AT-2016 Dansk og retorik

Grænser er emnet for AT-2016, og det giver mange muligheder for, at dansk og retorik kan indgå som fag. Skriv gerne dine ideer til redaktøren på lha@nyborg-gym.dk

Materialet på denne side er til inspiration. Materialet er ikke en del af ministeriets officielle ressourcerum

Grænseoverskridende sprog og handlinger (f.eks. med historie, samfundsfag eller sprogfag)

Sproget skaber vores identitet, og vi udtrykker holdninger og værdier gennem sproget. Derfor kan det være grænseoverskridende, hvis folk bruger sproget på måder, vi ikke selv ville gøre, eller som vi ikke sympatiserer med. Herunder ser du ideer til spørgsmål, man kunne fokusere på:

Billede af bom

 

  • Hvor går grænsen for, hvad man må sige i det offentlige rum?
  • Hvor går grænsen for, hvad man må tegne?
  • Hvor går grænsen for, hvad det er i orden at lave sjov med?
  • Hvor går grænsen for, hvad der er bandeord?
  • Er grænsen for bandeord anderledes i Danmark end f.eks. England eller Tyskland?
  • Gik kampagnerne ved sidste folketingsvalg over grænsen?
  • Hvorfor er det grænseoverskridende, når dronningen taber tråden i sin nytårstale?

Hvor går grænsen for sproget? (f.eks. med billedkunst eller psykologi)

Vi udtrykker os på andre måder end gennem tale- og skriftsprog. Nogle gange fordi andre udtryksmidler kan mere, og andre gange fordi vores sprog ikke slår til. Herunder ser du ideer til spørgsmål, man kunne fokusere på:

  • Hvordan overskrides skriftssprogets grænser gennem billeder og kropssprog?
  • Hvad sker der, når sproget ikke slår til?

Når sprogets grænser krydses (f.eks. med engelsk, tysk eller historie)

Dansk er et sprog for sig, og som århundrederne er gået, er sproget blevet mere og mere unikt. På den anden side sker der hele tiden indlån fra andre sprog, og sproget er altså hele tiden under forandring. Ofte oversætter man værker fra et sprog til et andet, men hvor præcise er oversættelserne egentlig? Herunder ser du ideer til spørgsmål, man kunne fokusere på:

  • Hvad sker der, når man oversætter et værk fra f.eks. engelsk til dansk?
  • Hvorfor kan danskere, svenskere og nordmænd forstå hinanden?
  • Hvor kommer låneordene fra, og hvordan fungerer de i sproget?
  • Er dialekter, som sønderjysk dansk, eller hvor går grænsen for det danske sprog?
  • Hvor i grænseregionen skiltes der på både dansk og tysk - og er der forskel nord og syd for grænsen?

Genregrænser nedbrydes (f.eks. med mediefag, billedkunst, samfundsfag eller oldtidskundskab)

Fakta og fiktion blandes, og genrer brydes. Ofte kan det være svært at afgøre, om autofiktive værker er opdigtede, eller om de afspejler forfatterens eget liv. Iscenesættelsen breder sig til alle medier, også litteraturen. Herunder ser du ideer til spørgsmål, man kunne fokusere på:

  • Er autofiktion et fænomen i flere medier, f.eks. litteratur og tv?
  • Hvilken effekt har det, når genrer brydes, f.eks. gennem litteratur og installationskunst?
  • Hvordan etableres fakta- og fiktionskoder i henholdsvis litteratur og på film?
  • Hvordan kan man forstå selviscenesættelsen som et tidstypisk fænomen?
  • Er genreblandinger og genrebrud overhovedet et nutidigt fænomen?

Sprog skaber og nedbryder grænser (f.eks. med samfundsfag, historie, religion, filosofi eller psykologi)

Gennem sproget møder vi hinanden. Nogle gange rækker vi ud for at forstå hinanden, og andre gange sætter sproget grænser mellem individer og grupper. Sproget kan skabe barrierer, men det kan også åbne øjne og nedbryde grænser. Herunder ser du ideer til spørgsmål, man kunne fokusere på:

  • Dialog skaber forståelse, f.eks. på tværs af religioner og kulturer
  • Samtale skaber forståelse, f.eks. mellem læge og patient
  • Sproget skaber identifikation og fjendebilleder, f.eks. gennem mediernes diskurs
  • Kampagner sætter og nedbryder grænser for, hvad der er ok at gøre

Produceret i samarbejde med

Centre for Undervisningsmidler

Centre for Undervisningsmidler har ansat 30 fagredaktører med solidt kendskab til pædagogik og undervisning til at udvikle fagsiderne til de gymnasiale uddannelser på EMU (STX/HF). Fagsiderne udvikles og vedligeholdes i samarbejde med de faglige foreninger og Undervisningsministeriet.

Se mere om samarbejdet her.

CFU findes også på EMUen. Siderne vedligeholdes af CFU selv - se her. Her kan skolerne søge information om landsdækkende aktiviteter, ligesom man kan finde CFU-centrenes lokale websites.

cfu-v1.png