Menu
• Indhold
logo

Pædagogisk workshop for tysklærere i Riga

Nyhed

Kære tysklærere
 
eTwinning projektet indbyder herved 3 danske tysklærere - til deltagelse i et eTwinning kontaktseminar for tysklærere i Tjekkiet, Storbritannien, Letland og Danmark.

Målgruppen for deltagelse i kontaktseminaret er tysklærere i både grundskolen samt ungdomsuddannelserne, der endnu ikke er kommet i gang med et eTwinning projekt, og som gerne vil finde en samarbejdspartner fra et af de deltagende lande.
 
Vil du med, så send os en kortfattet ansøgning senest 28. februar. Vi skriver til dig som dansk eTwinning national supportenhed (DK-NSS), der drives af UNI-C, Danmarks IT-Center for Uddannelse og forskning.
 
Workshoppen afholdes i Riga fra torsdag d. 22. april – søndag d. 25. april 2010.
 
Fra eTwinning-DK v. UNI-C, betaler vi for:
• Deltagelsen i konferencen, hotel og planlagte måltider.
• Fly tur retur, med op til 1.500 kr. www.airbaltic.com
Din skole dækker selv:
• Eventuel vikar og eget tidsforbrug
• Time- dagpenge bl.a. til måltider udenfor arrangementet
• Lokaltransport i både Danmark og Letland
 
Arbejdssproget på konferencen er tysk, og vi forudsætter, at du er registreret på www.etwinning.net.
 
Yderligere information om projektet og vejledning finder du på www.etwinning.emu.dk og www.etwinning.net
 
Ansøgningsfrist: 28. februar 2010.
 
eTwinning dækker i europæisk perspektiv hele forløbet fra førskole, over grundskole og ungdomsuddannelser til korte- og mellemlange videregående uddannelser (fx læreruddannelse), så ansøgere fra hele forløbet er velkomne. Lærere fra ca. 68.000 skoler i de 32 deltagende lande har registreret sig i eTwinning portalen, og over halvdelen deltager eller har deltaget i et eller flere projekter. 

Link til ansøgning:
http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dGlTYWpUVGxVbEVrTWQwZl9kMm43aVE6MA


Venlig hilsen

Claus Berg & Ebbe Schultze

 

Chefkonsulenter, UNI-C København

eTwinning National Support Service (DK-NSS)

 

Evt. spørgsmål kan stiles til etwinning@uni-c.dk