matematiske bliver benyttet med henblik på, at det hele foregår over computer og internettet. Derudover arbejder eleverne i forskellige miljøer, lyd- og lysniveauer og nogle kan arbejde holistisk, mens andre arbejder analytisk.
Med et sådan projekt må man altså forvente at få tilgodeset en hel klasse og at alle vil lære på den måde, der er mest optimal for dem – uden at vide præcis, hvad de gør og derved kun gøre én ting. Eleverne vil få styrket både stærke og svage sider ved at lære gennem så alsidige og afvekslende projektarbejdsformer.
Udover at alle de eksempler på projekter, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile, så giver det mening for eleverne, at der sidder nogle i et andet land og venter på det arbejde, de laver. Arbejdet bliver ikke gjort fordi læreren siger det, men fordi der er nogle jævnaldrende unge, der sidder mange kilometer væk og venter, og det internationale aspekt opleves som motiverende og fordrer læring i sig selv.
Som en tidligere vinder af et eTwinningprojekt udtrykte det: ”What you learn without joy, you forget without regret”

http://blog.eun.org/etwinningconference2009/plenary_session_day_1/