Individuel elevudveksling
Comenius Individuel elevudveksling giver tilskud til, at skoler sender elever på udvekslinger til partnerskoler. På denne side kan du bl.a. høre et interview med en dansk og en finsk elev. Amanda fra Ranua i Nordfinland går i skole i Munkebo i efteråret 2010.
Individuel elevudveksling
Om
Interview med Ida fra Munkebo og Amanda fra Ranua
Herunder et uddrag af et interview med Ida fra Munkebo og Amanda fra Ranua. Amanda bor sammen med en anden finsk elev hos Ida og hendes forældre i forbindelse med en individuel elevudvekling.
Eleverne havde ikke set spørgsmålene på forhånd. De klarer alligevel at give nogle gode svar.

Individuel elevudveksling mellem Munkebo og Ranua
Helle Bukh, som er international koordinator i Kerteminde Kommune og på Mølkærskolen i Munkebo, tog initiativ til at arrangere en udveksling af elever mellem Mølkærskolen og en skole i Ranua i det nordlige Finland.
Efter Helles mening var ansøgningsproceduren omfattende, men nu - to måneder efter, at de to finske elever kom til Danmark - er hun glad for, at hun gennemførte projektet. Det er ikke sidste gang, hun og skolen deltager i dette program.
Samtalen med Helle Bukh og nogle af eleverne fra klassen viste også et stort engagement og en fantastisk begejstring ved at være med i et sådant projekt. Der er ikke tvivl om, at Ida, Amanda og Wilma vil være venner for livet.
Mølkærskolen sender fire elever til Ranua i januar 2011, og i april 2011 kommer der yderligere tre finske elever til Munkebo.
Idas familie, som er værtsfamilie for begge de finske elever, har været en fantastisk værtsfamilie. De laver mange aktiviteter med de unge - og som eksempel. Da Amanda havde fødselsdag, arrangerede de hele to surpriseparties: ét for klassekammeraterne og ét for familien.
Den lokale cykelhandler har velvilligt stillet to cykler til rådighed for de finske piger, mens de er i Danmark.
RANUA'11
De danske elever fra Munkebo er nu i det nordlige Finland følg med i deres meget spændende blog ved at klikke på linket i overskriften.
Fakta om individuel elevudveksling
- Partnerne skal have deltaget i et fælles Comenius-projekt
- Eleverne skal være ml. 14-18 år
- Skolerne skal indgå en læringsaftale med eleven
- Eleven får et beløb til rejse og "lommepenge"
- Skolerne får et beløb til administration i projektforløbet
- Eleverne skal indkvarteres privat
- Det er "sendeskolen", der indsender ansøgningen
Skoler med individuel elevudveksling
Vestervangskolen |
Mølkærskolen |
Midtfyns Gymnasium |
Smidstrup-Skærup Skole |
Holstebro handelsskole |
Langeskov Skole |
Rungsted Gymnasium |
Stenlille Skole |
Qeqqani Ilinnianertuunngorniarfik (Midtgrønlands Gymnasiale Uddannelse) |


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

