• Indhold

Nørrebro Park Skole

Helle Rodenberg, lærer på Nørrebro Park Skole, har bidraget med indholdet til denne side. Helle arbejder også som pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler på UCC, hvor hun bl.a. rådgiver om den internationale dimension i skolen - se linket i bunden af artiklen herunder.

Nørrebro Park Skole

Om

Vildt så hurtigt man kan komme tæt på hinanden!

(Ovenstående er sagt af en elev fra Nørrebro Park Skole efter et besøg i Spanien)

Et to-årigt internationalt, multilateralt partnerskab er ved vejs ende for Nørrebro Park Skole i København, og det er tid til at gøre status. Projektet har været skolens første, så vi har været spændte, usikre og famlende i forhold til gennemførelsen.

Læs Helle Rodensbergs beskrivelse af hele projektet herunder:

At komme i gang
For tre år siden deltog jeg på et efteruddannelseskursus i Irland under Comenius. Her kom lærere fra 12 lande i Europa. Indholdet var irsk kultur, men mange deltagere kom også med et håb om, at man her kunne finde fremtidige partnere til internationale samarbejder. Vi var seks skoler fra forskellige lande, som blev enige om at prøve at arbejde hen imod et fælles Comenius projekt. Aftalen blev at vi hver især talte med vores ledelser på skolerne for at deres opbakning for derefter at søge midler til at mødes til et forberedende møde i København, hvor udarbejdelse af en ansøgning var på dagsordenen. To lande faldt allerede her fra af forskellige årsager, men vi var stadig nok til at fortsætte arbejdet, da et multilateralt samarbejde kræver mindst tre deltagende lande. Et råd i den forbindelse er, at man som udgangspunkt er mere end tre lande, risikoen for, at nogle af den ene eller anden grund, falder fra, altid er til stede.
	Forberedende møde
	Selv om vi havde mødt hinanden før og var enige om aldersgruppen hos eleverne, havde vi ikke diskuteret mål, rammer og indhold. Her starter for alvor kulturmødet for lærerne. Hvornår og hvor lang tid har I ferie? Hvordan passer eventuelle emner ind i læseplanerne hos jer? Kan eleverne være privat indkvarteret? Hvorfor gør I sådan hos jer? Spørgsmål er der mange af, og de er vigtige at få afklaret. Erfaringen har også vist os, at selv om man stiller nok så mange spørgsmål, er der stadig ting, man ikke får spurgt om, fordi ens fantasi ikke rækker til alle de områder, som opstår undervejs. Det er vigtigt i denne fase at være så ærlig som mulig. Fornemmer man uoverensstemmelser, bør man tage dem med det samme. De forsvinder ikke af sig selv, og jo mere man er afklaret omkring, jo nemmere bliver det. Vi skrev et udkast til en ansøgning på mødet. Efter at have fået afklaret, hvad det var vi ville: fået aftalt mål, besøg, indhold, samarbejdsform etc., gik vi i gang med at skrive. Vi havde flere computere i gang på samme tid. Vi delte os op, skrev og gennemgik så i fællesskab teksten. Efterfølgende skrev vi, danskerne, teksten igennem for en større grad af ensartethed. Det gode ved dette var, at alle følte ejerskab
Ansøgningen
Mens man skriver ansøgningen, kan man godt blive noget frustreret over detaljeringsgraden og tænke: "Det kan jeg da ikke vide noget om, der er jo flere år til", men når den er lavet, så har man planen for forløbet; og det er rart. Det er som en årsplan, hvor alle læremidler på forhånd er bestilt på CFU! Fire lande (Tyskland, Spanien, Italien og Danmark), fire besøg og fire forløb med forskellige overskrifter. Projektets titel blev "European Youth – from differences to similarities". For os var kultur og samfundsforhold, engelsk og brugen af IT vigtige elementer. Målet var at få eleverne til at se, at selvom vi lever i forskellige lande, har forskellige traditioner og vaner, så er der mange områder, hvor vi tænker og gør det samme.
	Besøgene
	De fysiske møder mellem eleverne har spillet en central rolle. Men her opstår for mange danskere det første væsentlige problem; hvem skal med ud at rejse? Man kan da ikke bare vælge nogen ud! Vi involverede to 8./9. klasser med tilsammen ca. 46 elever samt lærere, men vi havde 24 mobiliteter. En mobilitet er et beløb svarende til en rejse, men kan man få flere elever af sted for de penge, som det udløser, er det okay. Som udgangspunkt tænkte vi på at oprette et valghold med max 20 deltagere, men når der nu står i Fælles Mål for engelsk, at alle elever skal: kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier samt anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel, så gav det mening at inddrage alle elever. Vi besluttede at spørge, hvor mange der var interesseret i at rejse. At rejse skulle ikke være afhængigt af, om man selv kunne have nogen boende. Vores skole ligger på Nørrebro, og ikke alle har plads til en ekstra logerende. Da 27 elever i første omgang meldte sig til, besluttede vi, at målet måtte være, at alle skulle med. I løbet af de to år flyttede nogle elever og andre fik mod til at tage med ud, men i den sidste ende gik det hele op i en højere enhed. Vi var to lærere, som var gennemgående, men vi havde en tredje lærer med på to af rejserne, alt efter besøgets tema. Dette kunne gøres indenfor budgettet. Privat indkvartering eller ej var også et issue. Vi var usikre på, om det kunne lade sig gøre hos os, men på første forældremøde, hvor vi orienterede om projektet, mærkede vi forældrenes velvilje og gæstfrihed, hvilket betød, at vi kunne melde” ja” til privat indkvartering hos os. Flere elever endte med at have to gæster boende. Her sørgede vi for, at gæsterne kom fra forskellige lande, så ingen kom til at føle sig udenfor. I Italien boede vi på hotel, mens vi både i Spanien og Tyskland boede privat. Når elever bor privat, får de en unik oplevelse; noget som de med stor sandsynlighed aldrig prøver igen, og det, mener vi, er at foretrække, da det giver den bedste indsigt i andres kultur. Fordelen ved hotel er, at alle elever mikser mere. Det er som en stor fælles lejrskole. Hvis privat indkvartering ikke kan gennemføres, så skal man ikke lade sig stoppe. Vi havde alle tiders tur til Italien og kan se fordele og ulemper ved begge måder at bo på. Når 9. klasse er involveret, er det vigtigt, at man tidligt har helt klart, hvornår besøgene ligger. Vi havde i vores ansøgning skrevet, at sidste møde ville ligge i april. Det kom det også til, men det var svært at finde ugen, hvor det kunne lade sig gøre, fordi vi har afgangsprøver, og de andre lande har andre test på andre tidspunkter i foråret. Når vi ikke lagde besøget tidligere, skyldes det, at de fleste lande gerne vil have besøg, hvor det er varmere og de udendørs muligheder er større. Når man planlægger besøgene er det ligeledes vigtigt at udarbejde et varieret program. Eleverne skal rystes sammen, der skal udveksles informationer, alle skal prøve at gå i skole, der skal der festes, synges, danses, og endelig skal man ud af skolen og se på omgivelserne. Mange af disse aktiviteter gøres bedst i mindre grupper, da flere får mere ud af det og er aktive. En guided bytur, for eksempel, med en gruppe på 80 giver ikke meget mening i forhold til et stjerneløb rundt i mindre grupper.
Arbejdet med eleverne
Arbejdet med eleverne kan deles i tre dele: før, under og efter besøgene. Det er vigtigt, at indholdet i projektet ligger indenfor Fælles Mål, så arbejdet kan bliver en naturlig del af undervisningen. Vi fandt en form, hvor eleverne blev klædt på indenfor området i løbet af undervisningen, og hvor til sidst brugte nogle hele dage, hvor eleverne på tværs af klasserne udarbejdede deres produkter. Vores produkter bestod i powerpoints, photo-stories, videooptagelser, avis, oplæsning, teater, dans og fremlæggelser. Når vi efter endt besøg vendte hjem til resten af eleverne, havde de 'rejsende' til opgave at formidle resultaterne samt fortælle om deres oplevelser og vise video og billeder, mens der blev spist lokale lækkerier hentet hjem fra besøget. Foruden to engelsklærere var også naturfags- og dansk/samfundsfaglærere involveret. Vi valgte at bruge eTwinning som samarbejdsplatform, fordi vi der ville kunne 'overvåge' elevernes skriverier til hinanden, og på den måde sikre at der ikke opstod problemer pga. 'grimt' sprog. Men her tog vi grueligt fejl! Vi kunne overhovedet ikke overvåge noget. Så snart første gruppe havde været af sted, så var alle elever på facebook. De vidste alting før lærerne - hvem der skulle med ud at rejse, hvem der skulle bo hvor etc. Det betød også, at de allerede havde skrevet sammen, når de mødtes, og at de derfor røg lige i favnen på hinanden, når vi mødtes i lufthavnen.
	Udbyttet
	Hvis vi spørger os selv, hvad eleverne fik ud af projektet, så er vores svar: "En hel masse"! Men om de havde klaret sig dårligere til afgangsprøverne i fx engelsk, hvis vi ikke havde deltaget, det kan vi ikke svare på. Mange af de kompetencer, som eleverne har tilegnet sig er ikke umiddelbart målbare. Vi ved bare, at vores elever har fået brugt deres sprog og kommunikative færdigheder så meget mere, end de normalt ville og i autentiske situationer. De har uden tvivl udviklet deres personlige og interkulturelle kompetencer, fordi de har været åbne over for forskelle, har haft lyst og evne til at gå i dialog, og fordi de har haft mod og vilje til at give noget af sig selv, mens de også har taget i mod. Respekten for andre har været til stede hele vejen igennem. Det har ikke altid været nemt, og de har været trætte undervejs, men helt overordnet set har de virkeligt kæmpet, ikke kun de få eller de dygtige, men dem alle sammen. Alle har budt ind på deres niveau, og det har nok, for os lærere, været noget af det mest fantastiske at opleve. At se en faglig svag elev stå på toppen af Rundetårn og forklare på engelsk, hvad det er gæsterne ser, når de kigger rundt, er et billede, som vil stå på nethinden i rigtig lang tid. Ligeledes er elevernes forståelse af, hvad det vil sige at være en europæisk borger er, vokset. Italien, Spanien og Tyskland er ikke bare lande, hvor man tager hen på ferie, og som lukker ned efter endt sæson. Nej, der er tale om samfund, som det danske med demokrati, skolesystemer og med rettigheder og pligter også for de unge, og som har deres samfundsmæssige problemer at slås med. Efter vi havde været værter i december 2010, bad vi eleverne skrive lidt om, hvad de syntes havde været godt og lykkedes, og hvad de havde fundet svært. Her et par uddrag: "The only problem was that sometimes we did not understand each other clearly, but that only required further explanation". "We, the Danish students, planned almost everything by ourselves. Very nice!" "We could talk about almost everything. They told me many things about themselves, their school, friends and family". "I actually think it was an amazing week". "It was very weird being a hostess. It's not something that I have really tried before". En elev om sin gæst: "She was such a sweetheart and so polite. My parents also liked her – so it couldn't have been better". "It was one of the favourite weeks of my life".
Fremadrettet
Vi har kun fået positiv feed-back fra forældre, elever og kolleger i forbindelse med projektet, og det har givet os blod på tanden. Projektet slutter nu, men det gør vores samarbejde og internationale arbejde ikke. Næste skoleår vil vi se, om vi kan starte en ny tradition med klasseudvekslinger med Tyskland i 8. klasse. Nu ved vi hvem hinanden er, og hvad vi står for. Vi starter også et mindre samarbejdsprojekt op med en klasse fra den spanske skole. Italien skal nok komme med. Desuden er vi kommet med i et netværk med skoler i Irland og Nordirland, så der er noget nyt at opdyrke her. Endelig skal vi have to undervisningsassistenter fra hhv. Italien og Letland, som vi har søgt om gennem Styrelsen for International Uddannelse samt to hold internationale praktikanter fra læreruddannelsen. Når man tænker på, at vi for to år siden ingen internationale oplevelser havde haft, så vi er kommet rigtig langt. Men det stopper ikke her. Vi vil gerne søge andre projekter gennem Comenius; og NordPlus, samarbejde med nordiske og baltiske lande, har vi heller ikke prøvet. Vi er allerede et multikulturel skole, men vi vil gerne give vores elever mulighed for at lære endnu flere nationaliteter at kende, være med til at åbne verden for dem og vise dem mangfoldigheden for på den måde at undgå racisme og fordomme. Klik her for at læse mere om Helle på Center for Undervisningsmidler. Klik her for at se, hvem der er international koordinator på dit CFU.