Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler

Viden og forskning om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme på 15 danske folkeskoler. Projektets medarbejdere har sammen med det pædagogiske personale udviklet meningsfulde tilgange til arbejdet med læringsplatforme.

Formål

Projektets formål har været at frembringe viden og erfaringer om læringsplatformenes betydning for den pædagogiske praksis, didaktik og elevernes læringsproces. 

Projektets leverancer

Projektet har udviklet en række forsknings- og praksismaterialer, der kan ses nederst på siden:

  • 16 praksisrettede inspirationsmaterialer, der er målrettet henholdsvis pædagogisk personale, skoleledelse, forvaltning og lærer-og pædagogstuderende.
  • 6 forskningsrapporter og en introduktion til projektet ("Om projektet").

Undersøgelsens anbefalinger

Projektets anbefalinger til skolerne er følgende (se også vedlagte figur):

1.Tænk på implementering af læringsplatformen som noget der vedrører hele skolen – ikke kun det pædagogiske personale.

2.Undgå hurtige og kortsigtede implementeringsstrategier. Fokuser på at bringe arbejdet med platformen i trit med det pædagogiske personales ønsker for deres undervisning.

3.Understøt dialoger om meningsfuld brug af platformen. Prioriter brugerinddragende tilgange. Kritik er vigtig og skal tages alvorligt.

4.Tag de vigtige beslutninger og giv det nødvendige frirum.

5.Eksperimentér og understøt samarbejde og udvikling af fælles sprog om brug af platformene.

6.Skab rammer for, at pædagogisk personale med forskellige tilgange til undervisning kan arbejde med platformen.

7.Hav blik for, at de samme platforme kan bruges på mange måder og i forskellige situationer. Understøt at det pædagogiske personale bruger platformen på måder og i situationer, hvor det giver mening for dem.

8.Understøt, at arbejdet med platformene er rettet mod mål og involverer aktører, der kan kvalificere arbejdet.

9.Hold fast i det, der allerede virker, men vær også åben og afsøg de nye potentialer, læringsplatformene bringer med sig.

10. Sæt dig ind i, hvad det vil sige at arbejde med en læringsplatform.

11. Anerkend behovet for involvering og skepsis overfor læringsplatforme - det ses verden over.

12. Insister på, at platformen er plastisk og skal imødegå lokale praksisser konstruktivt.

Forskningsresultaterne viser:

Den seneste internationale forskningslitteratur om anvendelsen af digitale læringsplatforme peger på tre centrale tematikker. For det første er det en international trend, at både ledere og pædagogisk personale giver udtryk for bekymringer og betænkeligheder ved at skulle implementere læringsplatforme. 

Grundene til dette er blandt andet arbejdsbelastning, oplevelsen af overvågning og indskrænkede muligheder for at gennemføre god undervisning. Kvaliteten af de
konkrete teknologier, dvs. brugervenlighed, overskuelighed og gennemsigtighed, er vigtigt for at understøtte ibrugtagning. Derimod ser det ikke ud til, at det pædagogiske personales viden om læringsplatformen entydigt fører til øget brug af systemet.

Derudover viser forskningen, at det er fordelagtigt at involvere det pædagogiske personale i design af efteruddannelsesaktiviteter, og at det ikke kun er det pædagogiske personale men hele skolens organisation (inkl. vejledere, ledere og teknisk personale), der skal bidrage til og deltage i efteruddannelses og kapacitetsopbygningsaktiviteter. Endelig er elevers læring en central tematik i litteraturen. Forskningen viser en sammenhæng mellem elevernes læring, god implementering og kapacitetsopbygning. Derudover er der er tegn på, at mere brug af læringsplatforme øger læringsudbyttet samt muligheden for at differentiere undervisningen og personalisere læringsprocessen.

  • Behovet for involvering og skepsis overfor platforme af utilstrækkelig kvalitet ses verden over
  • Implementering af læringsplatforme vedrører hele skolen – ikke kun det pædagogiske personale.

I projektet har vi arbejdet med involvering og ejerskab hos det pædagogiske
personale. På tværs af skolerne er det tydeligt, at det pædagogiske personale har
værdsat at blive inddraget som partnere i forhold til ibrugtagning af læringsplatformen
samt at der behov for at facilitere dialoger om potentielle problemer og muligheder i
læringsplatformen.

Projektet viser også, at der i nogle tilfælde kan være en stærk modstand overfor læringsplatformen blandt andet fordi den kan blive tilskrevet pædagogiske intentioner som ikke deles af personalet. Derfor er det vigtigt at bringe arbejdet med platformen i trit med personalets pædagogiske ønsker og udgangspunkt.

  • Undgå hurtige og kortsigtede implementeringsstrategier. Fokuser på at bringe arbejdet med platformen i trit med det pædagogiske personales ønsker for deres undervisning.
  • Understøt dialoger om meningsfuld brug af platformen. Kritik er vigtig og skaltages alvorligt.

Arbejdet med at udvikle og afprøve undervisningsdesigns har vist styrken ved at gå eksperimenterende til værks, og facilitere det pædagogiske personales fælles udforskning og design af måder at anvende læringsplatforme på.

Vi kan se, at en kollaborativ eksperimenterende tilgang dels understøtter deltagernes ejerskab, og dels aktiverer og anderkender brugernes praksisviden om undervisning og om teknologi.
Sådanne eksperimenter og samtaler kræver både et rum for kritik, dialog og fælles arbejde samt et sprog omkring muligheder, udfordringer og praksisser med læringsplatforme. Arbejdet på de 15 skoler har desuden vist en stor vifte af forskellige praksisser og undervisningsformer, hvilket tyder på at det i høj grad er det pædagogiske personales valg og tilgange der har betydning for hvordan platformene påvirker undervisningen.

  • Eksperimenterende tilgang har potentialer, men forudsætter et rum for fælles arbejde og et sprog om undervisning med læringsplatforme
  • Det pædagogiske personales valg og tilgang har stor betydning

Det har været en central ambition for projektet at forstå platformens påvirkning af
skolerne og den pædagogiske praksis.

Arbejdet på skolerne omfatter 6 typer udviklingstemaer: 1) Skolekulturel udvikling med særlig fokus på udvikling af vision, strategi og indsatser for skolen som organisation, 2) Kompetenceudvikling af centraleaktører, 3) Didaktisk planlægning, af undervisning med Platformen, herunder arbejde med mål, 4) Pædagogisk praksis, med fokus på læreres udvikling af undervisningsformer, 5) Evaluering, og endelig 6) Skole-hjem-samarbejde, med
læringsplatformen som omdrejningspunkt. Platformens påvirkning af den
pædagogiske praksis er kompleks og går på tværs af ovenstående temaer.

  • Platformene giver anledning til mange forskellige praksisser, og der kan ikke iagttages en entydig måde, hvorpå de påvirker den pædagogiske praksis

  • Arbejdet med platformene kan have flere forskellige mål og involverer forskellige aktører

Det giver naturligvis mening at spørge til brugervenlighed og anvendelighed af platformene, men i arbejdet på skolerne viste disse forhold sig at være meget tæt koblet til, hvordan læringsplatformene spiller sammen med skolernes eksisterende praksisser.

Brugervenlighed er således mere et spørgsmål om hvordan det pædagogiske personale oplever muligheder og begrænsninger i mødet mellem teknologi og lokale praksisser, end det handler om kvaliteten ved softwaren. Udfaldet af mødet mellem lokal praksis og teknologi er vanskeligt at forudsige, fordi platformene både understøtter og transformerer pædagogiske praksisser. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske personale har mulighed for at afprøve, tage chancer, diskutere og skabe viden om deres måde at arbejde med platformen på. Endelig er platformenes plasticitet vigtig. Platformene skal både formidle samarbejde mellem forskellige aktører, og de skal kunne samtænkes med allerede igangværende initiativer og tilgange på skolerne.

  • Brugervenlighed af en læringsplatform handler også om mødet mellem skolens eksisterende praksisser og platformen
  • Plasticiteten af platformen understøtter samarbejdet mellem forskellige aktører og sikrer, at platformen kan møde forskellige lokale praksisser konstruktivt

Projektet konfirmerer og udfordrer således en række af de resultater, der tidligere er
fundet omkring arbejdet med læringsplatforme i folkeskolen.

Det er både vigtigt og vanskeligt at inddrage det pædagogiske personale i alle aspekter af arbejdet med læringsplatformen. Samtidigt viser projektet, at brugervenlighedsbegrebet kommer til kort, hvad angår læringsplatforme, hvis skolens organisation og de samlende pædagogiske begreber og tilgange, som anvendes på en skole, ikke medtænkes. Projektet viser vigtigheden af, at teknologierne skal kunne koble fleksibelt til en række forståelser af pædagogiske begreber.
I forhold til at holde fokus på elevernes læring og bruge stærke og motiverede didaktikere som superbrugere, har dette projekt udviklet og afprøvet en alternativ tilgang baseret på fremtidsværksted og designworkshop. Som også den internationale litteratur påpeger, giver læringsplatforme anledning til bekymring blandt det pædagogiske personale, og fremtidsværksted og designworkshop viste sig at være velegnede tilgange til at adressere dette forhold. Herigennem blev skabt dialogrum, der muliggjorde det at inddrage og understøtte pædagogisk personale med forskellig teknologisk erfaringsgrundlag i at gå til arbejdet med læringsplatformene på en reflekteret måde.

  • Brugervenlighed omkring platformen er et spørgsmål om et møde mellem teknologien og organisationen
  • Brugerinddragende tilgange skaber gode betingelser for reflekteret brug af platformen
Læs mere Vis mindre

Om projektet

Bag projektet står Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen i regi af Styregruppen for It i Folkeskolen. Projektet er udført af et konsortium bestående af Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Alexandra Instituttet, University College Lillbælt, University College Sjælland og University College Syddanmark.

Praksisrettede inspirationsmaterialer

Forskningsrapporter og implementering

Relaterede filer

Gode råd ved anvendelse af læringsplatforme.