To gange jorden rundt - og så til bords

Historien

Da en dansk blogger en fredag aften spiser middag med sin kone kommer de til at tale om, hvor maden egentlig kommer fra.
Middagen er ikke meget anderledes, end den kan se ud i de fleste danske hjem en fredag aften.
På tallerkenen ligger et par gode hvidløgskrydrede bøffer stegt i rosmarinolie – krydret med salt og peber. Til bøfferne deler parret en flaske rødvin.
Alle råvarerne er hentede i det lokale supermarked. Men inden de er nået så langt, har de været ude på en lang rejse.
Bøfferne er fra Brasilien, rødvinen fra Californien, hvidløget fra Kina, olivenolien fra Spanien, rosmarinen fra Italien, saltet fra Frankrig og peberet fra Madagaskar.
Sammenlagt har måltidet fredag aften rejst 53.500 kilometer – det svarer til mere end to gange jorden rundt.


Familien er langt fra de eneste som spiser berejst mad denne aften. Hver eneste dag spiser familier i Europa mad fra den anden side af jordkloden. Maden kommer mange steder fra. Men specielt Brasilien har de seneste ti år øget sin landbrugsproduktion enormt. I 1999 købte EU-landene 70.000 tons oksekød fra Brasilien. I 2007 var tallet mere end fordoblet og gigantiske køleskibe sejlede det år 180.000 tons oksekød til Europa – alene fra Brasilien.
Når europæerne har fået smag for brasiliansk oksekød skyldes det først og fremmest, at Europa i 2000-2001 blev ramt af BSE (også kaldet for kogalskab). Især i Storbritannien blev mange køer ramt af sygdommen. Det viste sig, at sygdommen kom, fordi køerne blev fodret med kød og benmel. Køerne blev med andre ord en slags kannibaler.
Da de europæiske forbrugere opdagede dette skiftede mange over og købte i stedet oksekød fra lande som Brasilien, Argentina, USA og Australien.
Oksekød til middagsbordene er ikke det eneste, det brasilianske landbrug leverer til Europa. Da sygdommen med de gale køer bredte sig besluttede EU-landene hurtigt at forbyde, at dyr fodres med kød og benmel. En mulighed var at købe dyrefoder fra USA. Men mange amerikanske planter som f.eks. majs er genmodificerede. Det ønskede de europæiske forbrugere ikke at spise.
Et billigt alternativ var i stedet at fodre dyrene med soja-proteiner. Dem køber europæiske landmænd også i Brasilien.
Brasilianerne er begejstrede for muligheden for at sælge flere landbrugsvarer. Det skæpper godt i kassen i det forholdsvis fattige land. Udover oksekød og soja producerer Brasilien også sukkerrør. Sukker kan laves til ethanol, der kan bruges som brændstof til biler.
For at kunne sælge mere oksekød, soja og ethanol er der brug for mere landbrugsjord. Brasilianske landmænd begynder derfor at købe regnskov. Først fælder de træerne og sælger træet. Derefter brænder de planterne på jorden, og så er jorden parat til at blive brugt til landbrug.
Brasilien har noget af verdens bedste landbrugsjord. Især omkring Amazonas junglen. Helt op til 1,7 millioner kvadratkilometer regnskov i Brasilien vurderes at ville være perfekt til at være enten græsningsareal for køer eller marker til produktion af soja. Det svarer til hele USA´s landbrugsareal

Mens verdens regnskov fældes med et tempo på 24 hektar (cirka 50 fodboldbaner) hvert eneste minut - døgnet rundt - (se tæller på http://www.rainforests.net/ ), forbereder danske politikere valgkampen til sommerens valg til Europa-Parlamentet. Når danske politikere taler om landbrugspolitik er det sjældent regnskoven og de brasilianske bøffer, der er i centrum. Det er i stedet den landbrugsstøtte som EU betaler til europæiske landmænd, der er i fokus.
EU betaler støtte til landmænd ud fra en række forskellige kriterier. De får især støtte udbetalt efter hvor meget landbrugsjord de ejer. EU er ikke alene om at betale støtte til sine landmænd. I USA får landmændene også støtte og sådan er det mange steder i verden. Historisk set skyldes støtten til landbruget, at ethvert land har været optaget af, at landet også havde et landbrug, sådan at der var en garanti for, at der produceres mad til landets befolkning. Et land som ikke selv kan føde sit eget folk vil kunne få problemer.
I Danmark anses landbrugsstøtten dog for at være gammeldags. Derfor arbejder stort set alle partier i Folketinget på at få afskaffet landbrugsstøtten.

Indslag om fældning af regnskov vises:
http://www.youtube.com/watch?v=zaysPpjGHy0

Artikel om fældning af regnskov fra Information:
http://www.information.dk/160334

Politiken analyse om EU´s landbrugspolitik:
http://politiken.dk/debat/analyse/article592199.ece